Hun tog kokain første gang som 16-årig: I dag er hun clean og har en opsang til os alle

Egentlig var hun bange for at tage stoffer, efter hun som 14-årig havde prøvet det for første gang.

En hashkage på Christiania havde gjort hende så dårlig, at hendes far måtte hente hende.

Alligevel fandt hun sig selv på bagsædet af en bil i færd med at sniffe kokain blot to år senere.

Siden begyndte Nynne Vedsted Andersen at tage stoffer op gennem gymnasiet. Noget, der udviklede sig til et regulært stofmisbrug i årene efter.

Et misbrug, der var svært at komme ud af, fordi hun var bange for at blive clean.

Bange for at være alene og ikke mindst bange for, hvad andre mon tænkte om ”sådan en som hende”.

I dag arbejder den 23-årige for, at vi fremover kan tale anderledes om det at være misbruger – det havde hun selv, og folk omkring hende, nemlig svært ved.

"Gud, hvor havde du det dårligt"

I starten brugte Nynne Vedsted Andersen stofferne sporadisk i weekenderne.

Det var mest, når hun op gennem gymnasietiden var i byen med sine venner i København.

MDMA, Ecstasy og indimellem kokain.

Udover det var hun relativt velfungerende, fortæller hun. Hun var god i skolen, havde mange venner, og opgaverne blev afleveret til tiden.

Alligevel påtalte gymnasiekammeraterne i Roskilde, at det var ” lidt vildt, det hun havde gang i”. Men for hendes anden vennegruppe i København var det, ifølge Nynne Vedsted Andersen, ret normalt at forbruge stoffer i festligt lag.

Så hun tænkte ikke nærmere over det. For det var jo ikke som sådan unormalt, syntes hun.

Selvom hun godt kunne mærke, at hun ikke havde det godt. Det var der bare ingen, der vidste.

- Når jeg ser tilbage på det, tænker jeg: ”Gud, hvor havde du det dårligt”, ”hvor var du usikker”, og ”hvor ville du bare gerne have nogen, der elskede dig,” forklarer hun.

Var høj hele tiden

Efter gymnasiet begyndte hun at tage flere stoffer. Hver dag faktisk.

Amfetamin, MDMA, GHB, crystal meth og ketamin.

- Jeg vidste, det var slemt, da jeg hver dag vågnede op og længtes efter det. Min hverdag kunne ikke hænge sammen, uden jeg tog speed på toilettet, forklarer hun.

Hun endte med at sige op på sit arbejde og boede bag et gardin i køkkenet i en lejlighed i København.

Men hun var aldrig hjemme. Enten var hun på klub, eller også lå hun i en park eller i en ”snusket” lejlighed for at tage stoffer, forklarer hun.

- Jeg kan ikke huske særlig meget fra den periode af mit liv, fordi jeg var høj hele tiden. Jeg havde svært ved at gå i bad, jeg var vågen i fire dage ad gangen og spiste aldrig. Jeg levede nærmest i en Netto-pose.

Beslutningen om at blive clean

Det endte med, at hun en nat sad i en lejlighed på Nørrebro.

Grædende forsøgte hun at række ud til folk. Nogle tog imod det. Andre gjorde ikke.

Så hun ringede til sin mor og fortalte hende det hele. Derefter hentede forældrene hende, og de kørte sammen til barndomshjemmet i Roskilde.

Siden fulgte en lang periode med abstinenser, et par tilbagefald og misbrugsterapi.

I dag har Nynne Vedsted Andersen snart været clean i et år.

Og har en hverdag med et deltidsarbejde, en kæreste og nye, gode venner, ligesom hun har søgt ind på universitetet.

- Misbruget ødelagde mange aspekter af mit liv. Det ødelagde rigtig mange venskaber, mit forhold til mig selv og mit syn på min fremtid, og hvad jeg kunne opnå. 

- Det er jeg ved at aflære nu, så jeg kan støbe stykkerne sammen igen, siger hun.

Følte sig set ned på

I dag er Nynne Vedsted Andersen en del af en tænketank i regi af U-Turn, der er et gratis tilbud om rusmiddelbehandling i København. Som hun selv gik i, da hun besluttede sig for at blive clean.

Tænketanken består af unge, der har gået i rusmiddelbehandling, og som efterfølgende har haft lyst til at gøre en forskel for andre unge.

