Før og nu: Historien om Palads-teatret
I morgen har det nuværende Palads 100 år på bagen. Men hvordan så Palads ud i gamle dage - og hvad er historien? Få svaret her.
I dag har Palads Teatret 17 sale i alle størrelser. Både en række helt små sale med kun omkring 50 pladser til sal 1 med plads til hele 547 mennesker.
Bygningens nuværende udseeende vakte stor debat tilbage i 1989. Den danske kunstner Poul Gernes (1925-1996) blev valgt til at udsmykke bygningen, og resultatet delte vandene.
Det provokerende farvevalg fik endnu engang danskerne til at diskutere kunst og smag som aldrig før. Det var også Poul Gernes, som i 70´erne udsmykkede Herlev Hospital med et lignende farvevalg, og debatten fra dengang gentog sig altså i 1989.
Det er et monument med stor kulturel og kunstnerisk betydning
Palads Teatret begyndte oprindeligt i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil den nuværende hovedbanegård blev indviet i 1911.
Bygningen var tegnet af J.D Herholdt, og blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-12 brugte den som varmestue for hjemløse.
I sommeren 1912 blev den udlejet til til Constantin Philipsen, der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet Kosmorama. Og senere samme år - i oktober - åbnede Nordeuropas største biograf med 3000 siddepladser.
Der var dog tale om et tidsbegrænset lejemål, som i 1916 blev fjernet, da der skulle gøres plads til Boulevardbanen.
Og det var startskuddet til byggeriet af den bygning, hvor Palads holder til i dag.
Det var biografdirektør Sophus Madsen, som købte grunden ved Axeltorv. han bad arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen tegne en bygning i nybarok stil, og den blev endeligt taget i brug i 1918.
I 1926 blev biografen solgt til Carl Bauder fra Nordisk Films bestyrelse, og i 1938 Palads så indlemmet i Nordisk Film.
Og efter det i går stod klart, at bygningen måske lever på lånt tid, er debatten om Palads-teatret engang blusset op.
Foto: Scanpix
Museumsdirektør på Louisiana, Anders Kold, kaldte det for et år siden en tragedie, hvis bygningen blev revet ned:
- Det er et monument med stor kulturel og kunstnerisk betydning - der er ikke lavet andet, der har samme format og befinder sig ude i byrummet, sagde han i går til Politiken, mens Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (Enhedsl.) overfor TV 2 Lorry betegnede forslaget om nedrivning som interessant.
Synes du, det er synd at rive Palads-teatret ned? Gå ind og deltag i debatten om på TV 2 Lorrys Facebook-side:
(Kilder: Nordisk Film, Wikipedia, Biografmuseet)
