Hvor lander psykiatrien efter Field's-skyderi? Region Hovedstaden erkender lang udsigt til forbedringer
Onsdag har der endnu en gang været stor fokus på Field's-skyderiet, efter at dele af anklageskriften er kommet frem. Men hvordan står det til med psykiatrien?
Onsdag formiddag blev anklageskriftet i sagen om skyderiet i Field's frigivet.
Tre drab og 11 drabsforsøg er de anklager, som den nu 23-årige formodede gerningsmand bag Field's-skyderiet er tiltalt for.
Samtidig stod det klart, at anklagemyndigheden åbner for muligheden for en behandlingsdom.
Ifølge generalsekretæren i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen, så har den tragiske sag for alvor sat fokus på mangler i psykiatrien.
- Hvis man ser på den formodede gerningsmands forløb, som er blevet optrevlet her efterfølgende, synes jeg, det bærer præg af, at det var en meget syg mand, der desperat forsøgte at få hjælp i systemet, siger hun til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er blevet et mere varmt politisk tema. Det er noget, hvor befolkningen stiller krav om, at nu skal der ske forbedringer.
Taskforce skulle afdække fejl og mangler
Efter skyderiet nedsatte Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden en særlig taskforce, som skulle afdække fejl og mangler i psykiatrien.
I oktober sidste år kom seks anbefalinger til en forbedret psykiatri. Det skete efter, at ekspertgruppen havde gransket den formodede gerningsmands vej gennem psykiatrien.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
De seks anbefalinger til psykiatrien
Øget behandlerkontinuitet i udrednings- og behandlingsforløb for udvalgte patientgrupper.
Styrket diagnostisk vurdering og afklaring, fx ved mere systematisk inddragelse af tidligere sygehistorik og øget brug af tværfaglig klinisk konference ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi.
Mere systematisk vurdering af effekt og bivirkninger af medicin, fx ved at drøfte medicinjusteringer på kliniske konferencer samt at sikre relevant opfølgning ved ændring af medicinering, særligt ved formodning om alvorlig psykopatologi.
Mere systematisk anvendelse af voldsrisikoscreening i ambulant regi og udbredelse af kendskab til handlemuligheder, herunder samarbejde med Politi fx PSP- samarbejde mellem politi, socialforvaltning og psykiatri.
Vurdering af behov og muligheder for at styrke målrettede behandlingstilbud til patienter med alvorlig psykopatologi.
Styrket tværsektorielt samarbejde med henblik på, at patienter med forløb i psykiatrien ved behov hurtigt får den rette støtte og hjælp i kommunalt regi.
Kilde: Region Hovedstaden
Peter Westermann (SF), der er formand for social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, slår fast, at der vil ske forbedringer i psykiatrien, som følge af taskforcens anbefalinger.
- I Region Hovedstaden følger vi de seks anbefalinger, der er kommet fra den taskforce, som har været nedsat. Vi har afsat 32 millioner kroner i år, og det er et betragteligt løft, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Særligt ønsker pårørende foreningen Bedre Psykiatri, at Region Hovedstadens tilbud om psykosocial behandling til særlig unge - også kaldt OPUS - styrkes.
- Vi skal sikre mere behandlingskontinuitet. Det vil sige, at du som patient mødes af de samme fagpersoner i psykiatrien og ikke af tilfældige fagpersoner. Derudover ønsker vi, at man ligger op til at øge specialisering i forskellige tilbud blandt andet ved at tilføre OPUS flere penge, forklarer Jane Alrø Sørensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Og det er ifølge Region Hovedstaden, noget som der nu handles på.
- Et af de tiltag, vi indfører for at øge behandlingskontinuitet, er, at OPUS skal være lettere tilgængeligt. Det betyder, at man ikke længere skal kunne afvises, hvis man tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Det er ikke indført endnu, men det er noget, vi arbejder på, siger Peter Westermann.
Lang udsigt til bedre psykiatri
Han ligger dog ikke skjul på, at planerne om en bedre og mere sikker psykiatri ser ud til at have lange udsigter.
- Det kommer til at tage noget tid. Nu har vi afsat midler, som skal ud at arbejde, og vi skal have ansat noget mere personale. Som det ser ud i dag, så har vi ikke opnået den styrkelse af psykiatrien, som vi gerne skulle have. Men det får vi med de midler, som vi har afsat. Særligt hvis der kommer flere midler fra folketinget med den 10-års plan, der er bebudet, siger han.
Det er ikke ligefrem sød musik i Jane Alrø Sørensens ører. Ifølge hende, så kan det nemlig kun gå for langsomt, når det drejer sig om at styrke psykiatrien i Danmark.
- Som jeg ser det, så kunne det her ske i morgen, og det kunne ske i alle fem regioner i Danmark. Region Hovedstaden er ikke hverken værre eller bedre end nogle af de andre regioner. Psykiatrien er i så dårlig forfatning, at mennesker, der åbenlyst har brug for hjælp, ikke får den hjælp, de skal have, fastslår hun.