Når man ser et billede af Per Gundersens have i København-bydelen Emdrup, ligner den på mange måder en helt almindelig dansk have.
Men kigger man den efter i bedene, finder man alt det, som ellers kunne være endt på genbrugspladsens haveaffaldsplads.
Per Gundersen er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet, og i 30 år har han ikke kørt haveaffald væk, men i stedet spredt det ud i haven.
- Når vi ser en plante eller et træ, så tænker vi, at de er groet op af jorden, men planter gror faktisk ud af luften. Så det er CO2 i luften, der er blevet til det faste stof i en gren. Den vil også blive til luft igen, når den bliver nedbrudt og rådner og så videre, forklarer han i ’Go’ morgen Danmark’.
Per Gundersen ser derfor ikke bare en pind, når han falder over en pind i sin have – han ser en mulighed for at holde CO2 på sin egen matrikel i årevis.
- Hvis det blev kørt til genbrugspladsen, så vil det enten blive brændt eller komposteret, og så vender CO₂'en tilbage til atmosfæren meget hurtigt. Ved at holde på sit haveaffald, lægge det ind under en busk eller lave en kvasbunke får man lagret mere CO2 i haven, og så holdes det ude af atmosfæren, forklarer Per Gundersen.
Selv har han regnet ud, at han i dag lagrer seks tons mere CO2 i sin have, end da han flyttede ind.
Samtidig giver haveprojektet ifølge Per Gundersen mening for biodiversiteten, og derfor opfordrer han andre til at gøre som ham.
Danskere mødes på klimadag
Torsdag er det Danmarks nationale klimahandlingsdag, og en af arrangørerne bag er Rune Baastrup, der er direktør i Deltager Danmark.
I alt samles 115.000 danskere for at diskutere, hvad de selv kan gøre for klimaet. Og Rune Baastrup er overbevist om, at fællesskabet her er afgørende.
Vi er jo lige under seks millioner i Danmark, og hvis vi ser på, hvor mange der er i hele verden, rykker det her så noget?
- Sådan er det jo med den store, globale klimaproblemstilling. Hvis vi alle sammen tænker sådan, sker der jo ikke noget.
For Rune Baastrup handler det om at gøre noget i stedet for at slå sig selv i hovedet med de negative udsigter for fremtiden, fortæller han.
Så får man sådan en skovbund, hvor løgplanter kan komme op
Det, som Per har gjort, er jo ret omfattende. Kan mindre også gøre det?
- Ja, det kan det bestemt, men det, der er det sjove i det, er, at det ofte starter i det små, hvor man selv begynder at gøre noget, man føler giver mening, og så tager det ene ofte det andet. Når vi finder noget, der giver mening, så har det det med at blive til mere – især hvis vi finder nogen at gøre det med, lyder det.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Træstammer får lov at ligge i 20 år
Tal fra Miljøministeriet viser, at danskerne i 2019 smed 983.000 tons haveaffald ud.
Lod haveejerne det i stedet blive i haven, kunne vi i Danmark lagre op til 600.000 tons CO2 i vores haver.
Det viser en beregning, Per Gundersen har lavet for Københavns Universitet.
Træer, kulstof og CO2
Træer består overvejende af kulstof. Kulstof er C’et i CO2. Kulstoffet kommer fra CO2 i atmosfæren, som omdannes via fotosyntesen, mens O2’en (ilten) ryger tilbage i atmosfæren igen.
Hvert C-atom i træet giver et CO2 -molekyle mindre i atmosfæren.
Kulstof udgør godt en fjerdedel af CO2’s vægt. Et ton lagret kulstof giver således fire tons mindre CO₂ i atmosfæren.
Hjemme i hans egen have får en træstamme lov at ligge i 20 år, mens han bruger mindre grene til at bygge bede, som han fylder med blade, som eksempelvis påskeliljer kan gro i.
Men man kan også gøre det ved at afsætte et hjørne af haven til haveaffald – et ord, Per Gundersen dog helst ikke vil bruge.
For i hans øjne er det ikke affald.
- Så kan man altid lige lægge sine pinde der og klippe dem lidt i stykker, så de ikke fylder så meget. Så får man sådan en skovbund, hvor løgplanter kan komme op igennem, og der er masser af plads til at lægge alt det, der hedder haveaffald, slutter han.
