Kommune sætter boligejere i klemme: "Vores drøm er knust"

Det kunne lyde som en dårlig aprilsnar, men situationen var ramme alvor. Den 1. april vågnede en lang række københavnske boligejere op til, at en frikøbsordning på deres bolig var steget med op til tre gange.

Dermed skal boligejerne af med op til flere hundrede tusinde kroner ekstra til Københavns Kommune, hvis de vil købe sig fri af kommunens tilbagekøbsret, den såkaldte hjemfaldspligt. Det skriver Berlingske Business.

Det har haft voldsomme konsekvenser for Kenneth Nielsen, der pludselig står med en ekstraregning på over en halv million og knuste håb for fremtiden.

I al fortrolighed har kommunen ændret beregningsmodellen for, hvor meget det skal koste at købe sig fri af hjemfaldspligten, der giver kommunen mulighed for efter en årrække at tilbagekøbe ejendomme, som den tidligere har solgt, til den oprindelige pris langt under ejendommens reelle markedsværdi.

Siden 1996 har boligejerne kunnet slippe ud af hjemfaldspligten med en frikøbsordning. Prisen for det har været baseret på den offentlige ejendomsvurdering. Men på et møde den 30. marts besluttede Borgerrepræsentationen under to lukkede punkter at ændre praksis, så frikøbet fremover baseres på en vurdering fra en ejendomsmægler.

Dertil sænker man den såkaldte kalkulationsrente fra tre procent til 2,2 procent, så frikøbsbeløbet stiger yderligere, mens boligejerne ikke længere kan udskyde tilbagekøbstidspunktet i op til 70 år, men kun i op til 35 år. I alt får beslutningen konsekvenser for 1.200 ejendomme.

”Vores drømme er knust”

En af de boligejere der rammes af regelændringerne er Kenneth Nielsen fra Vanløse. Han bor med sin hustru, et syv-årigt barn og endnu én på vej i en 63 kvadratmeter stor lejlighed. Familien solgte deres lejlighed den 12. marts for at kunne flytte i noget større før familieforøgelsen.

Lejligheden blev solgt for 1.772.000 kroner under forudsætning af, at den var købt fri af kommunens hjemfaldspligt. Prisen for det var før regelændringen på 739.000 kroner – en udgift som Kenneth Nielsens familie skulle stå for.

Men den 3. april ringede familiens ejendomsmægler og gjorde opmærksom på, at kommunen på det fortrolige mødepunkt havde øget klausulen til 1.376.000 kroner. Altså en ekstra og helt uventet udgift for Kenneth Nielsens familie på 637.000 kroner.

Han står nu i den situation, at salget af lejligheden ikke kan rulles tilbage, så familien er tvunget ud den 1. juni. Og med den ekstra regning fra Københavns Kommune er drømmene om en større ejerlejlighed forduftet, og familien må i stedet lede akut efter noget at leje.

- Jeg føler, vi har fået trukket tæppet væk under os. Det virker som en form for galskab, at der ikke er informeret om noget eller sendt besked ud til folk om ændring på praksis. Vores drømme og håb om fremtiden er blevet knust, siger Kenneth Nielsen.

Efterlyser passende varsel

Forklaringen på regelændringerne er ifølge direktør i Københavns Ejendomme & Indkøb, Simon Kaiser, at ejendomsvurderingssystemet ikke længere understøtter, hvad ejendomsværdien reelt er, siger han til Berlingske Business.

Men regelændringen burde have været varslet på forhånd, mener Kenneth Nielsens advokat. Han har i første omgang gjort indsigelse mod den fortrolige behandling af sagen i Københavns Kommune, da hans vurdering er, at beslutningen burde have været sendt i høring.

- Jeg mener, det er et voldsomt indgreb for dem, der står og skal sælge eller er midt i et salg. De har ikke haft mulighed for at forudsige så voldsomme stigninger. Det er i strid med god forvaltningsskik. Ændrer man en langvarig administrativ praksis, må man give et passende varsel, siger Steen Petersen fra Ret & Råd.

Ifølge Berlingske Business var værdien af Københavns Kommunes omkring 1.200 tilbagekøbsrettigheder i 2016 opgjort til cirka 2,5 milliarder kroner. En værdi der med regelændringen forventes at stige markant.