50 personer fik lægehjælp efter halvmaraton
Det siger konstitueret direktør i Hovedstadens Akutberedskab i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.
- Under dagens afvikling af Copenhagen Half Marathon udviklede situationen sig således, at der var usædvanligt mange hændelser med deltagere, der blev dårlige og havde brug for hjælp.
Cirka 50 borgere er blevet behandlet i den forbindelse.
Akutberedskabet bad om assistance fra Hovedstadens Beredskab og arbejdede med cirka 15 ambulancer i området.
Derudover blev der også sendt tre akutlægebiler ind – den ene som indsatsleder og de to andre til behandling i målområdet på Frederiksberg, hvor mange af deltagerne faldt om af dehydrering.
- Situationen har været atypisk i forhold til tidligere år, men vi vil evaluere sammen med Københavns Politi og Sparta.
TV 2 Kosmopol har talt med både løbere og frivillige, der var chokeret over situationen. Læs mere om det her.