Mens kommune har støttet Ukraine-events, får palæstinensiske arrangementer kold skulder
Et pro-palæstinensisk børnearrangement fik kommunen til at indskærpe reglerne. Siden er 11 initiativer blevet afvist.
De kommunale kulturhuse og lokaludvalg er "gennemsyret" af den yderste venstrefløj og har derfor givet carte blanche til aktivisme for den pro-palæstinensiske sag i de skattebetalte lokale kulturhuse.
Det mener Konservatives Niels Peder Ravn, som sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
- Altså, man kan sige, at miljøet er præget af den her pro-palæstinensiske bevægelse, og det her arrangement, "Nakba i børnehøjde", fungerede jo i udpræget grad som en fremkaldervæske, som jo fik mit fokus på det her, siger han til TV 2 Kosmopol.
Det var ham, som tilbage i maj måned gjorde kommunen opmærksom på et pro-palæstinensisk børnearrangement i et kommunalt kulturhus på Nørrebro – et arrangement, der var i direkte strid med gældende regler om, at der ikke må føres udenrigspolitik i de kommunale kulturhuse.
Den sag fik før sommerferien Københavns Kommune til at indskærpe de allerede gældende regler for, hvad kommunale skattekroner må og skal bruges til, når det kommer til debatter, folkeoplysning og kulturarrangementer.
Konflikten i Gaza mellem palæstinensere og Israel har i det hele taget sat fokus på, hvor de kommunale grænser går i forhold til, hvad der skal gives offentlige midler til, og hvor grænsen går for udenrigspolitiske emner i kommunale huse, oplyser Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning til TV 2 Kosmopol.
Hvor går grænsen?
Københavns Kommune oplyser til TV 2 Kosmopol, at 11 arrangementer siden foråret er blevet afvist efter de gældende - og nu indskærpede - regler. Fortrinsvis arrangementer med fokus på Palæstina og Libanon, og blandt andet med Amnesty International som en af initiativtagerne. Herudover er otte støttekoncerter og støttearrangementer blevet afvist. Alle er blevet henvist til leje på almindelige markedsvilkår, oplyser rådhuset i en mail til TV 2 Kosmopol.
- Altså for det første overrasker antallet (11, red.) mig virkelig, det må jeg sige. Når man så for eksempel har en "Nakba i børnehøjde" for børn helt ned til tre år, kan man forestille sig, at de står og lærer at råbe "from the river to the sea" derinde ... det går jo simpelthen ikke, at vi har den form for aktivisme i vores kulturhuse.
- Der er jo ikke nogen tvivl om, at hele den del af det frivillige, politiske og demokratiske miljø er meget præget af venstrefløjen i København. Jeg vil sige, at de har nok forskanset sig i de her kulturhuse ret kraftigt, og det skal vi simpelthen have lavet om på, for det er vigtigt, at kulturhusene er for alle københavnere. Det kan vi jo også se ude i lokaludvalgene – både under møderne og i det arbejde, der sker imellem møderne – at der er en venstreorienteret bias. Og det er da også noget, som nu for alvor har fået min opmærksomhed. Det skal vi prøve at se på fremadrettet, siger Niels Peder Ravn til TV 2 Kosmopol.
Men hvis for eksempel Enhedslisten tager initiativ til et debat-arrangement om den danske rolle i genopbygningen af Gaza, ville det så være okay for dig?
– Der kunne man vel godt sige, at det kunne også have noget med nødhjælp at gøre og alt muligt andet. Så det ville måske være meget relevant. Det er jo ikke, at vi ikke skal kunne diskutere udenrigspolitik. Det er mere den udenrigspolitiske aktivisme, som vi ikke kan have, siger Niels Peder Ravn til TV 2 Kosmopol.
Positiv særbehandling af Ukraine
Radikale Venstres Kashif Ahmad undrer sig over processen og bevæggrundene for udsendelsen af de indskærpede retningslinjer og regler. Han kender til flere kulturaktører, der har været tilbageholdende siden brevet i juni måned, og han påpeger, at der mangler klarhed.
Kan man sige, at den meget aktive pro-palæstinensiske bevægelse nu har ødelagt det lidt for andre foreninger eller kulturhusene?
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg er selvfølgelig bange for, at det her er et udtryk for, at det har gjort det, men jeg synes ikke, der er noget i de pro-Palæstina-demonstrationer, der har været for fred, for frihed og for lighed, der skulle gå ind og diktere, hvorvidt man må kunne huse eller facilitere politiske debatter eller arrangementer i Københavns Kommune. Det synes jeg godt, vi bør kunne rumme, siger Kashif Ahmad, der kan berette om usikkerhed i kulturmiljøet efter udsendelsen af de indskærpede regler i juni måned.
- Jeg har jo forholdt mig kritisk og undrende over for den praksis, der har været. Dels undrer jeg mig over den proces, der har været, når man har sendt det her brev ud. Jeg er blevet kontaktet af mange kulturelle aktører, som simpelthen har skullet lægge bånd på sig selv af frygt for, hvad de må facilitere, og de er bange for, hvad de må ytre sig om. Jeg har også blevet kontaktet af mange, som simpelthen har sagt: "Vi har lukket døren, fordi vi er bange for, hvornår vi træder forkert. Vi er bange for repressalier, og derfor har vi sagt nej tak."
- Og så vil jeg også sige, at for et par år siden sendte forvaltningen et brev ud, hvor man opfordrede kulturhuse og aktører til at lave noget pro-Ukraine. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få afklaret, hvad det her handler om, når man har gjort det ene på det ene tidspunkt og her gør det aktivt modsatte, siger Kashif Ahmad, med henvisning til et notat fra fritids- og kulturudvalget fra marts 2022, hvor forvaltningen blandt andet skriver:
"Kultur- og Fritidsforvaltningen kan stille faciliteter vederlagsfrit til rådighed for aktører, som ønsker at afholde støttearrangementer for Ukraine."
Københavns Rådhus: Derfor sendte vi brevet.
Uddrag fra mail fra kultur- og fritidsforvaltningen til TV 2 Kosmopol:
“Det omtalte brev blev udsendt, fordi vi i Københavns Kommune tidligere har oplevet arrangementer, der ikke var helt inden for skiven i forhold til de gældende regler. Det skabte forvirring om, hvad man må og ikke må i de københavnske kulturhuse. For at skabe ro og undgå misforståelser, sendte forvaltningen derfor brevet ud til kulturhuse og folkeoplysende foreninger, hvor vi præciserede de gældende regler på området. Der er altså ikke ændret praksis.”
“Brevet har intet med ytringsfriheden at gøre. Brugere i de københavnske kulturhuse kan selvfølgelig ytre sig, som de vil. Det handler i stedet om, hvad kommunen må give tilskud til. Og der er visse regler, som vi skal overholde jf. kommunalfuldmagtsreglerne og folkeoplysningsloven. Det er disse, der vejledes om i brevet. Vil en forening eksempelvis afholde et udenrigspolitisk arrangement, er de velkomne til det - så skal de blot leje sig ind i lokalerne på markedsvilkår, da kommunen ikke kan yde tilskud til dette ved at stille lokaler til rådighed.”
Dermed agerer Københavns Kommune forskelligt i 2022 og i 2024, når det handler om henholdsvis Ukraine og eksempelvis Palæstina, hvor Ukraine-sagen får positiv særbehandling. Men det er skam helt efter bogen og efter reglerne.
Ankestyrelsen skriver i juni måned, at: "I helt ekstraordinære situationer kan kommunerne varetage udenrigspolitiske hensyn, hvis det sker på opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget (jf. f.eks. Ukraine)."
Dermed er reglerne krystalklare, men de kan altså afviges, hvis regeringen med bred opbakning fra Folketinget opfordrer til at varetage særlige udenrigspolitiske hensyn.
Det skurer dog i Manila Ghafuris ører. Manila Ghafuri er forperson for ANaR, Afghan Network and Resources, der siden brevet med præcisering af reglerne blev sendt ud i juni, er blevet mødt af lukkede døre og forsigtighed i de lokale kommunale kulturhuse. Selvom hun og ANaR blot gør, som de plejer, med arrangementer der sætter fokus på Afghanistan og afghanske problematikker.
- For mig er det ikke et udtryk for demokrati. For mig er det faktisk et udtryk for magt og kontrol over, hvad befolkningen skal og ikke skal. Så bliver der jo lukket ned for at tale om og diskutere oppositionspolitik. Opposition til regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Det er ikke et demokrati værdigt. Et demokratisk samfund er kendetegnet ved, at der er plads til alle uenigheder, ikke kun enighed, siger Manila Ghafuri til TV 2 Kosmopol.
TV 2 Kosmopol har givet Københavns Kommunes økonomiforvaltning mulighed for genmæle i forhold til artiklens kritik af lokaludvalgene. De ønsker ikke at udtale sig.
SÅDAN ER REGLERNE. // LÆS HELE BREVET FRA 20. JUNI HER.
Til:
• Tilskudsmodtagere
• Folkeoplysende foreninger
• Foreninger mv., som KFF har indgået brugsaftaler med
• Forpagtere
• KFFs institutioner
Rammer for benyttelse af kommunale lokaler og modtagelse af tilskud
Baggrund
Siden den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas tog sin begyndelse den 7. oktober 2023, har Kultur- og Fritidsforvaltningen i forskellige sammenhænge haft anledning til at vurdere, hvor grænserne for udenrigspolitiske og potentielt diskriminerende tilkendegivelser går for kommunen selv og for forskellige aktører i forvaltningens institutioner og anlæg.
Ankestyrelsen fremkom den 13. juni 2024 med en generel udtalelse om kommunernes adgang til at involvere sig i udenrigspolitiske anliggender. Den klare hovedregel er, at kommunerne ikke må beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold. Denne hovedregel kan kun fraviges i ganske få situationer, jf. senere herom.
Forvaltningen vil nedenfor over for tilskudsmodtagere, foreninger, brugere og samarbejdspartnere præcisere den gældende retstilstand og indskærpe ordensregler og øvrige regler på området.
Præcisering af gældende regler på området mv.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil indledningsvis benytte lejligheden til at understrege, at forvaltningens kulturhuse mv. skal stå åbne som et tilbud for alle borgere, hvor alle har lige adgang. Dette skal dog altid ske i overensstemmelse med de gældende regler på området, herunder kommunalfuldmagtsreglerne og forvaltningens ordensregler.
Tilskudsmodtagere med kommunale lokaler
Foreninger (herunder folkeoplysende) mv., som får stillet lokaler til rådighed i kommunens bygninger, har pligt til at overholde gældende ordensregler, hvorefter man bl.a. ikke må diskriminere brugere og gæster.
Hertil kommer, at kommunen i forbindelse med sin støtte til foreninger med brugsaftaler til kommunale faciliteter så vidt muligt skal sikre sig, at kommunen ved at stille lokalerne til rådighed ikke indirekte giver støtte til de pågældende foreningers udenrigspolitiske tilkendegivelser, jf. det føromtalte forbud mod at kommunerne varetager udenrigspolitiske hensyn.
Tilskudsmodtagere uden kommunale lokaler
Tilskudsmodtagere (herunder folkeoplysende foreninger), som ikke har fået stillet kommunale lokaler til rådighed, og hvis aktiviteter ikke finder sted i kommunale lokaler, har frie handle- og ytringsmuligheder inden for lovgivningens rammer (herunder folkeoplysningsloven), så længe tilskudsaftalen overholdes. Det bemærkes, at Københavns Kommunes tilskud skal anvendes til de formål, der fremgår af tilsagnsbrevet. Det betyder som udgangspunkt, at kommunale midler ikke kan anvendes til direkte eller indirekte støtte til arrangementer, humanitære indsamlinger eller donationer til fordel for f.eks. Gaza. Det bemærkes endvidere, at andre bidragsydere kan have stillet andre begrænsninger for anvendelsen af tilskud.
