Etablering af Naturnationalpark kan starte til september
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Sammen med Naturnationalpark Fussingø, der ligger i Randers Kommune, åbner Naturnationalpark Gribskov først, fordi de er længst i godkendelsesprocessen.
Her er planerne godkendt og etableringstilladelserne er givet. Tilladelserne har været igennem en klageproces ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor de er stadfæstet.
Naturnationalparken i Gribskov er den eneste naturnationalpark, hvor der er planlagt udsætning af elge, som for mange vil være et nyt bekendtskab i den danske natur.
Regeringen har derfor besluttet, at bestyrelsen for naturnationalparken i Gribskov skal have mulighed for at drøfte udsætningen af elge, så der kan sikres lokal opbakning til beslutningen.
Hvis et flertal i bestyrelsen ønsker, at der ikke skal udsættes elge, vil regeringen følge denne beslutning.