Mere end 400 kemikalier fundet i drikkevand fra vandværk
Analysekemikere fra Københavns Universitet har sammen med vandselskabet Novafos lavet målinger af hvilke typer stoffer, der findes i drikkevand fra tre vandværker.
En måling har påvist over 400 forskellige kemikalier i vand fra et enkelt dansk vandværk, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Flere stoffer kan have sundhedsskadelige virkninger.
Forskerne har foretaget målinger af grundvand fra tre vandværker på Sjælland.