Børn sætter livet på spil: "Hvis toget er en halv kilometer væk, er man blot 10 sekunder fra at blive ramt"

Tilbage i marts skrev TV 2 Kosmopol en række historier om farlig leg på togskinnerne. Legen ser ikke ud til at være stoppet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
"Den forudsigelse, vi har, er, at der kan gå sport i den, hvis vi bliver ved med at sætte stærkere hegn op."
Foto: Trine Trøstrup Darré

Børn og unge sætter stadig livet på spil for at lege på togskinnerne.

Tilbage i marts kom både en nabo til jernbanen, politiet og en lokomotivfører, med opråb om den ulovlige og ikke mindst farlige leg på skinnerne, der fandt sted på en togbanestrækning i Valby.

Banedanmark oplever dog fortsat, at børn og unge færdes på jernbanen, og det har fået selskabet til at tale direkte til skoleeleverne.

Derfor tager sikkerhedschef Martin Harrow torsdag ud på Valby Skole for at tale med mellemtrinet.

- Hvis vi kan forhindre en i at komme til skade ved at bruge vores tid på at tale med dem, vil vi utrolig gerne det, siger sikkerhedschefen til TV 2 Kosmopol.

Videoen taget af Trine Trøstrup Darré for nogle måneder siden, og viser nogle unge mennesker ved indgangen til togskinnerne.

Afspærring er blevet ødelagt 

Banedanmark endte tilbage i marts med at sætte hegn op, der blokerede indgangen fra støjværnet ind på skinnerne for holde børn og unge væk.

Martin Harrow fortæller, at barrieren sidenhen er blevet ødelagt, så børn og unge igen har adgang til sporet.

- Vi kan ikke reparere hegnet hver morgen. Den forudsigelse, vi har, er, at der kan gå sport i den, hvis vi bliver ved med at sætte stærkere hegn op, siger Martin Harrow.

Sådan så afspærringen ud, da den var blevet sat op.
Foto: Trine Trøstrup Darré

Derfor får 4., 5., og 6. klassetrin fra Valby Skole besøg. Den unge målgruppe er blevet valgt i samarbejde med skolen.

- Vores oplevelse er, at problemet ikke er gået væk. Nogle af de børn vi skal tale med, er formentligt nogle af dem, der har været på skinnerne, siger sikkerhedschefen.

Og det er en balancegang for Banedanmark at tale om de farlige toglege. For de vil hverken skræmme eller indirekte komme til at opfordre børnene til legen.

Man kan komme til skade, når man leger

Det betyder at Martin Harrow ikke kommer til at være alt for konkret. Børnene må ikke tro, at det er noget man gør, hvis man er “sej”, fortæller han.

- Vi kommer ikke til at tale om at lege “kylling”. Mere hvorfor det er så farligt, og hvor hurtigt togene kører, siger sikkerhedschefen, der fortæller, at hvis toget er en halv kilometer væk, er man blot 10 sekunder fra at blive ramt.

Forhåbningen er at børnene vil forstå, at man kan komme til skade, selvom man bare “leger”, og at de bliver klar over, hvor alvorligt det er, naturligvis uden at gøre børnene bange. 

Dødens legeplads i baghaven

Tilbage i februar kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at antallet af hændelser med ulovlig færdsel på sporene på landsplan var fordoblet på to år.

I løbet af marts måned dækkede TV 2 Kosmopol en række historier om børn og unge, der udfordrer hinanden til at gå ud på togskinnerne. 

Det var også i den tid, at Banedanmark satte hegn op.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Blandt andet Trine Trøstrup Darré, der bor lige ud til den åbning i støjværnet, som de unge bruger til at komme ud på jernbanen i Valby, fortalte, at hun næsten dagligt oplevede leg på skinnerne.

- Jeg føler, jeg har dødens legeplads i min baghave, sagde hun dengang til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ulovlig færdsel på sporet på landsplan.
Foto: Banedanmark

Også lokomotivfører Nick Barnes fortalte dengang om hans oplevelse, men den livsfarlige leg.

- De stiller sig ud og leger 'kylling'. Det handler om at stille sig så tæt på sporet som muligt, hvis ikke på sporet, og så først flytte sig i sidste øjeblik, så toget er så tæt på at ramme som overhovedet muligt, sagde han til TV 2 Kosmopol.

Nærpolitileder for Frederiksberg, Valby og Sydhavn Politi, Michael Krogslund-Hansen, fortalte også til TV 2 Kosmopol dengang, at de havde kontaktet flere skoler, opfordret forældre til at tale med deres børn og taget fat i deres “Opsøg på Gaden”-team, for at gøre dem opmærksomme på det særlige område. 

Flere har mistet livet i udlandet

Ude i verden har den farlige leg haft dødelige konsekvenser.

Blandt andet i New Zealand i byen Ngāruawāhia, har børn i årevis leget “kylling” på en bro, hvor der kører tog. Først når toget nærmer sig, springer børnene i den flod, der er under broen.

Legen har resulteret i at både en 9-årig og en 11-årigs død, fordi de blev ramt af tog.

I april i år florerede der nye videoer af børn og unge, der springer fra den livsfarlige bro, med toget lige i hælene.

For få måneder siden blev en 16-årig og en 14-årig ramt og slået ihjel af et tog i Toronto i Canada, da de unge mennesker befandt sig på skinnerne.

Det vides dog ikke, hvorfor de unge var på skinnerne.

Link kopieret!

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google