Homobarer forsvinder og forandrer sig: "Engang var barerne næsten eneste mulighed for at få sex"
Engang var LGBT+barer stedet, man måtte søge hen for at møde nye bekendtskaber og andre med samme seksualitet. I dag gennemgår barerne en stor forandring eller drejer nøglen om.
Fredag aften blev den allersidste øl langet over disken på den legendariske og næsten 80 år gamle homobar Cosy Bar i København.
Med lukningen af baren er der nu kun en håndfuld homobarer tilbage i København.
En af de LGBT+barer, der stadig eksisterer, er Jailhouse, og her ærgrer bestyreren sig over lukningen af endnu en bar.
- Det er ærgerligt, og der går et stykke historie tabt. I over 70 år har Cosy Bar fyldt meget i det homoseksuelle miljø, så det er et stort tab, siger bestyrer af Jailhouse, Niels Holm, til TV 2 Kosmopol.
Vi møder nye mennesker på en anden måde i dag
Ifølge Bert Svalebølle, som er redaktør på LGBT+-bladet Out and about, har behovet for LGBT+-barer ændret sig markant de seneste 15 til 20 år.
Vi mødes simpelthen og skaber nye bekendtskaber på en anderledes måde end tidligere.
- Det har ændret sig, siden vi fik internettet, hvor folk begyndte at sidde og chatte i stedet for at gå på barerne og få kontakt. Du går ikke i byen i dag for bare at få sex, dengang var barerne næsten den eneste mulighed. Og hvis man satte en kontaktannonce i et blad, så gik der måske et halvt år, før man fik kontakt, og så havde man måske fundet en kæreste inden, fortæller Bert Svalebølle med et smil.
Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Kosmopol
Niels Holm, der bestyrer Jailhouse, har også minder om gamle dage.
- Jeg vil lige nævne "bollestangen", fordi den var så ikonisk. Det var en stang, der var hen over toilettet, så man havde noget at holde i, fortæller han.
Og Bert Svalebølle, der er kommet på Cosy Bar siden 70'erne, supplerer:
- Hvis der var en fyr, man ikke havde kunnet få kontakt til, så gik man på Cosy Bar klokken fem om morgenen, og så var folk lidt nemmere at få fat i.
Camilla Lantz, der ejede Cosy Bar i mange år, beskriver, at vildskaben ebbede ud. Tiderne skiftede, og det samme gjorde folks opførsel.
Foto: Camilla Lantz
Den blev pænere, mere tilbageholden – eller som Camilla Lantz siger - kedelig.
- Det var ligesom om, der skete noget i årene omkring MeToo-bølgen. Det er svært at sætte en finger på, men det er som om, folk er blevet mere selvbevidste. Den letsindige stemning forsvandt. Alt blev pludselig så politisk korrekt. Folk står ikke længere og snaver i ring og give den gas, fortæller hun.
Homobarer benyttes af folk "udenfor miljøet"
En anden ting, der har ændret sig med årene, er, at heteroseksuelle i større grad er begyndt at gå på homobarer. De barer, der er tilbage, bliver benyttet "for meget" af heteroseksuelle personer - især kvinder, mener dele af LGBT+miljøet, som Rune Stenger Jacobsen tilhører.
- Kvinderne ved, at her er der ikke stor sandsynlighed for, at der kommer en eller anden fyr og gnubber på dem. Men, det går bare sådan lidt kontra, når der står piger og siger "ej, hvor er du lækker, skal vi ikke danse" og står tæt op ad en. Jeg er her faktisk også for at have et safe space, siger Rune Stenger Jacobsen.
Til gengæld er querness blevet mere gængs i det københavnske natteliv. Flere københavnske natklubber har indført såkaldte ”safer space politikker” også for homoseksuelle.
- Det er et billede på, hvordan samfundet har udviklet sig. Der er mere og mere plads til LGBT-personer i resten af samfundet, og så søger man selvfølgelig også derud, siger bestyrer i Jailhouse, Niels Holm.
Men LGBT+-barer er stadig en nødvendighed, mener han.
- Alle minoriteter har behov for steder, hvor de kan være sig selv. Som seksuel minoritet er det vigtigt at have det frirum at gå et sted hen, hvor det er dét, der er vigtigst, men det er også dét, der overhovedet ikke betyder en skid.