Dansk-palæstinenser: Selvfølgelig handler Palæstinas Plads om krigen i Gaza
Selvfølgelig skal en kommende Palæstinas Plads i København ses i lyset af krigen i Gaza. Det mener dansk-palæstinenser og afviser flertallets påstand om, at pladsen intet har at gøre med konflikten.
Området er cirka 40 meter på det bredeste sted og 160 på det længste.
Alligevel har et mindre hjørne af Nørrebro mellem Den Røde Plads og Nørrebroparken udviklet sig til en kampplads af tilsyneladende storpolitiske dimensioner.
Palæstinas Plads mener et flertal på Rådhuset, at området skal navngives. Det politiske mindretal er i oprør, og Konservative går så vidt som at kalde sagen ”forfærdelig” og et eksempel på, at man vil ”føre udenrigspolitik i Københavns gader”.
Omvendt må man forstå på flertallet - Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet - at navngivningen ikke som sådan skal ses i lyset af konflikten mellem Israel og Hamas, men i stedet handler om at anerkende den anseelige minoritet af københavnere med palæstinensiske rødder.
Bullshit, lyder det fra Rabii Esteitie, der er født i Danmark af palæstinensiske forældre og bosat ikke langt fra den foreslåede plads.
- Det kunne have været flot, hvis vores politikere rent faktisk gik ind og tog stilling og benyttede pladsen her til også aktivt at sige, at man vil anerkende Palæstina. I stedet laver man et lille område og påstår, at det slet, slet ikke er politisk. Altså, hvad er det så?, siger Rabii Esteitie.
- I stedet kan man høre politikere sige, at ”vi tager ikke stilling til konflikten, men vi kan navngive denne her plads, fordi der er et stort palæstinensisk mindretal her i byen”. Jeg brækker mig, siger han videre til TV 2 Kosmopol og kalder tiltaget ”en fin, lille mundkurv”.
Vigtig gestus, mener fagborgmester
Debatten om at navngive et område af København efter Palæstina er i grunden en halvgammel traver.
Også før terrorangrebet i Israel den 7. oktober sidste år med det efterfølgende sønderbombardement og landinvasionen af Gazastriben stod en Palæstinas Plads højt på agendaen hos flertalspartierne.
Siden har flertallet afvist, at pladsopkaldelsen efter Palæstina har at gøre med den aktuelle konflikt.
- Vi har en stor gruppe københavnere, der enten kommer fra eller har rødder i Palæstina, og det er en vigtig gestus over for vores medborgere at opkalde en plads efter det land, de har rod i, har Line Barfod (EL) tidligere sagt.
I weekenden gentog hun den pointe over for TV 2 Kosmopol.
Foto: Privatfoto
Vil have handling – ikke et vejskilt
Men det er umuligt at adskille de to, mener Rabii Esteitie.
- Ikke som situationen er nu. Vi er, hvor vi er. Hvis man gjorde det for fem år siden, havde det måske kunnet lade sig gøre. Det virker på en måde frækt med timingen, for alt imens palæstinenserne bliver sønderbombet og dræbt hver eneste dag, kan vi lige akkurat svinge os op til at sætte et lille skilt op, hvor der står Palæstinas Plads, siger Rabii Esteitie om de frustrationer, som han og mange andre med palæstinensisk baggrund brænder inde med.
Men er det ikke bedre end ingenting? Et flertal på Københavns Rådhus kan jo alligevel ikke bestemme, om Danmark skal anerkende Palæstina eller lave sanktioner mod Israel.
- Det er ikke bedre end ingenting. For det her er ingenting. Altså, fuck den der plads. Det, vi efterspørger, er reel handling fra politikerne og reel stillingtagen til konflikten. Det her er ingen af delene.
Gør det i din optik nogen forskel for det dansk-palæstinensiske samfund i København, at man etablerer Palæstinas Plads?
- Nej. Hvad skulle det gøre? Det er for stort et emne til, at man bare sætter et skilt op og siger ”det var det”. Det er for sølle. Vi har langt større ting at fokusere på, end om vi skal have en plads eller ej.
Derfor skriver vi denne artikel
TV 2 Kosmopol ønsker at efterprøve et argument, som dele af flertallet bag Palæstinas Plads har fremført; at en plads opkaldt efter Palæstina ikke har noget at gøre med den aktuelle krig og konflikt i Gaza.
På TV 2 Kosmopol mener vi, at flere perspektiver og nuancer er altafgørende for den fælles samtale om aktuelle emner. Derfor tager vi varmt imod flere holdninger, nuancer og perspektiver i denne sag!
Har du indspark til debatten om den kommende Palæstinas Plads, så skriv til os på jegi@tv2kosmopol.dk
En efterhånden lang saga
Sagen om Palæstinas Plads har ulmet i en årrække.
Tilbage i 2021 blev et forslag om at spalte den nuværende Israels Plads og opkalde halvdelen efter Palæstina forkastet med stemmelighed i Borgerrepræsentationen. 26-26 endte afstemningen, og derfor blev forslaget ikke til noget.
Senere opstod et ønske om at kalde en ny plads ved Nørrebro Station for Palæstinas Plads. I stedet faldt valget på Mimers Plads, som området nu hedder. Det skete blandt andet med argumentet, at området ligger i en del af byen, hvor steder er opkaldt efter nordisk mytologi.
Navnet på det areal, der måske bliver til Palæstinas Plads, har været i flertallets kikkert siden sommeren 2023, hvor et flertal dengang stemte for. Beslutningen blev dog udskudt, efter konflikten ved Gaza blussede op på ny i oktober samme år.
Mandag aften var beslutningen så igen på dagsorden i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg. Her stemte et flertal igen for, men fordi Konservative anvendte den såkaldte standsningsret, skal sagen nu igen til endelig behandling i Borgerrepræsentationen.
Det sker forventeligt på et møde den 3. oktober, hvorefter navnet skal sendes i borgerhøring, inden Palæstinas Plads officielt kan blive indviet.
Forvaltningen i Københavnsk Kommune oplyser til TV 2 Kosmopol, at såfremt den kommunale proces forløber forventeligt, og navnet endeligt stemmes igennem efter høringsperioden, kan Palæstinas Plads formentlig blive en realitet til foråret 2025.
Storpolitik i det københavnske gadebillede
- Vi skal ikke føre udenrigspolitik i Københavns gader, siger Konservatives Helle Bonnesen i forbindelse med sagen om Palæstinas Plads.
København er dog allerede hjemsted for en række pladser og vejnavne, der potentielt kunne emme af udenrigspolitik.
Det er nemt at nævne Israels Plads som et eksempel. Pladsen blev officielt navngivet i 1968 for at minde 25-året for de danske jøders flugt til Sverige.
Et mere nyligt eksempel på storpolitik i gadebilledet stammer fra sidste år, hvor et flertal på Rådhuset blev enige om at føje vejnavne som Ukrainevej og Kyivgade til banken med henblik på at kunne opkalde veje i den kommende bydel ved godsbaneterrænet på Vesterbro efter stederne.
Man kan også finde Amerika Plads på Østerbro. Særligt på Amager kan man finde alt fra Norgesgade, Finlandsgade, Englandsvej til Frankrigsgade til Italiensvej, men også mere kontroversielle navne fra kolonitiden som Ceylonvej, Kongovej, Birmavej og Siamvej. Man finder også et vejnavn som Iranvej på Amager.