Stadsarkivet lancerer samling med personlige beretninger fra 2. verdenskrig
Den nye samling med personlige erindringer kaster lys over livet i København under besættelsestiden.
Københavns Stadsarkiv gør nu en større samling af personlige beretninger fra tiden under 2. verdenskrig tilgængelige for offentligheden.
De mange erindringer, der frigives i forbindelse med markeringen af befrielsesdagen den 5. maj, fortæller om livet i København under besættelsestiden, og hvordan børn såvel som voksne oplevede krigen i deres dagligdag.
Beretningerne har været adskillige år undervejs, men er nu endelig gjort digitale, så interesserede kan søge i og læse dem på Stadsarkivets hjemmeside.
Det skriver Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
I alt er 800 fortællinger blevet tilføjet, og en stor del af dem kaster altså lys over livet under 2. verdenskrig i København med alt fra sortbørshandel, rationering, modstandskamp, bombardementer, flugt og beslaglagte skoler.
En historisk guldgrube
De mange øjenvidneberetninger fortæller dog ikke kun om krigstiden. Der er således også erindringer fra 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og tiden efter 2. verdenskrig.
- Det var en tid præget af store kriser og tiltag – fra økonomisk depression, boligmangel og arbejdsløshed, over besættelse og befrielse til efterkrigstidens opsving og udvidelse af velfærdsstaten. Det er en tid, der giver stof til eftertanke, udtaler Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Foto: Kenneth Ettrup Hansen/TV 2 Lorry
Hun kalder erindringssamlingen for ”en historiske guldgribe, hvor almindelige københavnere kommer til orde”.
- Med den nye erindringssamling er hovedstadens samlede hukommelse blevet udvidet. Og det er vigtigt, fordi historien er vigtig. Kun ved at lære af historien kan vi rette op på fortidens synder – og forhåbentlig skabe en bedre fremtid for kommende generationer, uddyber fagborgmesteren.
Foto: Kenneth Ettrup Hansen/TV 2 Lorry
Har været klausuleret i 25 år
Erindringerne stammer fra en større indsats i 1995, hvor hundredvis af københavnere i pensionsalderen på foranledning af Stadsarkivet nedskrev deres fortællinger fra barndommen og ungdom.
Nogle erindringer fyldte et par sider. Andre fyldte flere hundrede sider.
Siden da har de mange fortællinger ligget i kælderen på arkivet og ventet på at se dagens lys.
At der skulle gå 25 år skyldes, at bidragsyderne havde mulighed for at vælge, at der skulle gå et kvart århundrede, før deres personlige fortællinger måtte offentliggøres – en ordning, langt de fleste valgte.
- Det var et tilbud til dem, der skrev erindringerne. Hvis man nu ville skrive om noget meget personligt, så kunne det få folk til at skrive noget mere, hvis man tilbyder dem, at de først bliver offentliggjort efter 25 år, siger Peter Wessel Hansen, der er arkivar på Københavns Stadsarkiv.
Nu, scannet og digitaliseret, ligger fortællingerne tilgængelige. Ønsker du at gå på opdagelse i de gamle øjenvidneberetninger, så finder du dem på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.
Sådan oplevede 13-årige Inger Pedersen befrielsesdagen
Den 5. maj 1945 var 13-årige Inger Pedersen en del af fejringen, da den tyske kapitulation blev meddelt. Hun havde været i biografen, da jublen brød ud. I hendes erindringer skriver hun om aftenen:
”Det var et forunderligt syn. Jeg begav mig sammen med min veninde først ind til Valbys Centrum, og siden gik det næsten af sig selv helt ind til Rådhuspladsen. Hvilken jubel, hvilken menneskemængde. Vi var ellevilde og omfavnede fuldstændigt fremmede mennesker på gaden og dansede rundt med dem. Sporvognene blev invaderet af glade mennesker. Helt op på taget kravlede de, og der blev sunget og skreget lige til den lyse morgen. Jeg måtte dog hjem længe før, og der mødte jeg min Far, der for en gangs skyld var virkelig vred, for jeg havde jo helt glemt at spørge om lov til at tage til byen. Han havde naturligvis været ved at gå ud af sit gode skind af uro for mig. Hele den sommer var alle klædt i rød-hvide-blå farver. Det var en fest.”