Ved blandt andet at forsøge at mindske stigmatiseringen af unge stofbrugere og skabe en mere nuanceret offentlig debat.

Nynne Vedsted Andersen følte sig nemlig selv meget alene, efterhånden som stofferne begyndte at fylde mere i hendes liv.

Hun oplevede ikke, at det blev taget godt imod, da hun første gang sagde det højt til sine venner. Mange trak sig eller stoppede med at svare på hendes beskeder, forklarer hun.
- Jeg følte mig ekstremt stigmatiseret og set ned på, da jeg var i et aktivt misbrug. Det var svært for mig at se bort fra, hvad samfundet synes om sådan en som mig, forklarer hun.

Nynne Vedsted Andersen føler – og følte før og under sit misbrug – at der eksisterer et sejlivet billede på det at være misbruger:

Man er et dårligt menneske, der hader sig selv. Man lyver, stjæler og snyder sine venner.

Men det er ikke nødvendigvis sandt, understreger hun.

Men hun følte, det var sådan, andre mennesker så hende. Og det var ikke mindst sådan, hun følte, systemet så hende. Hvilket gjorde det svært at bede om hjælp.

- Det var svært at navigere i, hvad jeg skulle gøre for at undgå at blive stemplet på den måde. Så jeg nåede til et punkt, hvor jeg følte, det var nemmere at være misbruger end ikke at være det.

Vigtigt med fordomsfri samtale om rusmidler

Kristian Holte Kofod, der er faglig leder i U-Turn, genkender Nynne Vedsted Andersens oplevelse i sit eget arbejde med unge i rusmiddelbehandling.

Han oplever, at mange har fordomme om, hvad det er for nogle mennesker, der bruger rusmidler. Både i samfundet generelt og hos unge, der bruger rusmidler.

- Nogle af de unge, der bruger rusmidler, har oplevet disse fordomme, hvilket har gjort dem modvillige mod at opsøge behandling, fordi de er bange for, hvordan de vil blive set på. Så de siger det hverken højt til forældre, venner eller studievejledere, forklarer han.

Han nævner blandt andet, at stofbrug og kriminalitet ofte kædes sammen. Ligesom der kan være fordomme om, at stofbrugere er "dårlige mennesker".

Selvom det, understreger han, naturligvis ikke er alle, der tænker sådan.

Alligevel er det vigtigt, at vi i fællesskab får gjort op med de fordomme, der eksisterer blandt nogle.

- Vi skal have en åben samtale om brug af rusmidler, så vi ikke sætter alle i samme bås, forklarer han og tilføjer, at mange unge i dag eksperimenterer med stoffer, fordi det er en del af vores nuværende ungdomskultur.

Derfor bliver vi nødt til at tale om de risici, der kan være forbundet med brug af rusmidler, så de unge ikke ender med at gå med det selv og ikke får den hjælp, de behøver.

- Vi skal snakke med vores børn om rusmidler og være forsigtige med at fordømme dem. Og det er naturligvis ikke det samme som at acceptere det.

Vil gøre en forskel for andre unge

Kristian Holte Kofod hilser Tænketanken U-Turn velkommen og mener absolut, den kan være en del af løsningen på det af og til fordomsfulde syn på især unge stofmisbrugere.

- De unge, der engagerer sig i tænketanken, har en masse viden, som mange andre ikke har. Du kan læse en del på nettet, men de her mennesker kender miljøet og har oplevet det hele på egen krop. Så de har en vigtig stemme i samfundsdebatten, siger han.

For Nynne Vedsted Andersen kunne det i hvert fald have gjort en forskel, at der var et andet - og mere nuanceret - syn på det at være stofmisbruger. Og måske også en større forståelse.

Så det håber hun, at hun kan være med til at skabe. Så det fremover bliver nemmere for andre unge mennesker at tale højt om deres misbrug. Og bede om hjælp.

- Realiteten er bare, at der er rigtig mange mennesker, der bruger og misbruger stoffer. Alligevel er det elefanten i rummet, som ingen taler om. Men det fylder rigtig meget for mange unge mennesker.

Du kan blandt andet møde Tænketanken U-turn på Roskilde Festival den 30. juni 2024 til en "afstigmatiserende og oplysende snak om festkultur, stoffer og grænser".