Mange af os har nok oplevet det og følt det, ikke mindst.
Musikken, stemningen, euforien, vildelsen. Og beruselsen fra både alkohol, men også fra den kollektive feberfantasi på festivalpladsens uendelige, lyse nætter.
Høje i mere end én forstand med lige dele skærpede og dulmede sanser er det ikke underligt, at adskillige har fundet en form for kærlighed på Roskilde Festival.
Nogle forhold har varet få minutter, andre lidt længere.
Og for nogle er festivalflirten blevet vekslet til parforhold med hus, plæneklippet forhave, vielsesringe, børn og en koksgrå stationcar.
For andre har festivalen føjet dyre lærepenge til kærlighedskontoen og tjener i dag som en evig reminder om forgabelsens skrøbelighed.
På jagt efter kærlighedshistorier fra campingområdet, lykkelige såvel som ulykkelige, tog TV 2 Kosmopol på Roskilde Festival for at finde ind til kernen af, hvordan parforhold opstår i mudderet og støvskyerne.
Herunder kan du møde tre par, der fandt hinanden i menneskemængderne - og én, der aldrig vil glemme, hvordan han fik sin første hjertesorg at føle midt i festlighederne.
”Vi blev kærester og har været det lige siden. Nu fejrer vi så vores 25-års jubilæum på årets festival”
Rikke Borre Skyt, 48 og Steven Abildtrup Skyt, 48. Mødt hinanden på Roskilde Festival for 25 år siden.
Steven: Det var på festivalen i 1999. En kammerat og jeg havde hørt et rygte om, at der ville være nogle søde piger i den camp, der hed Hybenlejren. Det skulle vi selvfølgelig ned at tjekke. Der sad Rikke så.
Rikke: Og jeg tænkte, at ’ham der, han havde da et meget sødt smil’. Så sad vi der og delte nogle øl, og så tog vi videre til en koncert. Så opstod der sød musik til den koncert.
Steven: Det var nede på Grøn Scene, som i dag hedder Arena.
Rikke: Ja, og så kyssede vi lidt og sådan.
Steven: Vi endte med at være lidt sammen der under festivalen, men så kom vi fra hinanden, og jeg så ikke Rikke i nogle dage. Men så på søndagen, hvor vi alle tog hjem, mødte jeg tilfældigvis Rikke inde på Københavns Hovedbanegård. Hun blev så febrilsk, da vi mødtes, at hun tabte sit telt ned på togskinnerne. Men så kunne jeg jo heldigvis hjælpe hende med at fiske det op.
Rikke: Ja, vi havde jo faktisk lavet en aftale om at mødes der om søndagen, men det var jo før mobiltelefoner, så vi kunne ikke finde hinanden. Men lige pludselig stod Steven bare der på Hovedbanegården. Det var nærmest sådan lidt skæbneagtigt. Så fulgtes vi ad fra perronen, og blev enige om at mødes igen om tirsdagen.
Steven: Rikke boede på Vesterbro, og jeg boede i et kollektiv inde i byen. Jeg besøgte hende, og så. Ja, så kørte det faktisk derfra. Vi blev kærester, og har været det lige siden. Nu fejrer vi så vores 25-års jubilæum som par på årets festival. Hvis man kan holde hinanden ud som par, når man er af sted på festival sammen, så er der et solidt fundament for, at man også kan danne et rigtig godt partnerskab.
Rikke: Roskilde Festival betyder enormt meget for både Steven og jeg, fordi vi har så mange fælles minder herfra. Vi kommer her stadig hvert år og samles med gode, gamle venner, og det er bare blevet et fristed for os.
Steven: I år er vi faktisk af sted på festival med vores søn og vores datter, som er 18 og 15 år gamle.
"Jeg vendte mig om, og så var Kristian der - på knæ og med en ring i sin hånd"
Josefine Tolmose, 32, og Kristian Tolmose, 34. Mødte hinanden på Roskilde Festival for 12 år siden.
Josefine: Tilbage i 2012 boede jeg i en lejr med nogle veninder fra universitetet, og Kristians camp nå lige ved siden af. På den første aften flød de to fester sammen til én, og så faldt Kristian og jeg i snak.
