Mens vi venter på EM: Se billederne fra ti af de største sportsbegivenheder i hovedstadsområdet

Ishockey, svømning og cykling har tidligere indtaget TV 2 Lorrys sendeområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Marc Cavendish vinder på Geels Bakke, Mikkel Hansen og co. vinder i Royal Arena og Brian Nielsen taber i Parken.

EM i herrefodbold fra 11. juni til 11. juli strøer stjernestøv over København, hvor der i alt skal spilles fire kampe.

Det bliver den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. Hovedstadsområdet har dog også tidligere lagt baner, haller og arenaer til store sportsbegivenheder.

Husker du dem alle? Gå på opdagelse i ti af de største herunder:

Uefa Cup-finale, Parken, København, 2000

Uefa Cup-finalen i 2000 mellem Arsenal og Galatasaray blev spillet foran 38.919 tilskuere. Tyrkerne kunne løfte pokalen på den københavnske grønsvær - men først efter sejr i straffesparks-konkurrence.
Foto: Pascal George/AFP/Ritzau Scanpix
Den næstfineste europæiske finale blev desværre også husket for massive optøjer - blandt andet her på Rådhuspladsen - mellem engelske og tyrkiske fodboldbøller.
Foto: Kieran Doherty/Reuters/Ritzau Scanpix

Mike Tyson – Brian Nielsen, Parken, København, 2001

BRAGET I PARKEN blev den heftigt opkørte boksekamp mellem Mike Tyson og Brian Nielsen kaldt. Brian Nielsen trak sig efter sjette runde med et fuldkommen smadret venstre øje. 22.000 tilskuere var på plads i nationalarenaen.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Mike Tyson var i København i flere dage op til den store kamp. Han var blandt andet på strøgtur og spiste aftensmad på Café Victor den 1. oktober.
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

VM i Banecykling, Ballerup Super Arena, 2002 og 2010

Under et år efter indvielsen af Siemens Arena i Ballerup skulle verdensmesterskabet i banecykling afgøres i omegnskommunen. Der var ingen medaljer til Danmark - til gengæld løb australieren Sean Eadie med en del opmærksomhed, da han lod sig barbere efter at have vundet guld i mændenes sprint. Fuldskæg og aerodynamik rimer ikke umiddelbart på hinanden. I 2003 styrtede taget sammen på arenaen på grund af en konstruktionsfejl. Taget blev siden forstærket.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Otte år senere var Ballerup Super Arena igen vært for VM i banecykling. Denne sikrede Danmark sig en guldmedalje i disciplinen scratch ved Alex Rasmussen. Fynboen gjorde nærmest de skrå brædder i Ballerup til sine egne i perioden fra 2007 til 2016, hvor han dominerede det københavnske seksdagesløb med blandt andre Michael Mørkøv.
Foto: Olivier Morin/AFP/Ritzau Scanpix

VM i Landevejscykling, København og Rudersdal, 2011

VM i landevejscykling i 2011 i København og Rudersdal Kommune havde et anslået tilskuertal på omkring 250.000.
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Britiske Mark Cavendish sejrede på toppen af Geels Bakke i Holte.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Challenge Copenhagen/KMD Ironman Copenhagen, København og Nordsjælland, 2010-2019

KMD Ironman Copenhagen har siden 2010 lokket op mod 3000 deltagere til hovedstadsområdet. Der er op til 200.000 tilskuere langs ruten, der byder på svømning ved Amager Strandpark, cykling i Nordsjælland og løb i hjertet af København.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
I 2013 var der royal deltagelse med kronprins Frederik, der gennemførte i tiden 10 timer, 45 minutter og 32 sekunder. KMD Ironman Copenhagen-rekorden blev sat i 2017 af britiske Joel Natale med tiden 7 timer, 20 minutter og seks sekunder.
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

VM i Badminton, Ballerup Super Arena, 2014

Victor Axelsen vinder sin første medalje ved et stort mesterskab på hjemmebane i Ballerup. I kampen om bronzemedaljen vinder han over Tommy Sugiarto fra Indonesien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EM i herrehåndbold, Brøndby Hallen, 2014

Brøndby Hallen i Brøndby husede kampene i gruppe D under EM i 2014, der dog mestendels blev afholdt i det jyske. Kroatien og Sverige spillede blandt andet på halgulvet i Brøndby. Der er plads til 4.500 tilskuere i hallen, der også tidligere har været hjemmebane for det storsatsende KIF Kolding København (der her på billedet spiller hjemmekamp i arenaet i 2014).

EM i svømning, kortbane, Royal Arena, København, 2017

I januar 2017 åbnede Royal Arena, mens rocklegenderne fra Metallica kort efter kunne teste akustikken under en udsolgt koncert. Samme år skulle Københavns nye multiarena så lægge både gulv og vand til EM i svømning, og derfor byggede man et snorlige og 25 meter langt konkurrencebassin med 1,3 millioner liter vand samt et træningsbassin på 800.000 liter vand. 30 personer stod for at bygge de to pools, mens 20 personer lagde det midlertidige gulv i Royal Arena. Hele arbejdet tog sammenlagt kun 10 dage. I øvrigt tog det kun et døgn at fylde samtlige liter vand i bassinet.
Sportsligt blev det til syv medaljer til de danske svømmekvinder - men ingen af guld. Rikke Møller Pedersen på billedet her vandt blandt andet sølv i 200 brystsvømning.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv

VM i ishockey, 2018, Royal Arena, København

Den største sportsbegivenhed i Danmark målt på tilskuere fandt sted i Royal Arena i København og i Jyske Bank Boxen i Herning. 520.000 tilskuere så med. Danmark spillede sine kampe i Herning, mens finale, semifinaler og en del af kvartfinalerne blev udkæmpet på isen i den københavnske multiarena. Sverige blev verdensmestre. Danmark missede kvartfinalen i sidste gruppekamp mod Letland.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

VM i håndbold, Royal Arena, København, 2019

Danmark spiller åbningskamp ved VM 2019 i Royal Arena, hvor Chile aldrig får et ben til jorden. Danmark spiller resten af turneringen i Jylland (med undtagelse af semifinale i Hamborg) og vinder VM foran hjemmepublikummet i Herning.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv

Link kopieret!

Seneste nyt

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Efter røveri: Cyklende mand efterlyses

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.

- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Lidt lunere vejr i vente i dag

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Er du allerede ved at være lidt træt af sne og frost, der er gode - okay bedre - nyheder på vej.

DMI oplyser til Ritzau, at lørdagen kommer til at byde på nogen til en del sol og mest tørt, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet.

Temperaturen vil mellem frysepunktet og 4 graders varme,

I aften og nat bliver det først skyet, men efterhånden tager et regnvejr over - og dermed bliver den sidste rest sne skyllet bord.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google