Brugere af KFFs institutioner
Alle brugere af Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner (enkeltpersoner og almindelige foreninger) skal overholde gældende ordensregler. At fremkomme med udenrigspolitiske tilkendegivelser må anses for at være udtryk for den enkeltes ytringsfrihed. Dog er denne ytringsfrihed ikke ubegrænset. For eksempel kan ytringer, der opfordrer til vold, truer offentlig sikkerhed, krænker andres privatliv, er ærekrænkende eller udgør hadefuld tale, straffes i henhold til loven. Der gælder et forbud mod lokaleudlån til foreninger, der modarbejder/underminerer demokrati mv., jf. folkeoplysningslovens 4 a (folkeoplysende foreninger) og §44 a (ikke-folkeoplysende foreninger).
Forpagtere
Forpagtere, der driver caféer i kommunens institutioner, må ikke foretage sig andet og mere, end kommunen selv må, bortset fra at forpagteren i sagens natur må drive de kommunale caféer. Herudover gælder de almindelige ordensregler også for forpagtere.
Folkeoplysende foreninger
Anvisning af lokaler til folkeoplysende foreninger følger af folkeoplysningsloven. Foreningerne skal følge ordensreglerne, og skal i øvrigt følge bestemmelserne i folkeoplysningsloven og kommunens retningslinjer for folkeoplysende foreninger. Der gælder et forbud mod lokaleudlån til foreninger, der modarbejder/underminerer demokrati mv., jf. folkeoplysningslovens § 4 a.
Hovedindholdet i Ankestyrelsens udtalelse af 13. juni 2024
Den altovervejende hovedregel er, at kommunerne ikke lovligt kan beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold. Det bemærkes, at også udenrigspolitiske meningstilkendegivelser, der ikke i sig selv har retlig betydning, er omfattet af det kommunalretlige forbud mod, at kommuner varetager udenrigspolitiske hensyn.
Hovedreglen kan fraviges i følgende ganske særlige tilfælde:
1. Kommunerne kan inden for de udstukne rammer yde støtte til humanitær bistand i udlandet. Dette skal ske uden nogen form for udenrigspolitisk meningstilkendegivelse. Ved vurderingen af, hvor stort et bidrag en kommune kan yde, kan der bl.a. lægges vægt på, om staten også har bidraget – jo mere staten yder, desto mere kan kommunerne også yde. Hvis staten ikke bidrager til formålet, kan en kommune alene yde støtte med et bagatelagtigt beløb.
2. Kommunerne kan i meget begrænset omfang varetage udenrigspolitiske hensyn i forbindelse med, at kommunerne varetager kommunale opgaver f.eks. ved tilrettelæggelsen af indkøbspolitikken. Det skal dog være overensstemmelse med en udenrigspolitisk tilkendegivelse vedtaget af Folketinget (jf. bl.a. Fairtrade-sagen).
3. I helt ekstraordinære situationer kan kommunerne varetage udenrigspolitiske hensyn, hvis det sker på opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget (jf. f.eks. Ukraine).
Efter Ankestyrelsens opfattelse er det ikke en kommunal opgave at fremsætte en mundtlig eller skriftlig meningstilkendegivelse om udenrigspolitiske forhold i andre situationer, uanset om indholdet af udmeldingen måtte være i overensstemmelse med regeringens udenrigspolitiske linje.
Det skal supplerende bemærkes, at det af Ankestyrelsens udtalelse fremgår, at adgangen til at flage med en anden nations flag forudsætter en – hvis ikke udtrykkelig, så i hvert fald en meget tydelig indirekte – opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget. Dette gælder i forhold til det Ukrainske flag. Derimod kan kommunens flagning med det israelske eller palæstinensiske flag udgøre en ikke tilladt udenrigspolitisk tilkendegivelse.
Endvidere bemærkes, at der fortsat verserer sager om emnet i Ankestyrelsen, herunder en sag fra Albertslund Kommune, der delvist finansierer et spillested, som havde annonceret en støttekoncert for Gaza. En borger satte spørgsmålstegn ved formålet med koncerten og ved den organisation, der ville modtage de indsamlede midler. Ankestyrelsens udtalelse i sagen vil evt. også kunne få betydning for området i Københavns Kommune.
//
Center for Borgerservice og Myndighed Kultur- og Fritidsforvaltningen
20. juni 2024