Politiet beder om hjælp: Hvem ejer disse smykker
Københavns Vestegns Politi mistænker, at smykkerne er blevet stjålet fra ældre borgere i deres egne boliger.
Københavns Vestegns Politi er kommet i besiddelse af en række smykker, de mistænker stammer fra indbrud hos ældre, og derfor beder de nu offentligheden om hjælp til at finde frem til ejerne.
Det drejer sig om to halssmykker, to ringe, et håndledssmykke, en broche og et vedhæng
Politiet mistænker, at smykkerne stjålet omkring Sorø, Dalmose, Slagelse, Korsør, Skælskør og Holbæk i en periode omkring oktober og november sidste år. Men de er altså beslaglagt på den københavnske vestegn.
- Vi er kommet overværs med smykkerne under omstændigheder, som gør, at vi nu går ud og beder offentligheden om hjælp til at finde eventuelle ejere eller gerningssteder, siger politikommissær Stefan Asmussen, Københavns Vestegns Politi.
Politikommissæren kan aktuelt ikke frigive flere detaljer fra efterforskningen – men beder om, at man kontakter Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448, hvis nogen genkender smykkerne.