Kristian: Det var noget med nogle jordbærshots, som jeg lige husker det. Vi fik øjenkontakt...
Josefine: ... og jeg tænkte: 'Ham der, han er da enormt sød at snakke med'. Og at det der røde skæg, det kunne alligevel et eller andet.
Kristian: Vi snakkede blandt andet om, at vi begge syntes, at Romerriget var sindssygt sejt. Det havde vi til fælles. Men du skulle arbejde som frivillig den aften, så du gik. Og det var jeg jo lidt ked af. For jeg syntes jo med det samme, at Josefine bare så megagodt ud. Det gør du stadig.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Josefine: Dagen efter skulle vi begge til koncert med The Cure, og det var en meget, meget lang koncert, hvor vi stod sammen. De sluttede af med nummeret Friday, I'm in Love, og det var jo meget passende. Så var vi faktisk uadskillelige siden da.
Kristian: Det er jo det, festivalen kan. Møder man én, er det jo lidt som at være på syv lange dates syv dage i træk.
Josefine: På den sidste dag på festivalen, fulgte du mig ud til bilen, og så fortalte du mig noget meget personligt og intimt, hvor jeg virkelig indså, at du havde åbnet dig op over for mig. Der var jeg sikker på, at det skulle være os.
Kristian: Siden er vi så kommet stort set hvert år sammen på festivalen, der virkelig er blevet en meget vigtig del af vores fælles fortælling som par.
Josefine: Ja, ikke mindst fordi du valgte at fri til mig i campen i 2017. Jeg havde tømmermænd og fattede ikke så meget, og du var gået om bag mig, mens nogen læste en besked op i vores højtalersystem. Jeg vendte mig om, og så var Kristian der - på knæ med en ring i sin hånd.
Kristian: Heldigvis sagde du ja.
Josefine: Jeg skulle lige være færdig med at græde først, og så fik jeg sagt ja.
Kristian: Det havde jeg nu også en forholdsvis god idé om, at du ville gøre. Men derfor var det stadig en stor lettelse.
Josefine: Året efter holdt vi polterabend i lejren og blev uofficielt viet ved en bryllupsceremoni i Dream City. Så blev jeg gravid, og så holdt vi gender reveal party i vores camp i 2019. De to følgende år var Roskilde Festival aflyst, så i 2021 holdt vi vores egen Roskilde Festival på vores gård i Jylland, hvor vi inviterede folk fra de andre lejre i Dream City.
Kristian: Nu har vi to børn sammen, og egentlig gik vi og drømte om at tage dem med os på festival, sådan som man nogle gange ser andre par gøre. Men vi har fundet frem til, at Roskilde Festival er et frirum for os, så vi har fundet pasning til dem.
Josefine: Det er også vigtigt i et parforhold, at man giver sig selv og hinanden lov til at være unge, selv om man har børn sammen.
”Så stod vi der, midt i technofesten i Dream City, og kyssede og var forelskede”
Rosa Larsen, 22, og Marius Ewers, 22. Blev et par på Roskilde Festival for to år siden.
Marius: Vi gik i klasse sammen på grundforløbet i gymnasiet, men vi snakkede egentlig ikke så meget sammen der.
Rosa: Men jeg havde allerede et godt øje til ham dengang. Vi endte også med at kysse lidt til nogle gymnasiefester, men det blev ligesom aldrig til mere end det.
Marius: Så gik vi ud af gymnasiet og gled ligesom ud af hinandens liv. Du startede jo på højskole, og jeg gik i gang med min uddannelse. Sådan gik der noget tid, indtil et år senere, hvor vi begge skulle på Roskilde Festival. Vi havde jo fælles venner, så vi endte med at komme i samme camp.
Rosa: Jeg var sådan lidt nervøs for, om det ville blive akavet, for vi havde jo slet ikke snakket sammen overhovedet i et helt år.
Marius: Ja, sådan havde jeg det også.
Rosa: Men så på den første dag spurgte du, om jeg ville hjælpe dig med at sætte telt op, og så kom det ligesom bare lidt naturligt, at vi begyndte at snakke sammen igen, og så var det slet ikke akavet. Samme aften begyndte det faktisk at slå gnister mellem os.
