Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke
Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.
Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.
Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.
- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.
Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.