Bilister strandede på motorvej i flere timer: Derfor gik det så galt

Helsingør Motorvejen var fredag aften blokeret i flere timer af lastbiler, der ikke kunne få vejgreb på grund af en isglat vejbane. TV 2 Kosmopol har spurgt Vejdirektoratet, hvordan det kunne gå galt?

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Isglatte vejbaner, skøjtende lastbilsdæk, endeløse bilkøer og et koblingsknæ i krampe.

Nogenlunde sådan kan fredag aften på Helsingør Motorvejen beskrives, hvor der herskede mere eller mindre kaotiske tilstande.

- Vi kørte jo på is i begge retninger, skriver Elisebeth for eksempel i en kommentar til et facebookopslag fra Nordsjællands Politi, hvor politiet fredag netop bad blisterne om at søge væk fra motorvejen på grund af havarede lastbiler.

- Der burde være ryddet, men det er som om at det er kommet bag på samtlige vejafdelinger, at der er kommet sne i hele Nordsjælland, skriver en anden bruger i en kommentar.

Når vi får de meget lave temperaturer, så man altså forvente som trafikant at det kan give nogle trafikale problemer.

— Freddy Knudsen, Vejdirektoratet

I løbet af fredag eftermiddag opstod der større og større trafikale kvaler på den nordgående motorvej.

Biler - store som små - havde svært ved at komme frem på de sne- og isglatte vejbaner.

Omkring klokken 20.00 meldte P4 Københavns trafiktjeneste, at Helsingør Motorvejen var helt spærret.

Og sådan forblev det frem til klokken 00.30 natten til lørdag.

Personer på stedet skrev til TV 2 Kosmopol, at op mod 20 lastbiler var havaredet på motorvejen.

Det er dog ikke et tal, som Nordsjællands Politi umiddelbart kan bekræfte over for TV 2 Kosmopol.

- Der var en del. Men jeg har ikke et præcist tal over det, siger vagtchef Flemming Hansen lørdag til TV 2 Kosmopol og uddyber:

- Og ingen lastbiler er som sådan kørt galt. De kunne ikke sætte i gang igen, efter de havde holdt stille i køen på motorvejen, lyder politiets forklaring.

Det var særlig omkring afkørsel 9 mod Hørsholm C, hvor flere lastbil ikke kunne komme op over bakken. Og da bjærgningskørerkøjerne også havde svært ved at komme frem, var det den helt store tålmodighed, bilisterne måtte diske op med.

Er der bare én bil, der ikke kan komme op ad en rampe, så er det, at vi har problemer, fordi så skaber det jo hurtigt en kø bagud.

— Freddy Knudsen, Vejdirektoratet

Selv TV 2 Vejrets erfarne meteorolog Peter Tanev undrede sig over, hvorfor det gik så galt fredag aften.

- Jeg har svært ved at forstå, at et snevejr, som var almindeligt i “gamle dage,” kan give så store problemer i dag. Ja, det har sneet i dag, men det gør det om vinteren i Danmark. Det er, fra en varm stue, svært at forstå, at trafikken på en af vores store motorveje stopper på den måde, skrev Peter Tanev på Facebook.

- Er det mangel på saltning eller sneskrabning, der er problemet, eller er det for mange bilister, busser og lastbiler på sommerdæk?

Spørgsmålene er mange, forundringen er stor - og det er forargelsen vist også.

TV 2 Kosmopol har derfor taget fat i Vejdirektoratet, som blandt andet står for at holde motorvejene sne- og isfri. Noget der ikke rigtig lykkedes fredag aften.

- Vi har haft alt disponibelt ude at køre. Vi har kørt med max saltningen. Vi har fra fredag eftermiddag klokken 15.00 til klokken 04.00 i nat haft tre saltspredere og fem sneplove til at kører uafbrudt, oplyser Freddy Knudsen, der er chefkonsulent i Vintertjenesten hos Vejdirektoratet, til TV 2 Kosmopol.

- Men problemet er, at vi ligger på minus seks-syv grader. Og det gør, at saltet har en begrænset effekt. Og hvis der samtidig er vedvarende sne, som vi havde i går, jamen, så bliver det meget hurtigt til noget rigtig smat at køre i.

- Og hvis du ikke har nogle rigtig gode dæk, så bliver det svært at komme frem, især ved stigninger som frakørselsrampe og bakker.

Er det mangel på saltning eller sneskrabning, der er problemet, eller er det for mange bilister, busser og lastbiler på sommerdæk?

— Peter Tanev, meteorolog

Ifølge chefkonsulenten er det ikke muligt at rydde bedre på motorvejen.

- Vi har simpelthen ikke mulighed for at sætte mere ind, end det vi gjorde. Vi har en omløbstid på tre-fire timer. Sneplovene starter i Lundtofte, og så kører de op til Helsingør, og så har vi nogle andre, der kører den anden vej. Og så fortsætter de i faste runder.

Så I kunne ikke have gjort det bedre, end I gjorde i går?

- Nej, ikke med det beredskab vi har. Vi har i alt otte sneplove på, fordi de tre saltspredere også kører med plov på.

Det er jo temmelig voldsomt, at Helsingør Motorvejen bliver spærret i så mange timer på grund af sne. Var der noget særligt, der gjorde sig gældende i går?

- Nej, når vi kommer ned i så lave temperaturer som i går, hvor saltet har en dårlig effekt, så bliver sneen meget hurtigt kørt fast. Især hvis der er mange biler, som der jo er på Helsingør Motorvejen. Sådan er det bare. Det er de fysiske love omkring saltet.

Kan I gøre noget anderledes, hvis I står i samme situation i næste uge og kan se, at nu tegner der sig det samme billede?

- Nej, så skal vi i hvert fald have et andet beredskab end det antal plove, vi har til rådighed i dag. Men ellers kan vi ikke. Vi kørte med alt, der var til rådighed, og vi saltede med max dosering. Og når vi får de meget lave temperaturer, så må man altså forvente som trafikant, at det kan give nogle trafikale problemer.

Er problemet opstået, fordi blisterne i går ikke havde vinterdæk på?

- Det tør jeg umiddelbart ikke sige noget om. Men det er jo ikke et lovkrav i Danmark, at man har vinterdæk på, men det er jo op til den enkelte at sikre, at man har det. For hvis du ikke vinterdæk på her, så er det jo først, at det går helt galt, selv ved de mindste stigninger.

- Og er der bare én bil, der ikke kan komme op ad en rampe, så er det, at vi har problemer, fordi så skaber det jo hurtigt en kø bagud, og så går det også helt ud på motorvejen, afrunder Freddy Knudsen.

Link kopieret!

Seneste nyt

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google