Rolle i en af datidens frækkeste film skaffede 92-årige Elinor hendes livsværk
For mere end 60 år siden medvirkede den i dag 92-årige Elinor Infred i en af datidens mest vovede film. For lønnen på de dengang svimlende 15.000 kroner åbnede hun en kjoleforretning på Nørrebro, som hun troligt har passet hver dag siden.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
Elinor Infred er vant til, at der ryger en kjole eller to fra udstillings-stativerne på gaden, uden at der falder nogen form for betaling.
- De kan være så frække, at du ikke drømmer om det. Og der har også jævnligt været folk inde i butikken, som har rapset pengesedler, siger Elionor, som af samme grund ikke længere har kontanter liggende i butikken.
Men de få ulemper ved at være forretningsdrivende på Nørrebro har aldrig fået lov at overskygge glæderne ved de tilbagevendende møder med de mange trofaste kunder, som der heldigvis er langt, langt flere af end de få brodne kar, som ikke kender forskel på dit og mit.
- Jeg elsker min forretning lige så højt, som jeg altid har gjort og kender de fleste af mine kunder personligt. Og når de kommer ind til mig, ved de, at de må lægge ører til megen snak, siger Elinor.
Elinor Infred Kjoler har ligget i Mimersgade 62 i 60 år, og hver eneste dag spadserer dens 92-årige indehaver frem og tilbage mellem hjemmet på Østerbro og forretningen på Nørrebro.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Forretningen i Mimersgade emmer af historie. Avisudklip fra Elinors liv pryder de cigarfarvede trævægge og viser et liv, som både Miss Nakskov, filmstjerne og i 1970'erne som kjoledronningen af København.
- Forretningen har ændret sig kolossalt meget i de 60 år, jeg har været her. Jeg begyndte udelukkende med fint og dyrt tøj til de noble damer i store størrelser. Og det havde jeg stor succes med, fortæller Elinor.
Jeg fik skrevet i min kontrakt, at jeg skulle ikke vise mere, end man kunne se på en badestrand.
En hovedrolle blev startskuddet
Tilbage i 1964 fik Elinor hovedrollen i den danske film 'Villa Vennely'. Her spillede hun den prostituerede kvinde Anita. Det var før pornoens frigivelse, og filmen blev anset som en meget vovet film. Den blev det helt store samtaleemne i Danmark og blev også sendt videre ud i verden under navnet 'Copenhagen Call Girls'.
Hvorfor var det en meget omtalt film?
- Jamen, det var meget bornerte tider dengang, og nøgenhed var stærkt forbudt. Vi piger var alle iklædt sort undertøj og sorte strømper og 14 centimeter høje stiletter. Dengang var biografejerne rasende, fordi unge mænd knaldede vinduerne for at tage udhængsbillederne i biograferne. Det var helt andre tider dengang, fortæller Elinor.
15.000 kroner og seks forretninger
Selvom der kom tilbud om flere filmroller. valgte Elinor at gå en anden vej.
For de 15.000 kroner, hun fik for sin medvirken i 'Villa Vennely', købte hun forretningen i Mimersgade.
Det voksede sig dog større, og inden længe havde Elinor hele seks forretninger fordelt rundt omkring i København.
Men efter mange år valgte Elinor at sælge de fem af forretningerne og beholde den første og nu eneste butik på Nørrebro.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Hvilke kunder er det, der kommer ind i din forretning?
- Nu har jeg jo ligget her i 60 år, så jeg har fire generationer, der handler her. Men jeg har mange unge piger, skoleelever og studerende, der kommer. De har nemlig råd til at give 50 kroner for et stykke tøj, fortæller Elinor.
Og i løbet af de timer, vi tilbringer i forretningen, kommer der da også en lind strøm af unge kvinder ind og ud af butikken.
- Det er lidt lige som en tidslomme med en helt bestemt stemning, lyder det eksempelvis fra Viola Beck, som ikke lader nogen tvivl stå tilbage om, at hun elsker at shoppe i den lille kjoleforretning.
- Det er en meget fantastisk og personlig betjening. Og hun stiller altid dybdegående spørgsmål, ligesom hun kan huske min størrelse, siger Viola.
Foto: Morten Bisgaard Christensen / TV 2 Kosmopol
Jeg elsker at være i min butik. Jeg lever i min butik, og jeg håber at få lov at dø i min butik.
Ingen planer om pension
Elinor har ingen planer om at gå på pension. Hun går hver dag til og fra butikken - alt i alt 10.000 skridt. Det holder formen ved lige, siger Elinor.
- Jeg arbejder 56 timer. For to år siden arbejdede jeg 70 timer om ugen. Men det var altså for meget. Så nu arbejder jeg alle ugens syv dage fra klokken ni til klokken fem.
Nu har jeg været her i 60 år, og jeg agter ikke at holde op. Mit helbred bestemmer selvfølgelig også noget, hvad det angår, fortæller Elinor.
