Fragter benproteser fra Herlev til fronten i Ukraine: "Betyder meget, at jeg gør en forskel"

Det er ikke skiudstyr og varmt tøj, Lean Milo har med i bilen, når han torsdag kører sydover. Det er derimod benproteser og 3d-printere til Ukraine.

Lean Milo er ved at gøre klar til sin tredje tur til Ukraine. 

For tidligt torsdag morgen kører han fra København med benproteser til soldater og veteraner, og 3d-printere til at lave dronedele med.

- Bagefter kører jeg bilen over til nogen, der kører den ud til soldaterne. Så bruger de bilen til at køre ved frontlinjen, siger Lean Milo, 

Selvom det både er en lang og farlig tur frem og tilbage til Kyiv, så er turene det hele værd for Lean Milo.

- For mig betyder det rigtig meget, at jeg kan tage derned for at gøre en forskel for nogle mennesker, der kæmper en kamp for, at mine børn kan vokse op i fred, siger Lean Milo, der er iværksætter og frivillig.

Derudover er han også politisk aktiv i Moderaterne, hvor han blandt andet har været i Folketinget som suppleant. En opsparing har gjort projektet muligt for ham. 

3d-printerne har han selv købt. Proteserne har ukrainske NGO'er samlet sammen til, og bilen er doneret fra organisationen Biler til Ukraine.

- Jeg arbejder frivilligt. Jeg gør det her, fordi 4, at vi som individer og danskere kan gøre en forskel selv, siger han.

- En lille forskel gør jeg. Det er en dråbe i havet. Men det betyder meget for de mennesker, jeg møder, fortsætter han. 

Tilbage ved fronten 

Indtil videre har Lean Milo sammen med en protesevirksomhed i Herlev, Lets Levitate, givet 250 lemlæstede soldater benproteser. 

Når en soldat har fået et ben amputeret, skal stumpen have cirka tre til fire måneder til at hele - og efter seks måneder kan soldater være tilbage ved fronten igen.

- Jeg har selv været iværksætter gennem mange år, og der har jeg noget erfaring. Jeg har også prøvet den politiske bane, det har også hjulpet os i Ukraine, siger Lean Milo.

- Og hvis jeg kan hjælpe Levitate med at sætte endnu flere benproteser på soldaterne, så er det bæredygtig genopbygning. Og det er det, jeg gerne vil kæmpe for nu, fortsætter han.

Man anslår, at 75.500 ukrainere er blevet lemlæstet i Ukraine. Cirka 20.000 af dem kan have gavn af en af benproteserne.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Her ses en ukrainsk soldat med en dansk benprotese. Der gik omkring seks måneder fra han mistede benet, til han var tilbage ved fronten.

Med en telefon kan man scanne ben-stumpen, og herefter bliver den skål, benet skal ned i,  3d-printet. 

På den måde får hver enkelt soldat en protese, der passer præcis til den enkelte.

- Jeg er i gang med at samle 400.000 kroner ind, så vi kan lave et projekt i Kyiv, hvor vi sætter 30 benproteser på, siger Lean Milo.

Sådan et arrangement vil han gerne kunne afholde en gang om måneden, da der er mange veteraner, der har brug for en protese.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies


Flere penge til genopbygning

Derudover vil Lean Milo bruge sit politiske kendskab til at få flere penge til flere forskellige typer genopbygning af Ukraine.

- Hvorfor skal vi kun bygge bygninger og vandværker? Det skal vi også, men vi skal også hjælpe med en bæredygtig genopbygning, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lean Milo og benproteserne
Lean Milo og benproteserne
Foto: Katrine Angel / TV 2 Kosmopol

- Nemlig med iværksætteri som hjælper nogle soldater med at komme op at stå igen. Og som hjælper dem tilbage ud til fronten, hvor de kan kæmpe den kamp, de gerne vil. Og så hjælper vi dem med at kunne være familiefædre, fortsætter han.

Og når man tager til Ukraine som frivillig, så er der rigtig mange ting, man kan hjælpe med.

- Sidste gang mødte jeg nogle unge mennesker og også nogle etablerede erhvervsfolk, som frivilligt leverer dele til dronerne ved fronten, men de mangler 3d-printere. Jeg spørger, hvordan jeg kan hjælpe med at få fat i de 3d-printere. Og de kan fås i Tyskland, men de er ikke lige sådan at få ind i Ukraine, siger Lean Milo.

Derfor har han nu bestilt to, som han tager med bag i bilen, når han kører mod Ukraine torsdag morgen.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik