Kommuner forbereder sig på ”brown-outs”: Sådan klarer de sig uden strøm
Brøndby Kommune ser på, hvordan man klarer sig igennem en midlertidig strømafbrydelse. Flere andre kommuner har gang i lignende tiltag.
Nødvendigheden af strøm i elevatorer, varmepumper, ja selv elevationsmadrasser er lige nu ved at blive kortlagt i Brøndby Kommune.
For i den aktuelle energikrise forbereder kommunen sig på et scenarie, hvor det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen i op til to timer – et såkaldt ”brown-out”. Et scenarie der kun er blevet mere aktuelt, efter Sveriges energiminister onsdag varslede mulige strømafbrud hen over vinteren.
I Brøndby Kommune har man nedsat et forsyningsberedskab, der skal se på, hvordan man kommer mest trygt og sikkert igennem en midlertidig strømafbrydelse.
Hvad er et brown-out?
Brown-out er en kontrolleret nedlukning af dele af elforsyningen, hvis der opstår knaphed.
Procedure ved brown-out:
Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.
Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netselskaber har planer for dette liggende klar. Det er alene netselskaberne der afgør, hvilke områder der mister forsyningen.
Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, således at ingen mister strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes rullende brown-out.
Det rullende brown-out vil teoretisk køre, indtil elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.
Kilde: Energinet
- Det er vigtigt at vores svage borgere ikke lider overlast, hvis det sker. Derfor laver vi en række action cards (Handlingsplaner, red.) til vores eksisterede beredskabsplan, så vi ved, hvad det betyder for vores væresteder, ældrecentre, institutioner med mere, så borgerne oplever så lidt som muligt besvær, siger Casper Toftholm, Teknik- og Miljødirektør i Brøndby Kommune og formand for forsyningsberedskabet.
Det har taget omkring to måneder at lave konkrete handlingsplaner for alle kommunens områder, og arbejdet er næsten færdigt, oplyser formanden.
I listen længere nede i artiklen kan du se, hvordan din kommune forbereder sig på en planlagt strømafbrydelse.
Fysiske bygninger, men også tryghed
Et hovedfokus er de fysiske bygninger. Hvordan man sikrer adgang til dem, hvordan man styrer varmen, pumpebrønde og elevatorer.
Derfor har kommunen de seneste måneder lavet flere øvelser med test-strømafbrydelser på et ældrecenter, en skole og et specialtilbud.
- Her har vi testet, hvordan alarmer og døre reagerer på strømafbrydelsen, slår nødgeneratoren til og om det hele uproblematisk starter op igen, siger Casper Toftholm.
Et andet eksempel er at være særligt opmærksomme på, at borgere med trykaflastende madrasser skal vendes eller om nødvendigt op af sengen, da de madrasser ikke fungerer optimalt uden strøm.
Og til de ældre borgere i eget hjem, som har nødkald til hjemmeplejen, hvis der sker noget alvorligt, er der også blevet testet, om de batterier vil holde.
Derudover har man også set på, hvordan man sikrer trygheden på kommunens institutioner og plejehjem, blandt andet tryghedsskabende lys, der kan skabe hyggestemning i mørket.
Ikke særligt fokus på dåsemad
Det har tidligere været fremme, at daginstitutionerne i Hillerød Kommune opbyggede nødlagre med blandt andet dåsemad til børnene.
Det har man dog ikke set på i Brøndby Kommune, forklarer Casper Toftholm:
- Får vi brown-outs, så er det jo to timer, og der skal børnene nok klare sig. Men i de steder hvor borgerne bor, som for eksempel plejehjem, der sørger vi for, at de kan få serveret kold mad.
Ingen brown-outs i udsigt lige foreløbig
Som det ser ud nu, forventer Energistyrelsen ikke, at det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrydelser denne vinter, så risikoen for brown-outs er lavere end for nogle måneder siden, oplyser Energistyrelsen til TV 2 Lorry.
Kan vi forvente brown-outs det næste halve år?
Energistyrelsen oplyser til TV 2 Lorry:
"Vi står i en usikker situation, fordi forsyningssikkerheden i Europa er under pres på en måde, vi ikke har oplevet i mange år. Vi oplever markant mindre gasleverancer fra Rusland til Europa og en mindre elproduktion i Europa, bl.a. fordi vandstanden i vandkraftmagasinerne er lavere end normalt på grund af sommerens tørke, og en række atomkraftværker i Europa er ude af drift eller er forsinket.
Heldigvis har danskerne og resten af Europa været gode til at spare på energien, så risikoen for energimangel er blevet lavere end for nogle måneder siden. Som det ser ud nu, forventer vi derfor ikke, at det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrydelser denne vinter, hvis vi fortsætter med den gode energiadfærd.
Men det er vigtigt at understrege, at forsyningssituationen hurtigt kan ændre sig. Ved et sammenfald af flere ugunstige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektmangel som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Hvis vinteren f.eks. bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, begrænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraftværker i ind- og udland eller tiltag der sætter markedsmekanismerne helt eller delvist ud af spil."
Alligevel er Casper Toftholm fra Brøndby Kommune glad for at de nu har en plan, hvis det sker:
- Det her handler jo om, ikke at tale det op, men at adressere det, som det er. Vi har valgt at være proaktive på kommunikationen, siger han.
Sådan ser planerne ud i andre kommuner
Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL) har opfordret kommunerne til at forberede beredskabsplaner, så de er klar, hvis strømmen svigter. Det er fordi strømmen til eksempelvis plejehjem kan være livsnødvendig.
TV 2 Lorry har skrevet til samtlige kommuner i vores sendeområde og spurgt hvordan de har forberedt sig på et brown-out.
Herunder er de svar, vi har fået tilbage:
Sådan er andre kommuner forberedt:
Ballerup kommune: I Ballerup Kommune har man været i gang et godt stykke tid i forhold til brown-outs. Helt konkret finpudser deres fagcentre deres beredskabsplaner, og så forventer de også at holde en øvelse i det nye år.
Egedal kommune: Egedal Kommune har samlet et overblik over kritiske funktioner og hændelser indenfor alle kommunens forvaltningsområder relateret til strømafbrydelser, såvel planlagte som uplanlagte. Overblikket indeholder en risikovurdering og angiver hvilke tiltag, der er mulige og kan iværksættes, alt efter varigheden af strømafbrydelsen.
På sundhedsområdet har Egedal Kommune tidligere i år besluttet en sundhedsberedskabsplan med action cards, der detaljeret beskriver ansvars- og rollefordeling samt handlinger og tiltag til iværksættelse ved kritiske hændelser, herunder strømafbrydelser. Beredskabsplanen følger retningslinjer udstukket af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Desuden orienterer Egedal Kommune sig efter de overordnede beredskaber, som er udformet af Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen og Kommunernes Landsforening.
Fredensborg kommune: I Fredensborg Kommune er man i gang med at kigge alle beredskabsplaner igennem for at være sikker på, at man er forberedt på de såkaldte brown-outs - både i forhold til sårbare og ældre, men også i forhold til forsyning og bygninger.
Der er igangsat proces for indkøb af generatorer for eksempel til rådhuset. Der er nedsat en taskforce med Nordsjællands Brandvæsen og der bliver undersøgt behov for andre kommunikationskanaler i fald mobilnettet også går ned.
Frederiksberg kommune: I Frederiksberg kommune har man fokus på, at alle borgere kan føle sig trygge, hvis der sker et varsel om strømsvigt (brown-out). Kommunen opretholder driften i alle dagtilbud, skoler, plejehjem, med videre – og lederne har udarbejdet planer for håndtering af situationen, som passer til deres bygninger og brugergrupper. Hvis der sker et varsel om brown-out, vil der blive kommunikeret om fortsat drift til forældre, pårørende og medarbejdere. På kulturområdet vil særligt strømkrævende tilbud holde lukket, fx svømmehal. Alt afhængig af tidspunkt på døgnet, og dermed tilgængeligt dagslys, kan åbningstiderne blive påvirket på fx borgerservice, bibliotek, og lign.
Gladsaxe kommune: Her følger man KLs anbefalinger og deres tværgående beredskabsgruppe har gennemgået alle systemer for at sikre, at der enten var en velfungerende nødstrømsfunktion eller en plan for alternativ håndtering.
Greve kommune: I Greve Kommune er brown-out en naturlig del af beredskabsplanen, som også skal håndtere strømudfald. Men da risikoen i en periode ser ud til at være særligt høj, har kommunen nedsat en arbejdsgruppe med de relevante centre, hvor det vil være særligt kritisk, hvis strømmen går. Som eksempler kan vi nævne følgende aktiviteter:
•Alle centre har afdækket deres særlige risici og der er lavet actioncards på kritiske områder
•Det er undersøgt om nødgenerator på rådhuset skal tilkobles flere kritiske funktioner
•Det er undersøgt, hvor længe kommunen kan forvente at kunne kommunikere via mails ol. og der er lagt en plan for, hvordan man i givet fald skal kommunikere, hvis det ikke længere bliver muligt at anvende mobiltelefon.
Hvidovre kommune: I Hvidovre Kommune er man i gang med at opdatere vores beredskabsplan (Plan for fortsat drift) og actioncards inden for alle områder, så der også bliver taget højde for strømafbrydelser og konsekvenserne af dem. Kommunen er i dialog med Hovedstadens Beredskab og man holder sig ligesom andre kommuner orienteret, blandt andet via information fra KL, Energistyrelsen og Beredskabsstyrelsen.
Hørsholm kommune: Nordsjællands brandvæsen har sat sig i spidsen for at de kommuner, som de servicerer, har et samarbejde omkring brown-outs. Her giver man sparring og idéer til hinanden.
I Hørsholm er alle områder/ centre ved at se niveau II og Niveau III beredskabsplaner igennem, altså de konkrete planer for både områder, fx IT og kommunikation, og også enheder, fx plejehjem, børnehaver. Dette arbejde kommer til at løbe i første kvartal 2023.
Rudersdal kommune: Kommunen har gennemgået alle institutioner, skoler og bygninger og overvejet, hvordan man skal håndtere situationen, hvis man mister strømmen ikke bare i to timer, men også i længere tid. Det betyder, at man navnlig i forhold til sårbare borgere, der fx benytter sig af hjælpemidler, som kræver strøm, har måtte se sig om efter andre løsninger som nødgeneratorer og ekstra batteribackup. Det betyder også, at kommunen har forberedt sig på, hvordan man samler nøglemedarbejdere og kritiske funktioner selv i de situationer, hvor hverken mobil- eller internet fungerer.
Stevns kommune: Kommunen har konkrete beredskabsplaner for deciderede black outs i tilfælde af mangel på strøm i en længere periode. Planlagte brown-outs, som vil være strømudfald på et par timers varighed, håndteres på samme vis, som et almindeligt udfald på elnettet – for eksempel på grund af et overgravet kabel – og har ikke særskilte beredskabsplaner for det.