Jysk og Rema 1000 på Frederikssundsvej lukket efter eksplosion
Det oplyser pressechef i Jysk, Åse Andersson, til TV 2 Kosmopol.
Ingen medarbejdere var mødt ind, da eksplosionen skete, lyder det også.
- Vi holder lukket, for det har myndighederne bedt om. Vi følger deres anvisninger, siger Åse Andersson.
Hun ved endnu ikke, hvor længe butikken holder lukket.
Jysk-butikken støder op til Hells Angels-klubhuset.
Også Rema 1000 på Frederikssundsvej er lukket.
- Politiet har spærret af, der hvor vi får varer leveret, så vi kan ikke få varer ind i butikken. Vores regionschef arbejder på at få fat i Københavns Politi, og så håber vi på at kunne åbne senere, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder, til TV 2 Kosmopol.
Jysk-butikken på Frederikssundsvej holder lørdag lukket, efter en eksplosion ved rockergruppen Hells Angels' klubhus tidligt lørdag.Foto: Signe Julie Andersen/TV 2 Kosmopol
Foto: Signe Julie Andersen/TV 2 Kosmopol