Snakker med dyr for at løse klimakrisen "Hvis du får en insektven, vil du gå langt for at redde den"

Forestil dig, at du havde det samme forhold til en solsort eller et markfirben, som du har til dit kæledyr.

Det håber Charlotte Reim, at flere af os vil gøre en større indsats for at få.

Hun har været med til at starte kunst- og designvirksomheden Bureau for Mellemartslig Kommunikation, fordi hun tror på, at venskaber mellem mennesker og dyr kan være med til at redde kloden.

- Hvis du bare får én eneste insekt- eller fugleven, som ægte føles som din bror eller søster, vil du gå meget langt for at kæmpe for den vens liv, forklarer Charlotte Reim om den metode, hun tror, kan skabe et større menneskeligt engagement i klima- og biodiversitetskrisen.

Idéen er - lidt firkantet gengivet -, at følelser og håb fører til handling, mens naturvidenskabelige formaninger og nedslående fakta efterlader os apatiske og nedslåede.

- Naturvidenskabelige fakta skal være der. Men vi har brug for, at der er et modstykke til det, som aktiverer mennesker på en positiv måde. For hvis vi for alvor skal ændre vores måde at være i verden på, er vi nødt til at arbejde fra vores hjerter, understreger hun.

Et venskab starter med et 'hej'

I Bureau for Mellemartslig Kommunikation afholder Charlotte Reim - sammen med medstifteren Kirstine Elmhøj Hansen - forskellige workshops. 

Her lærer deltagerne eksempelvis at bygge fuglefløjter, der lyder som fugle, eller insektinstrumenter, der replicerer den friktion, insekter kommunikerer med.

Alt sammen for at sætte os mennesker i stand til at kommunikere og knytte følelsesmæssige bånd til andre arter. For at gøre os mere ydmyge og få os til at forstå, at vi ikke er de vigtigste på planeten.

- Et venskab starter jo med et 'hej', og det kan man bruge de her kommunikationsredskaber til, forklarer Charlotte Reim og puster illustrativt i den hjemmebyggede bambusfuglefløjte, der lyder lidt som gøgens kukken.

- Og det her med at have kontakt med en solsort og høre, at den svarer, når man kalder på sin fuglefløjte, gør, at man anerkender hinandens eksistens.

Man kan næsten fristes til at tro, at det her er en form for kunstinstallation eller akademisk projekt. Mener I det alvorligt?

- Vi mener det her fuldstændig alvorligt, og det er ikke en gimmick.

Taler med fugle hver dag

Selv har Charlotte Reim næsten altid et par fuglefløjter i lommerne, når hun går udenfor en dør. For hver dag at forsøge at tale med fuglene.

Nogle dage spørger hun blot, hvordan det går, mens hun på andre - og mere filosofiske - tidspunkter er interesseret i at få at vide, hvordan fuglene mener, vi kan eksistere bedre sammen på tværs af arter, forklarer hun.

Hvordan kan man kommunikere med fugle, når de ikke kan tale?

- Man kan godt kommunikere med fugle, selvom de ikke taler menneskesprog. Så når jeg kalder på en ravn med mit ravnekald, og jeg hører, at den svarer, er det for mig som at høre: "Hvordan går det derude?", og så svarer den "det går fint nok". Og for mig er det lige så meget kommunikation, som hvis vi havde en samtale på menneskesprog, forklarer hun.

Skeptisk forsker: Det er naivt

Spørger man Tobias Wang, der er professor og forsker i biologi ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, er han rent faktisk enig så langt, at det "selvfølgelig" er muligt at kommunikere med dyr, som netop bruger lyde og vibrationer til at tale med hinanden.

Alligevel er det ikke helt uproblematisk at forsøge sig med mellemartslig kommunikation, påpeger han.

- Det helt store problem er jo, at man ikke ved, hvad man siger til fuglene, når man render rundt og fløjter.

Faktisk sammenligner han det med at forsøge sig på tysk i Italien.

- Når en solsort synger, er det jo for at tiltrække en mage eller for at sige, at "det her er mit territorium". Og så kan det være, man kommer og siger "rend mig" eller "jeg kommer og æder dig", selvom man prøver at være venlig.

Skal jeg forstå det sådan, at det faktisk kan være skadeligt at forsøge at kommunikere med dyrene i naturen?

- Det kan det sagtens være. Sandsynligheden for at man forstyrrer er langt større end det modsatte. Det kan være både stressende og provokerende for dyrene, understreger Tobias Wang, der ikke just abonnerer på idéen om, at man kan skabe gensidige relationer til eksempelvis fugle.

- Sandsynligheden for, at det dyr sidder tilbage med en følelse af kærlighed eller gensidighed er lig nul. Så det er jo i en eller anden grad forfærdelig naivt, hvis man tror, man kan blive venner med dem, siger han. 

Charlotte Reim understreger, at det ikke handler om, at fuglene skal kunne forstå fuglefløjtens lyde som reel kommunikation, men at fløjten snarere skal opfattes som et redskab til, at mennesket får mere empati for andre arter.

- Det vigtigste for os er, at en fuglefløjte bliver et symbol på en intention om at danne nye venskaber. Har vi blot den intention i lommen, åbner vores ører og øjne sig også for, at andre arter også kommunikerer. Derfra er der ikke så langt til at opdage, at de har lige så meget ret til plads på kloden, som mennesker har, forklarer hun og understreger, at hun netop mener, at mennesker skal fylde mindre og ikke mere i naturen.

Vi er nødt til at have hjertet med

Idéen med bureauet rækker dog udover de konkrete redskaber til at kommunikere på tværs af arter. Charlotte Reim håber nemlig også på at kunne introducere håb og glæde i den måde, vi forholder os til klima- og biodiversitetskrisen på.

Og ikke mindst humor.

- Vi kan selv føle os meget lammede, når vi ser FN's Klimarapport. Så kan man godt få lyst til at give fuldstændig op, fordi der ikke er noget håb længere. Og det er den farligste følelse, vi mennesker kan gå rundt med, understreger Charlotte Reim.

- Så vi forsøger at få folk til at grine og tage sig selv lidt mindre alvorligt. Det er, når vi griner, at vi er mest modtagelige for nye idéer for, hvordan man kan leve. Det genererer meget mere aktivitet og lyst til at prøve at forandre verden.

Kan du forstå, hvis nogen synes, det her er lidt fjollet? Specielt set i lyset af, hvor alvorlig klimakrisen er.

- Ja, det kan jeg godt forstå. Men vi er nødt til at have hjertet med i vores handlinger, for ellers varer de ikke ved. Hvis jeg får at vide, at jeg skal sortere mit skrald, så gør jeg det, fordi jeg ved, jeg skal. Og så gider jeg det ikke mere en dag. Men hvis jeg har mit hjerte med, kan jeg ikke lade være med at gøre det. Og det er der, vi håber at få folk hen. Så de ikke kan lade være med at passe på naturen, fordi alle deres venner er derude.

Tror du ikke, det er langt mere effektivt med strukturelle løsninger eller politisk regulering, hvis vi skal modvirke klima- og biodiversitetskrisen?

- Vores arbejde skal ikke stå alene, for vi har også brug for de strukturelle løsninger. Men jeg synes også, at forandringen skal ske udenom systemet. Og alle er nødt til at skabe et bæredygtigt liv. For der er ingen, der går fri.

Bureau for Mellemartslig Kommunikation afholder løbende workshops i alt fra fremtidsarkæologi til plantemeditationer og ceremonier for Molboøsters. Du kan holde dig opdateret på deres hjemmeside eller Instagram.