Sundhedsansatte kan få sløret deres navne
Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.
Medarbejdere i sundhedsvæsenet kan snart få deres navne sløret på blandt andet sundhed.dk over for patienter eller borgere, som har chikaneret eller truet dem.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler i pressemeddelelsen, at der er "en stigende tendens" til, at sygeplejersker, læger og sosu-medarbejdere oplever chikane og trusler i eller uden for arbejdstid.