Valg i Hørsholm: Konservativ højborg under pres fra egne rækker

Bølgerne går højt politisk i den nordsjællandske velhaverkommune, og det kommer for alvor til udtryk ved kommunalvalget, hvor der er stor kamp om at flytte rundt på magtbrikkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Hørsholm Kommune - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Konservative har siddet på magten i Hørsholm Kommune i 50 år, men økonomiske problemer og interne magtopgør har kastet de politiske brikker op i luften. 

Det store spørgsmål er nu, om de efter valget lander på en måde, der vil sætte det konservative styre under pres.

Hvad er der på spil?

Morten Slotved (K) har været borgmester siden 2010, og ved valget i 2017 fik han og Konservative otte ud af 19 pladser i byrådet. Men selvom det næsten er utænkeligt, at Konservative ikke sidder med borgmesterkæden i Hørsholm, så har en række sager de seneste fire år gjort, at borgmesteren ikke kommer sovende til en valgsejr.

  • En presset økonomi har ført til flere besparelser på børne- og ældreområdet. Og netop de områder forventes at være de vigtigste emner blandt vælgerne.

  • Morten Slotved har haft problemer internt i partiet, hvilket i 2019 førte til en eksklusion af det længst siddende byrådsmedlem i kommunen, Thorkild Gruelund, der havde været medlem af Det Konservative Folkeparti 58 år.

  • Thorkild Gruelund har siden stiftet borgerlisten SocialKonservative, der håber at trække vælgere væk fra Konservative og vælte Morten Slotved.

  • De borgerlige partier har indgået valgforbund uden Konservative. En af begrundelserne lød, at man ikke mente, Konservative førte blå politik. 

Hvem er favoritten og hvorfor?

I Hørsholm er hver tredje borger blandt de ti procent rigeste i landet, og derfor er det måske ikke så overraskende, at kommunen har haft konservative borgmestre de seneste 50 år. 

Som siddende borgmester i 11 år må Morten Slotved regnes som klar favorit til at være borgmester efter valget.

  • Morten Slotved har indgået alle budgetaftaler med Radikale og Socialdemokratiet. Og alliancen ser stærk ud med de to partier, der blev henholdsvis 3. og 4. største i byrådet efter seneste valg

  • Venstres tidligere spidskandidat og største stemmesluger ved valget i 2017, Annette Wiencken, har tilsluttet sig den konservative gruppe og stiller op for partiet ved det kommende valg.

  • Den borgerlige blok, der gerne vil fravriste Morten Slotved borgmesterposten, fremstår ikke nødvendigvis som en sammentømret gruppe, der som en samlet enhed kan sætte borgmesteren under pres.

Hvem er førsteudfordreren, og har hun en chance?

Ann Lindhardt er spidskandidat for Venstre og førsteudfordrer til posten som borgmester. Den 47-årige kandidat er forholdsvis uprøvet i politik. Hun stillede op for første gang i 2017, hvor hun fik 149 personlige stemmer, og tre år efter blev hun valgt til partiets spidskandidat.

  • Selvom Venstre i Hørsholm fik hver femte stemme ved valget i 2017, så var det alligevel en mindre tilbagegang. Ann Lindhardt starter derfor sit spidskandidatur med i første omgang at skulle vinde det tabte tilbage, før hun kan tænke på at udbygge partiets tilstedeværelse i byrådet.

  • Venstre har ikke meget hjælp at hente hos de andre borgerlige partier i byrådet. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er de største støttepartier, men de kunne kun mønstre omkring 10 procent af stemmerne sammenlagt ved valget i 2017.

  • Venstre har selv haft sine interne problemer i partiet, der blandt andet førte til, at deres tidligere spidskandidat skiftede til Konservative. 

Og hvad bliver så afgørende i valget?

De seneste fire år har partierne i Hørsholm både haft svært ved at holde styr på sig selv og de andre kandidater i byrådet. Derfor kræver det, at fløjene kan holde sammen og vise i stand til at bruge magt til andet end skænderier og interne opgør.

  • Den tidligere konservative nestor og nu leder af borgerlisten SocialKonservative, Thorkild Gruelund, har vist sig som lidt af en politisk korkprop. Hvis han er i stand til at flytte - især de ældre - konservative vælgere over til sig selv, kan det få afgørende betydning.

  • Morten Slotved skal vise sig i stand til at nedtone en række møgsager, som eksempelvis økonomi, velfærdsforringelser og placeringen af et nyt rensningsanlæg i kommunen. 

Hvordan gik det ved valget i 2017?

De konservative fik otte mandater ud af de 19 i byrådet, mens Venstre bevarede sine fem trods en lille tilbagegang i antal stemmer. Socialdemokratiet gik derimod frem med et mandat, hvilket var med til at styrke alliancen mellem K, R og S.

Det var dog ikke uden drama, da LA, V og DF i 11. time forsøgte at overtale den socialdemokratiske spidskandidat, Niels Lundshøj, til at blive borgmester med deres stemmer i ryggen

Hvordan har byrådet fordelt pengene i de seneste budgetter?

Økonomien har været udfordret i Hørsholm, hvilket især kunne opleves i de budgetter, der blev indgået i 2019. Her blev der blandt andet foretaget besparelser på administration, specialområdet og anlæg.

I budgettet 2021 blev det aftalt at hæve skatten med det, der svarede til 300 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand

Samtidig blev der foretaget nedskæringer på især anlæg og administration.  

Ved den seneste budgetaftale, var det især Social- og Seniorudvalget, der skulle findes besparelser, så der samtidig kunne overføres et beløb på omkring 20 millioner kroner til ældreområdet. 

Hvem har indgået valgforbund?

Der er to valgforbund i Hørsholm Kommune:

  • Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SocialKonservative og Venstre

  • Radikale og SF 

Hvad betyder valgforbund og konstituering?

Valgforbund:

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.

Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.

Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.


Konstituering:

Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.



Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry

Hvad er ellers værd at lægge mærke til?

  • Den - næsten - landskendte kristendemokrat Stig Grenov forsøger at komme ind i byrådet. I første omgang i et noget overraskende valgforbund med blandt andre Nye Borgerlige, indtil han senere fandt ud af, de ikke delte værdier.

  • Lederen af borgerlisten SocialKonservative, Thorkild Gruelund lægger ikke skjul på, at hans uvenskab med Morten Slotved formentlig vil spille ind ved konstitueringen, men han siger i samme ombæring, at han endnu ikke har lagt sig fast på en borgmesterkandidat.

  • 81-årige Inga Nielsen er 17. kandidat for Det Konservative Folkeparti. Det blev hun overtalt til personligt af Morten Slotved, og her er det nok ikke uvæsentligt, at hun er forkvinde for 1100 medlemmer i Hjerteforeningen Hørsholm og går til valg på sloganet: "Din hjertekandidat i hele Hørsholm for en sund og omsorgsfuld alderdom".

Forudsigelsen:

Morten Slotved (K)  er formentlig også borgmester, når stemmerne er blevet talt op efter valget. 

Konservative står med et stærkt hold af kandidater, og deres alliance med Radikale og Socialdemokratiet har vist sig stærkt de seneste mange år.

Samtidig er det ikke nok for Venstre at få et kanonvalg. Der skal samtidig ske en mindre nedsmeltning hos Socialdemokratiet og Konservative, ligesom Borgerlisten SocialKonservative vil skulle slå over sin vægtklasse og hente et tungt antal stemmer fra Konservative.

Sådan har vi gjort

TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.  

Her er kandidaterne i Hørsholm Kommune:


Valgforbund:

  • Radikale Venstre, SF, Kristendemokraterne
  • Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SocialKonservative, Venstre


Liste A - Socialdemokratiet

Svend Erik Christiansen

Dickte Noël Toft

Marcus Guldager

Stine Pagh

Caroline Victoria Christensen

Bo Bilde


Liste B - Radikale Venstre

1. Henrik Klitgaard

2. Hans Laugesen

3. Emilie Andersen-Randberg

4. Katja Elberg

5. Lone Heyde

6. Peer Tidemand-Petersson

7. Birgitte Finnemann Bruun


Liste C - Det Konservative Folkeparti

Morten Slotved

Maj Allin Thorup

Bent Fabricius

Charlotte Kirchheiner

Jan H. Klit

Annette Wiencken

Esben Dyekjær

Eva Bryld

John M. Jensen

Ole Wessung

Otto B. Christiansen

Per Balser

Peter Agger

Renata Frolova

Steffen Brygger Lund

Knud Düring

Inga Nielsen

Tomas Dyrbye


Liste D - Nye Borgerlige

Erik Rosenkrantz Fuglsang


Liste F - SF

1. Louise Zabel

2. Ib Tune Olsen


Liste I - Liberal Alliance

Stine Darmer

Jes Holm

Ronni Joensen

Niels Hammer-Jespersen


Liste K - Kristendemokraterne

Stig Grenov


Liste O - Dansk Folkeparti

Glen Madsen

Søren Kibsgaard

Olena Duus

Nina Weber

Dorte Greulich

Stella Lund

Nicolas Lund

Lena Nordstrøm


Liste Q - SocialKonservative

Thorkild Gruelund

René Nisse Christensen

Josefine Sanne

Christoffer Henriksen

Verner Knudsen

Vibeke Hindsberg

Gitte Sornn-Friese

Thomas Kent Larsen

Anders Kinnerup

Kjeld Flemming Nielsen

Ella Andersen

Ib Lunde


Liste V - Venstre

Ann Lindhardt

Anne Ehrenreich

Christian Wikström

Janus Engelund

Birger Bøgeblad

Thomas Madsen

Preben Carøe

Jesper Sperling

Lars Frederik Thalbitzer

Dorthe Bajon

Birgitte Dyreborg

Jacob Schulze

Fie Smith

Lone Sønderbo

Karsten Eckert

Kenny Neuchs

Erik Wetche

Link kopieret!

Seneste nyt

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Efter røveri: Cyklende mand efterlyses

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.

- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Lidt lunere vejr i vente i dag

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Er du allerede ved at være lidt træt af sne og frost, der er gode - okay bedre - nyheder på vej.

DMI oplyser til Ritzau, at lørdagen kommer til at byde på nogen til en del sol og mest tørt, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet.

Temperaturen vil mellem frysepunktet og 4 graders varme,

I aften og nat bliver det først skyet, men efterhånden tager et regnvejr over - og dermed bliver den sidste rest sne skyllet bord.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google