For to år siden flyttede en ny underbo ind – så startede Natasjas mareridt
To kvinder i Vanløse har en underbo, der følger efter dem og andre unge piger. Utryghedsskabende naboer gør hvert år livet surt for flere lejere i hovedstadsområdet.
Foto: Grafik: Fie Fisker/TV 2 Kosmopol
For Natasja Byrgesen er hjem ikke længere det sted, hvor hun føler sig tryggest.
Hendes lejlighed er nemlig blevet til et fængsel, hvor en konstant utryghed lurer blot en etage under hende.
- Det er meget, meget utrygt, og man føler sig fanget i sin egen lejlighed. fortæller Natasja Byrgesen til TV 2 Kosmopol.
Hun er en af de cirka 200 personer på landsplan, der hvert år oplever at have så utryghedsskabende naboer, at det bliver en sag for myndighederne. Det er det antal sager Lejernes LO i Hovedstaden vurderer, at der er.
Natasja Byrgesens mareridt startede for to år siden, da en ny underbo flyttede ind i hendes opgang i Vanløse.
I starten virkede underboen venlig, men han viste sig hurtigt at være problematisk. Han holdt for eksempel fester hele natten, og han kunne finde på at synge foran opgangen kun iført underbukser.
Underboen kunne også finde på at følge efter Natasja og hendes sambo.
En gang måtte de søge tilflugt gennem kælderen for at undslippe ham. I alt har de to kvinder klaget 22 gange til boligselskabet, men har kun fået råd om at dokumentere oplevelserne og kontakte politiet.
For nylig måtte politiet tilkaldes igen, da underboen jagtede en 16-årig pige på gaden, som måtte have hjælp fra en beboer for at komme i sikkerhed.
Når underboens adfærd blev for utryg, ringede Natasja og hendes bofælle til politiet, men situationen ændrede sig aldrig. Natasja Byrgesen forklarer, at de om natten ofte vælger at forlade hjemmet grundet utrygheden.
- Det er den der frygt for, hvad han kan finde på at gøre, når han engang imellem bliver udadreagerende, fortæller Natasja Byrgesen.
De skal have den rette hjælp
TV 2 Kosmopol har kontaktet Natasja Byrgesens underbo, men han har ikke ønsket at medvirke i vores dækning.
Vi kan derfor ikke fortælle noget om baggrunden for, at manden, vi beskriver i denne artikel, har en utryghedsskabende adfærd.
Men det, vi ved fra en række kilder, er, at i nogle af de sager, hvor der er mennesker, der skaber utryghed - eller ligefrem er voldelige - overfor naboer, kan psykisk sygdom være en af årsagerne.
Vi har derfor talt med formanden for Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, Mia Kristina Jensen, der kan nikke genkendende til Natasja Byrgesens situation.
- Nogle af de mennesker, jeg møder, er netop mennesker, som tidligere har fået hjælp. Så bliver de placeret i egen lejlighed, hvor de ikke får den nødvendige hjælp. Og så går det galt, siger hun.
Hun understreger dog, at de mennesker der er tale om, ofte ikke vil nogle det ondt.
- De her mennesker er jo ikke mennesker, der som udgangspunkt er farlige, men fordi de ikke får den hjælp, de har brug for, så bliver de til fare for dem selv og andre, siger Mia Kristina Jensen.
Ring til kommunen
Ifølge Mia Kristina Hansen er der ikke en fast model for, hvad man skal gøre, hvis man har en utryghedsskabende nabo. Især ikke hvis der er tale om en person, der har psykiske lidelser.
- Det er meget forskelligt fra situation til situation, hvordan man skal agere. Men det er tit en god ide at tage fat i kommunen. Så det ikke kun er politiet, man tager fat i. Det er faktisk kommunen, der har ansvaret for, at de her personer får hjælp, siger Mia Kristina Hansen.
Ifølge hende er det helt afgørende, at de forskellige myndigheder arbejder sammen, hvis hjælpen skal være effektiv.
- Hjælpen skal være sammenhængende. Det kan ikke nytte noget, at de selv skal sørge for at komme hen og modtage behandling. De skal have hjælp, og de skal føle sig trygge, så de netop ikke bliver så dårlige, så de går rundt og tror, at deres omgivelser er en trussel for dem, siger hun.
De skal ikke smides ud
Natasja Byrgesens boligselskab, SAB, ønsker ikke at lade sig interviewe. De henviser til, at sagen vedrører personfølsomme oplysninger. Generelt opfordrer de beboere til at kontakte politiet, hvis de er utrygge og holde boligselskabet orienteret.
En almindelig impuls, når man har en utryghedsskabende nabo, er at forsøge at få smidt personen ud. Men ifølge Mia Kristina Hansen kan det være en kortsigtet løsning.
- Jeg synes ikke, at det skal være nemmere at få dem smidt ud, for hvor skal vi sende dem hen? Så ender de på gaden og får et meget uværdigt liv, siger hun.
I Vanløse fortsætter Natasja Byrgesen og samboen med at sende klager til boligselskabet.
Se indslaget om Natasja her:
