Pendlere dropper mundbind i metro: "Folk tager det muligvis ikke seriøst længere"
Mange dropper mundbindet i metroen, viser stikprøve. Det er blevet mere svært for danskerne at forstå logikken, påpeger ekspert.
Nogle finder dem varme og irriterende. Andre danskere bliver trygge. De blå mundbind deler vandene, og det gør de øjensynligt også i hovedstadens metro.
En stikprøve, som TV 2 Lorry har lavet ved linje M1 og M2 mandag omkring middagstid på Frederiksberg Station, viser, at 41 ud af de første 100 fremmødte rejsende, ikke bærer mundbind ved indstigning og udstigning af vognene.
Fra højtalerne bliver reglerne ellers repeteret for alle fremmødte. Det er påbudt at bruge mundbind, når man står op eller bevæger sig rundt i metroen. Det eneste tidpunkt, du ikke behøver mundbindet, er, når du sidder ned.
Metroselskabet tilkendegiver i en mail til TV 2 Lorry, at der har været en stigende tendens til, at pendlerne ikke overholder reglerne.
Man er dog af den opfattelse, at op mod 90 procent af alle rejsende faktisk overholder kravet om brug af mundbind. Alligevel vil man nu skrue op for informationen til pendlerne, lyder det.
Se stikprøven i videoen herunder:
Risikerer at blive smidt ud
Man skal som passager ikke frygte en kontrolafgift, hvis man har glemt sit mundbind.
Til gengæld risikerer man, at blive forsinket på sin rejse:
- Passagerer, der ikke overholder reglerne (og som ikke er undtaget reglerne), kan blive bedt om at forlade metroen. Hvis dette ikke efterkommes, kan politiet blive tilkaldt, skriver Metroselskabet i en mail til TV 2 Lorry.
- Lige nu tilbyder vores stewards dog mundbind til de passagerer, som ikke følger reglerne – ledsaget af en henstilling til at huske mundbind næste gang, oplyser de.
Det påpeges, at man forsøger at gøre, hvad man kan. Udover kommunikationen i højtalere på stationen, er der også information om mundbindskrav på skærmene.
Ekspert: Folk skal forstå logikken bag reglerne
Ifølge professor ved Aarhus Universitet Winni Johansen, der forsker i krisekommunikation, kan TV 2 Lorrys stikprøve tyde på, at danskerne er ved at være coronatrætte.
- Folk tager det muligvis ikke så seriøst længere. Når man ikke behøver at tage mundbind på, når man sidder ned, tænker man: "Hvorfor skal jeg så have det på, når jeg står op?", siger hun.
Det er vigtigt, at modtagerne i krisesituationer forstår logikken bag eventuelle regler, som man vil have dem til at følge, og det kan blive mere og mere svært, når samfundet åbner igen:
- Den cocktail med, at vi åbner mere men samtidig holder fast i nogle regler, kan gøre, at folk bliver mere ligeglade eller ikke kan se sammenhængen, siger hun.
Winni Johansen ser dog ingen nemme løsninger for sig, hvis man vil have flere med på vognen så at sige:
- Det skal gentages og forklares igen, hvorfor denne lille regel skal fastholdes. Det skal forklares igen, så man forstår det. Der er hele tiden en situation under corona, hvor man kan pege på naboen og sige, at han må godt, hvorfor må vi så ikke også. Men der er en grund til, at man har lavet regler, herunder f.eks. for brug af mundbind i den offentlige transport, siger hun.
Regler for brug af mundbind i offentlig transport
Du skal have mundbind på, når du bruger den kollektive trafik og ikke sidder ned, fx i tog, bus, metro, letbane, færger og lignende.
Hvis en institution eller virksomhed, fx et plejehjem eller en skole, har sin egen bus, som fx føres af en ansat på institutionen, er der tale om privat kørsel, og det er dermed ikke omfattet af kravet om brug af mundbind eller visir. Men her kan gælde anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om at anvende værnemidler
Krav om mundbind eller visir vil være helt udfaset fra den 1. september 2021.
Kravet gælder i al kollektiv trafik mv. på alle tidspunkter af døgnet. Det omfatter:
• Alle busser, dvs. både lokal- og regionalbusser, skolebusser, X-busser, fjernbusser, turistbusser.
• Hvis du lejer en bus med chauffør, fx til en firmaudflugt, til en grupperejse, til en lejrtur eller lignende. Dette omfatter også partybusser.
• Alle tog, herunder privatbaner, letbaner og metro.
• Alle færger i dansk farvand.
- Kilde: Transportministeriet