Det er de færreste, der fejrer at ramme bunden.
Men det var lige hvad en international gruppe forskere - under ledelse af forskere fra Københavns Universitet - gjorde i sidste uge, da de som de første i verden lykkedes med at bore en iskerne igennem en isstrøm under indlandsisen i Nordøstgrønland.
Kan vi få en alder på på indlandsisen, så kan vi bedre sige, hvor varmt det skal være, før den smelter
Boringen startede for syv år siden og blev foretaget i en såkaldt isstrøm, der er en hurtigt strømmende tunge af is som har stillestående is på begge sider. Og gennembruddet var blandt andet vigtigt i forhold til at opklare, hvilke mekanismer der er årsag til, at isen bevæger sig.
Men også fordi forskerholdet ville have fingrene i en iskerne af så god kvalitet, at den kan bruges til at analysere vekselvirkningen mellem udledninger af drivhusgasser og klimaforandringer.
Og derfor var det nogle glade forskere, der pludselig fik mudder på tøjet, da den syv år lange boring endelig ramte mudder 2670 meter nede under indlandsisen.
Kan give nye svar om indlandsisen
For det betyder, at vi nu muligvis kan blive meget klogere på fremtidige havvandsstigninger.
- Vi er på udkig efter at finde ud af, hvornår Grønland sidst var uden is. Kan vi få en alder på på indlandsisen, så kan vi bedre sige, hvor varmt det skal være, før den smelter, fortæller en tydelig glad iskerneforsker ved Københavns Universitet, Jørgen Peder Steffensen, til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Og derudover vil den mangeårige kilometer-boring også give forskere mulighed for at kaste lys over klimaforandringernes indvirkning på størrelsen af indlandsisen.
- I øjeblikket skrumper indlandsisen særligt på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Men den smelter både oppefra og nedefra og hidtil har vi kun kunne redegøre for den øverste halvdel af isen, mens den nederste har været skjult. Og nu har vi mulighed for at se, hvad der sker nedenunder, siger Jørgen Peder Steffensen.
Forskerne finder ''guld''
Det anslås, at mudderet, som forskerne gravede ned til, ikke har set dagens lys i en million år. Og det er netop en del af det 'materiale', som nu skal analyseres. Det kan nemlig være med til at fortælle, hvordan verdens klima har udviklet sig de seneste 120.000 år på kloden, oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
- Resultaterne er exceptionelle, lyder det blandt andet fra Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, der leder forskning i EGRIP.
Dermed kan man det konstateres, at efter syv år og to en halv kilometers boring har forskerne omsider fundet forskningsmæssigt ''guld''.
Et væld af udfordringer
Men begejstringen over endelig at ramme bunden med iskerneboringen skyldtes ikke udelukkende de revolutionerende forskningsresultater, der forhåbentlig ligger forude.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det var også kulminationen på syv års arbejde, der har oplevet et væld af udfordringer undervejs.
- Der været mange forsinkelser undervejs, og derfor var det en kæmpe lettelse, da vi kom igennem, siger Jørgen Peter Steffensen.
Blandt andet blev deres lejr begravet af sne og is under corona-krisen.
- Under corona-krisen måtte vi sætte vores arbejde på pause i tre år, hvilket var dybt frustrerende. Og da vi så endelig kom tilbage til lejren, måtte vi bruge måneder på at grave vores lejr fri. Vores to seks meter høje garager var begravet til tagryggen og vores fire-etager hovedbygning var halvt begravet, så alt skulle graves fri og løftes op. Så derfor var det her en dag med en enorm glæde og lettelse, siger han.
Jørgen Peder Steffensen og resten af forskerholdet anslår, at de vil være klar med de endelige resultater af den videre forskning om et års tid.