Marius: Vi tog til en fest i Dream City, og så dansede vi tæt og havde det fedt og hyggede os.
Rosa: Så kyssede jeg Marius. Jeg kyssede nok også Marius mere, end Marius kyssede mig. Og så stod vi der, midt i technofesten i Dream City, og kyssede og var forelskede. De efterfølgende dage endte vi også med at kysse, og jeg nærmest boede i Marius’ telt.
Rosa: Men det var mest, når vi festede, at vi kyssede. I dagtimerne og sådan, kunne vi ikke helt finde ud af det. Jeg tror, at vi begge var lidt usikre på, om vi egentlig bare havde gang i en festivalflirt, eller om det skulle blive til mere. Men så om lørdagen, hvor vi var til nogle koncerter, sagde Marius så til mig: ’Jeg tror, jeg er ved at blive forelsket i dig’. Der var jeg lidt usikker på, om det bare var fordi, du havde fået nogle øl.
Marius: Ja, og så sagde Rosa til mig, at hun bor i Aarhus, så hvis det her skulle blive til noget, skulle vi også ses om søndagen dagen efter. Jeg var flyttet til København der. Så fik jeg jo sagt, at det ville jeg gerne. Men så begyndte jeg jo at få lidt kolde fødder og prøvede at aflyse. Men der skrev Rosa så, at det var bare ærgerligt, for hun sad allerede i toget. Too bad.
Rosa: Ja, jeg måtte lige insistere.
Marius: Det var godt, at du gjorde det.
Rosa: Og så blev vi kærester, sådan officielt, under en måned senere.
Marius: Ha ha, ja, for jeg ringede til hende, mens jeg var fuld og på en anden festival og spurgte, om vi skulle være rigtige kærester. Heldigvis sagde du ja.
”Jeg var så sønderknust, at min far blev nødt til at komme og hente mig”
William Wicklow, 26. Fik sit hjerte knust på Roskilde knust for ti år siden.
William: Det er ti år siden. Det var min første gang på Roskilde, og jeg var lige blevet færdig med 1.g. Jeg var 16 år og var af sted med min kæreste, som jeg gik i klasse med samt en række venner fra samme gymnasie. Vi delte telt sammen, og du kender Roskilde Festival. Det hele er lidt kaotisk, og man er ung, og det hele er lidt vildt.
Hvor gik det galt?
William: Hvordan det hele skete, kan jeg ikke helt huske. Vi var fulde, og jeg var nok lidt usikker på mig selv, og så blev jeg nok lidt jaloux over et eller andet latterligt. Vi var jo superunge og i vores følelsers vold.
Og så gik det hverken værre eller bedre, end at hun dumpede mig lige der. On the spot, midt i festivalens opvarmningsdage. Ha ha. Jeg kan jo grine ad det nu, for det er så længe siden, men seriøst, jeg var knust, mand.
Hvad skete der så?
William: Det var som om, at hele festivalen bare tog et u-turn. Helt seriøst, det var den første og hidtil eneste gang, jeg sådan for alvor har fået mit hjerte knust. Pludselig stod man i det, der bare var en kæmpe fest og det, der skulle have været årets højdepunkt, og hvor alle omkring én bare var glade og fyrede den af, mens man bare selv var dybt ulykkelig.
Jeg var faktisk så sønderknust, at min far blev nødt til at komme og hente mig, for jeg kunne slet ikke overskue det. Men jeg endte faktisk med at komme tilbage i dagene efter, for mine venner overtalte mig til det, og jeg ville jo heller ikke gå glip af det hele. Hvad værre var, at det, der nu var min ekskæreste, også var min klassekammerat, så jeg skulle jo se på hende igen som det første efter sommerferien. Det var en hård pille at sluge.
Hvordan har du det i dag med den oplevelse?
William: Ha ha, jeg har det sgu fint. Det er jo et minde for livet, og man kommer ikke igennem livet uden et eller flere knuste hjerter. Men der er ingen tvivl om, at af mine nu 10 år på Roskilde var mit første det klart sværeste.
