Da kunstig intelligens - AI - sidste år for alvor begyndte at buldre ud i nyhedsmedierne, så var der et område, mange mennesker straks ville prøve: Chatgpt. Her kan du stille spørgsmål og få svar, der hurtigt og præcist bliver formuleret, så du næsten får indtryk af, at der sidder et rigtigt menneske i den anden ende.
Du kan få forslag til kostplaner, ferierejser og andet, og du kan føre lange samtaler med programmet, som sad du og skrev med en god ven.
- Men Chatgpt er det mindst interessante i hele den udvikling, vi oplever, og det er ganske uklart, hvilket problem den løser. Vi kan søge information med Chatgpt, men vi kan ikke rigtig stole på de svar, vi får.
Vi kommer til at holde op med at sidde og skrive på computere og bruge keyboard og mus
Ordene kommer fra Søren Hauberg, der er professor ved Institut for Matematik og Computer Science ved DTU.
Han følger indgående den udvikling, der pludselig er blevet det helt store dyr i IT-åbenbaringen: Den kunstige intelligens.
- Vi har i mange år været et sted, hvor AI har haft konkret nytteværdi. Men hvor det førhen var noget, der lå i ingeniørernes værktøjskasser, så rammer det nu de almindelige forbrugere. Den almindelige borgere får direkte kontakt med den kunstige intelligens. Derfor får det så stor opmærksomhed, påpeger han.
Det bliver kæmpestort
Og man skal da heller ikke have skimmet mange avisoverskrifter i det forgangne års tid, for ikke være blevet tæppebombet med budskabet: AI er stort - og det bliver enormt.
Udviklingen af kunstig intelligens bliver større end opfindelsen af elektriciteten og kommer til at ændre vores samfund på samme måde som de smartphones, vi i dag alle render rundt og klamrer os til, lyder det ofte.
Søren Hauberg forklarer, at der allerede er masser af kunstig intelligens omkring os - men at vi ikke lægger mærke til det. For eksempel i vores telefoner, hvor vi i dag får hjælp, så når vi taler med svigermor i Thy, er der kunstig intelligens, der formindsker baggrundsstøj.
- Det er jo sådan nogle ting, vi ikke tænker over. Lige nu sidder du (journalisten, red.) og tager notater, så du kan referere vores samtale. Men det behøver du jo ikke gøre. Vi kommer til at holde op med at sidde og skrive på computere og bruge keyboard og mus. Det kommer til at ske meget snart, spår Søren Hauberg.
Tal med din støvsuger
Igennem de sidste mange år har vi hørt om robotter, der bliver smartere og smartere.
Men selv om der i dag findes robotter, der kan gå, springe, støvsuge og slå græs, så tror Søren Hauberg ikke på, at udviklingen i nær fremtid vil give os de robotter, vi kender fra science fiction-film - dem som ligner mennesker, og som kan hjælpe med stort set alt.
- Jeg tror ikke, at robotter får meget mere autonomi. Kvalitetskontrolarbejdet med dem bliver alt for stort, når de skal kunne alt. Så universale robotter ligger et stykke ude i fremtiden.
- Men når vi nu alligevel snart kan tale med vores computere, så får du et interface, så du også kan tale med robotten, der bliver mere praktisk anvendelig. Mange har sikkert prøvet at indstille timeren på deres robotstøvsuger. Det er vildt besværligt. Fremover kan du, når du går på arbejde, bare sige til den, at den skal støvsuge klokken 10, forklarer han.
Men hvis AI skal blive større end både elektriciteten og smartphonen, så er det noget helt andet - og meget stort - vi skal forvente:
- Vi mennesker har svært ved at finde mønstre i store mængder data, for der er grænser for, hvor meget vi kan rumme i hovedet.
- Hvis man for eksempel har behov for at kigge på hele menneskehedens genom-profil, så er det mere, end jeg kan magte. Her er der behov for teknologisk hjælp, og AI er værktøjet, der kan hjælpe os med at finde hoved og hale i de store mængder data, forklarer han.
Kræftens gåde
Og lige præcis den hjælp kan måske føre til en enorm udvikling. Løsning af kræftens gåde, og når vi i øvrigt skal forstå sygdomme og den biologi, vi er styret af.
- Så det handler om at fremstille ny medicin. Om at sikre bedre fødevareholdbarhed og for eksempel få en mere effektiv udnyttelse af den jord, vi opdyrker, så vi kan brødføde flere mennesker. Vi har brug for en grundforståelse af, hvordan verden er skruet sammen, og det store kvantespring her kommer via den kunstige intelligens.
- Chatgpt løser intet, men det er fandeme spændende, at vi kan løse de her helt elementære spørgsmål om, hvordan universet fungerer. Dermed er mulighederne uanede, siger han.
Ny teknologi deler ofte os mennesker i to lejre. Dem, der begejstret håber på en bedre verden og dem, der frygter det værste. Tag nu bare opfindelsen af atomkraften, der som bekendt også førte til opfindelsen af atombomben. AI er ikke en undtagelse. På det populærvidenskabelige nyhedsmedie Videnskab.dk har Søren Haubjerg skrevet om AI og stiller der spørgsmålet:
- Er jeg bange for AI?
Hans svar lyder:
- Nej, men jeg er skidebange for de mennesker, som driver AI’en.
Hvad mener du egentlig med det?
- Jamen i det store og hele er jeg ikke bange. Men jeg er da bekymret over, at det er folk som Elon Musk og Mark Zuckerberg, der sidder på en uforholdsmæssigt stor del af indflydelsen på, hvordan de her systemer skal designes. De er mennesker, der har vist, at deres værdisæt i hvert fald ikke korrelerer med mit.
Søren Hauberg nævner som eksempel, hvordan Facebook meget sendrægtigt fjernede hadbeskeder om det muslimske rohingya-folk i Myanmar, og hvor resultatet var et folkedrab.
- Da det kom frem, at Facebooks produkter var medvirkende årsag, så lød det nærmest bare sådan "pyt, skidt" - og det er alarmerende, siger han og tilføjer:
- Der er brug for, at samfundet træder til. Jeg kan stå her på min ølkasse og råbe nok så meget, men vi må løfte i flok og sikre, hvilke værdisæt AI-systemerne skal have. Det er noget, der skal fastsættes ved en demokratisk samtale, og det kræver lovgivning. Jeg er taknemmelig for, at EU presser på på den her front, og EU er langt fremme. Men alligevel håbløst bagude i forhold til den udvikling, der foregår, mener han.
Han peger på de sociale mediers indflydelse, som kan være dybt negativ. For eksempel når unge mennesker på Snapchat pludselig kan få råd om, hvordan livet kan afsluttes.
- Det får jo store konsekvenser.
- Jeg ønsker ikke at male en panikstatus op. Det er ikke der, vi er. Men der er behov for, at vi som samfund kortlægger vores værdisæt og ud fra det formulerer ønskerne til, hvor det her skal tage os hen.
