Resterne af gammel ghetto bliver til nyt rådhus

Det er gråt og vådt i regnvejret. Betonen ligner den beton, man kender. Men det er ikke almindelig beton, som Ib Bælum Jensen, teknologi og kvalitetschef ved Unicon, går på på byggepladsen ved Høje Taastrups nye rådhus. 

Betonen kommer fra de nedrevne boliger, der engang var Taastrupgaard i Høje Taastrup. Nu får betonen nyt liv i form af det nye rådhus’ fundament.

Genanvendt beton er et betændt emne for tiden, men når man gør det rigtigt, er det lige så stærkt som helt almindelig traditionel beton. Genanvendt beton, eller genanvendt tilslag som det egentligt hedder, starter som helt almindelig beton fra en bygning. Man knuser betonen til små sten, som man kender fra et stenbrud, før den bliver blandet til ”ny" beton.

Kræver en omfattende proces

Det er en større proces at lave genanvendt beton. Først skal man finde noget beton, der er af så god kvalitet, at man kan bruge det igen, det kalder man donorbeton. I det her tilfælde har man brugt betonen fra bygningerne ved Taastrupgaard. Den proces forklarer Ib Bælum Jensen sådan her:

- Man har været ude og lave en screening af betonen på Taastrupgaard for at tjekke, om den er god nok i forhold til de styrke-, stivhed- og holdbarhedskrav, der er. Under nedrivningen bliver det omhyggeligt sorteret, så der ikke kommer hverken affald eller forurening med. Derefter klippes det op og knuses ned til samme størrelse som de sten, man normalt bruger til beton.

Herefter sorteres det igen i forhold til de fraktioner, det skal bruges i. Efterfølgende tages der en masse tests af det, for at være sikker på, at man opfylder de krav, der er i normerne til nedknust betontilslag.

Betonen både ligner og opfører sig som helt almindelig beton. Det er en stor del af det samlede fundament, som den genanvendte beton bliver brugt til.

- Det er sådan cirka 40 procent af volumen, der er genanvendt materiale her. Vi ved fra alle test, at styrke, stivhed og holdbarhed vil være præcis som almindelig standardbeton, siger Ib Bælum Jensen.

Fra skorsten til genbrugscenter

Det at bruge genanvendt beton startede i stor skala i 2018 ved opførslen af Sydhavns Genbrugscenter. Dengang blev HOFORs nedrevne skorstens beton brugt til at skabe det nye genbrugscenter. Det foregik dengang på forsøgsbasis, fordi det ikke var tilladt at bruge de mængder af genbrugsbeton, det krævede. Projektet fik dispensation af kommunen og fortsatte i et tæt samarbejde mellem Unicon, Amager Ressourcecenter og Københavns Kommune igennem hele projektet, hvor der blev udvekslet erfaringer med betonen.

I 2018 var det kun tilladt at bruge de mængder, det krævede at bygge genbrugscenteret indendørs i det, der kaldes passive miljøer, hvor betonen ikke bliver belastet af vind og vejr. Det krævede en længere proces at få dispensation. Den kamp tog Theis Rasmussen, projektleder ved Amager Ressourcecenter op.

- Før har man kunnet løse det i passive betoner, det kunne være i fundamenter eller i gulve indenfor, sådan noget som ikke bliver udsat for de her aggressive miljøer som salt, frost, og vand. Så det banebrydende er, at vi har bevist, at det kan lade sig gøre, også med høj kvalitet som kan stå her i lang tid fremover, siger Theis Rasmussen.

Erfaringerne fra Sydhavnens Genbrugscenter har ændret, hvor meget genanvendt materiale man må bruge, når man skal lave beton. Det viste sig, at det kunne gøres på en måde, hvor man fik den samme kvalitet og hårdførhed, som man får ved traditionel fremstillet beton.

- Efterfølgende kan vi se, at det har udviklet og skubbet markedet. Det har gjort, at det har udvidet normerne, så man i dag må anvende mere tilslagsmateriale fuldt ud. Ligesom vi har anvendt her på genbrugscenteret, siger Theis Rasmussen.

Det er det, der har banet vejen for, at Høje Taastrup nu kan få et rådhus, der er bedre for miljøet end, hvis der blev brugt almindelig beton.

Miljømæssig gevinst

Normalt forbinder man genbrug med CO2-besparelser, men med genanvendt beton er det ikke her, den største miljømæssige gevinst findes. Man skal ifølge Ib Bælum Jensen mere sammenligne det med cirkulær økonomi, hvor vi udnytter de ressourcer, der allerede er uden at bruge nye.

- Sand og sten fra grusgrave er uerstattelige. Så man har undgået at hente, hvad der svarer til 900 tons i et granitbrud ovre i Sverige, siger Ib Bælum Jensen.

Der er ikke den store direkte CO2-besparelse på betonen her, det er kun den CO2, lastbilerne har undgået at udlede.

- Det her, det er bæredygtig beton efter principperne, vi kender fra cirkulær økonomi. Der er sparet en lille smule CO2, fordi alle de lastbiler, der skulle have kørt til Sverige og tilbage, de har kørt en meget kortere tur, fordi det her tilslag, det kommer fra nabolaget, siger Ib Bælum Jensen.

Ib Bælum Jensen fortæller, at der har været øget efterspørgsel på den genanvendte beton, siden normerne blev ændret efter projektet med Sydhavns Genbrugscenter. Han tror på, at projekter som det her, kan være med til at skubbe hele branchen i en mere bæredygtig retning i fremtiden.