Sådan reagerer Ghita Nørby på kønsneutral Bodilpris

Hidtil er Bodilprisen gået til bedste mandlige og bedste kvindelige skuespillere. Men nu slås grupperne sammen, så mænd, kvinder - og non-binære skuespillere skal kæmpe om én pris.

Ghita Nørby havde ingen kommentarer, da vi bad om et interview om den nu kønsneutrale Bodilpris. Men så sendte hun os dette billede. af en af sine egne Bodilstatuetter.
Foto: privatfoto

Den årlige og meget celebre uddeling af filmprisen Bodil bliver fremover en "kønsløs" begivenhed. 

I hvert fald har Danske Filmkritikere, der står bag prisen, besluttet, at der ikke længere skal uddeles "kønnede" priser. Altså slut med bedste mandlige hovedrolle og ditto birolle samt bedste kvindelige hoved- og birolle.

En af de helt store personligheder i dansk film, Ghita Nørby, reagerede på nyheden ved at sende os billedet, du kan se over artiklen her. En Bodil-statuette, der nu er forsynet med en velvoksen moustache.

Ghita Nørby har tre gange modtaget en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle - i 1976, 1990 og i 1992. Og i 1982 modtog hun en Bodil for bedste kvindelige birolle.

TV 2 Kosmopol bad hende egentlig om et interview om filmkritikernes beslutning, men fik en venlig besked med "ingen kommentarer".

Til gengæld sendte hun billedet, der højlydt taler for sig selv.

Men filmkritikerne, der står bag beslutningen, mener, at prisuddelingen er nødt til at følge med tiden.

Der kan være nogen, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde, og som så ikke kan hyldes for en given præstation.

— Nanna Frank Rasmussen, forperson, Danske Filmkritikere

- Jeg tror, at tiden er moden til at vi ændrer noget så traditionsrigt, som Bodilprisen er. Vi er klar over, at vi i stedet for at hylde de store og gode præstationer, som dansk film byder på og ved at have kønsopdelte priser risikerer at udelukke nogen, siger Nanna Frank Rasmussen, der er for person for Danske Filmkritikere.

Hvem er det, I udelukker?

- Der kan være nogen, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde, og som så ikke kan hyldes for en given præstation, siger hun.

Stort flertal bag beslutningen

Så nu bliver det alles kamp mod alle. Som Nanna Frank Rasmussen understreger, så er der i andre kategorier - som for eksempel bedste instruktør eller bedste manuskript - ingen kønsopdeling. Den har alene præget skuespillernes priskategorier.

- Vi har brugt lang tid på at debattere det. Vi har hørt argumenter for og imod, og vi har haft det oppe at vende i bestyrelsen og på generalforsamlingen - også tidligere, hvor der ikke blev gjort noget. Nu har vi holdt en afstemning, siger Nanna Frank Rasmussen og understreger, at beslutningen blev taget med et stort flertal.

Flere mænd end kvinder i danske film

Men spørgsmålet er så, om det nu bliver sværere for kvinder at vinde Bodilprisen - ikke mindst for bedste kvindelige hovedrolle. En opgørelse fra Det Danske Filminstitut har nemlig vist, at mændene sidder på en overvægt af hovedrollerne i danske film.

I perioden 2016 til 2019 havde kvinderne 41 procent af hovedrollerne i danske film, og mændene altså 59 procent.

Nanna Frank Rasmussen, bliver det så ikke sværere for kvinderne at få en Bodilpris?

- Hvis du kigger på statistikkerne - så jo. Men vi kigger jo også på den enkelte præstation. Det afhænger af hvilke roller og i hvilke film, de får tildelt, og så afhænger det af deres talent.

- Men verden er ikke ligestillet, så der er en risiko for, at det afspejles i den måde, vi giver priser på. Det kan vi ikke gøre så meget ved andet end at opfordre filmbranchen til at nærme sig ligestilling, siger forpersonen.

Man er nødt til at se på de største grupper - og det største problem. Og det er fordelingen mellem mænd og kvinder.

— Benjamin Boe Rasmussen, forperson, Dansk Skuespillerforbund

Fordelingen er henover årene blevet bedre, men Nanna Frank Rasmussen mener, at filmbranchen har været længe om at "vende skuden", og at det kun er sket, fordi der har været en stor bevågenhed på området - og en indædt kamp for, at der skal ændringer til.

- Ingen tog den slags alvorligt for 15 år siden. Men nu sker der noget, og det er for eksempel værre i musikbranchen, end det er i filmbranchen, siger hun.

To gange Bodil gav navn til eftertragtet filmpris

Det er to af dansk films helt store, der har lagt navn til Bodilprisen - nemlig Bodil Ipsen - der var den første til at modtage den i 1948 - og Bodil Kjer.

Det er foreningen Danske Filmkritikere, der står for prisen, og på Bodilprisens hjemmeside understreges det, at prisen er uafhængig.

Ved indstiftelsen i 1948 blev prisen uddelt på den daværende restaurant Ambassadeur med glamour og kendisser efter amerikansk billede. Selve Bodilstatuetten var dog ikke med - den var nemlig ikke blevet færdig hos Bing & Grøndahl, der skulle producere den.

Kilde: Bodilprisen.dk

Til januar kommer listen over nominerede til årets Bodilpriser.

- Og hvis det så viser sig, at det alene er mænd, der bliver nomineret, må det pege på en branche, der skal tage et ekstra godt kig på, hvorfor der ikke er spændende roller nok til kvinder, siger formanden for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen

Skuespillerforbundet er bekymret 

I Dansk Skuespillerforbund hilser forperson Benjamin Boe Rasmussen Bodilprisens forsøg på at bevæge sig med tiden velkomment - og så alligevel ikke. For han er bekymret over, hvad der nu vil ske.

- Jeg har det lidt som om jeg står på to isflager, der langsomt glider fra hinanden. I en ideel verden skulle kønnet jo værre ligegyldigt. Men så længe kvinder er underrepræsenteret i de historier, der bliver fortalt - så længe der ikke er ligestilling - så er kønsbestemte priser med til at fastholde fokus, siger han.

Benjamin Boe Rasmussen er helt sikker på, at folkene bag Bodilprisen i starten vil være meget bevidste om kønsfordelingen, når de vælger prismodtagerne. Men han frygter, at når de nye priser så er blevet hverdag - så glemmer man det måske.

I hvert fald skal man være meget bevidst om, at man har et ansvar, siger han.

Skuespillernes forperson tilføjer:

- Jeg ved også godt, at det er konservativt kun at operere med to køn. Men man er nødt til at se på de største grupper - og det største problem. Og det er fordelingen mellem mænd og kvinder, siger han.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Robertprisen fastholder kønsopdeling

Ud over Bodilprisen har vi herhjemme også filmprisen Robertprisen. Den uddeles efter afstemning blandt medlemmerne af Danmarks Filmakademi. Det sker næste gang 1. februar 2025, og det bliver med priser, der er kønsopdelte.

Som det er lige nu, så skrives der flere roller til mænd. Dermed er der en risiko for, at kvindelige skuespillere får mindre opmærksomhed.

— Elisabeth Victoria Vinther, forperson, Danmarks Filmakademi

- Det fyldte meget hos os, da Reumertpriserne tidligere i år blev kønsneutrale. Og vi kommer også til at diskutere det nu igen, når Bodilprisen bliver det. Vi følger udviklingen i både ind- og udland, siger Elisabeth Victoria Winther, der er forperson i Danmarks Filmakademi.

Men hun gør opmærksom på, at hvor Robertprisen uddeles efter afstemning blandt medlemmerne, så er Bodilprisen en, der uddeles af en jury, som kan tage bestik af situationen.

- Og som det er lige nu, så skrives der flere roller til mænd. Dermed er der en risiko for, at kvindelige skuespillere får mindre opmærksomhed, hvis man indfører kønsneutrale priser, påpeger hun.

Elisabeth Victoria Vinther tilføjer, at hvis Robertprisen skal følge i hælene på de to andre priser, så bliver det tidligst fra 2026. 

Her er de Bodilpriser, der fremover skal uddeles

Kategorierne til 2025-uddelingen af Bodilprisen bliver efter ændringerne således:

  • Bedste film 

  • Bedste hovedrolle

  • Bedste birolle

  • Bedste ensemble

  • Bedste dokumentar

  • Bedste engelsksprogede film

  • Bedste ikke-engelsksprogede film 

  • Bedste fotograf

  • Bedste manuskript

  • Æres-Bodil

  • Sær-Bodil

  • Henning Bahs Prisen

  • TV 2 Talentprisen

Link kopieret!

Seneste nyt

Brøndby holder snor i toppen med snæver sejr over AaB

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby havde tilbud nok, men et enkelt mål rakte til en 1-0-sejr hjemme over AaB fredag aften.

Det markerede desuden den første kamp i det, der er den sidste spillerunde i Superligaen i dette efterår.

Brøndby fik skabt en kamp på egne præmisser, og holdet havde langt hen ad vejen kontrol over opgøret.

Brøndbys Clement Bischoff fik et direkte rødt kort i slutfasen, hvor AaB sværmede rundt om en udligning. Brøndby slap med skrækken og sluttede superligaåret med en sejr.

Med sejren er Brøndby på en delt tredjeplads med 27 point, hvorfra der er tre point op til FC København og FC Midtjylland i front.

Brøndby kan dog blive overhalet i tabellen i de øvrige kampe i weekenden. AaB overvintrer som nummer ni i Superligaen med 17 point.

Link kopieret!

S-tog stod stille: Person på skinnerne

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Hovedstadens Beredskab er fredag aften omkring kl. 19:15 rykket ud til melding om en person på skinnerne på Valby Station.

- Personen er nu oppe på perronen igen og er overdraget til akutberedskabet, skriver operationschefen på X.

-Vi forventer at forlade stedet igen inden for kort tid, afrunder beredskabet.

Link kopieret!

Politiet reagerer på Bedre Psykiatris kritik af strømpistol

Fra påsøndag følger Københavns Vestegns Politi i svensk politis fodspor, når strømpistoler begynder at indgå i betjentenes standardudstyr.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Kosmopol

Fra på søndag tager Københavns Vestegns Politi en ny strømpistol i brug, som de skal teste i et nyt pilotprojekt det næste halvandet år.

Hos organisationen Bedre Psykiatri har man tidligere udtrykt bekymring for den nye strømpistol. De frygter, at politiet i mindre grad vil møde psykisk syge med omsorg og dialog, fordi strømpistolen er et mindre voldsomt redskab, og derfor kommer lettere frem.

Men ifølge politiet er det altid en afvejning, når politiet trækker en strømpistol, ligesom det er med for eksempel pebersprayen eller politistaven.

- Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, uanset om det så er fordi, der er nogen, der er påvirket eller psykisk syge, siger Tenna Wilbert, der er politiinspektør hos Københavns Vestegnspoliti.

- Og her skal politiet altid bruge det mest skånsomme middel, og det skal være proportionelt med situationen, siger hun.

Link kopieret!

Person reddet ud af brændende lejlighed

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab er fredag eftermiddag omkring kl. 16:30 rykket ud til meldingen om røg i en opgang på Aarestrupsvej i Valby i København.

Det viste sig at være en mindre brand i en lejlighed.

- Vi har reddet en person ud af den brandramte lejlighed, og overdraget den pågældende til akutberedskabet, skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Branden blev kort efter slukket.

Link kopieret!

49-årig dømt for vold og psykisk vold mod ekskærester

En 49-årig mand fra Hvidovre er fredag fundet skyldig i både vold og psykisk vold mod to ekskærester.

I sagen har Retten i Roskilde fundet ham skyldig i 9 af sagens 21 anklagepunkter, som blandt andet omhandler vold mod kvinderne, der er fra henholdsvis Randers og Køge.

Manden var tiltalt for voldtægt af begge kvinder, men blev kun fundet skyldig i én voldtægt begået kvinden fra Randers.

Link kopieret!

Musik i Lejet afslører de første navne

Foto: Riziki Nielsen

Tisvildelejes helt egen musikfestival, Musik i Lejet, er klar til at præsentere de første navne til næste sommers program.

Øverst på listen står Nik & Jay, Jada, Lis Sørensen og Annika.

Derudover lægger også Lamin, Bikstok, Jung og Tue West vejen forbi det lille fiskerleje. Billetter til Musik i Lejet 2025 sættes til salg d. 1. december 2024

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
beyondwords no-domain

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google