12 store solcelleparker er på tegnebrættet: "Udsigten bliver solceller, solceller og solceller"

- Det er jo skrækkeligt, hvis det bliver en realitet.

Det er en frostkold eftermiddag, da Rasmus Petersen viser familiens landejendom frem.

- Marken lige der foran huset skal efter planen fyldes med solceller, siger han og peger ud på marken, der ligger ca. 20 meter øst for familiens næsten nybyggede hus lidt uden for Bjæverskov i Køge Kommune.

- Og der, skal der også anlægges solceller, siger han med en trist mine, da vi når om på nordsiden af huset.

Samme melding lyder, da han går både vest og syd for huset. Familien er vant til nærmest dagligt at se råvildt på markerne omkring dem, men de frygter, at tiden med åbne vider og store vilde dyr snart er forbi.

- Lige så langt man kan kigge derudaf, vil der skulle anlægges solceller. Udsigten bliver solceller, solceller og endnu flere solceller. Det er jo virkelig trist at forestille sig, siger Rasmus Petersen.

- Naturen og udsigten betyder alt for os herude. Det var det, der gjorde, at vi flyttede hertil for 12 år siden, og det der gjorde, at vi byggede nyt hus her for halvandet år siden. Vi har jo bundet alt op omkring huset. Det er vores liv, vores pension, børnenes opvækst, fortsætter han, mens han spejder udover de omkringliggende marker, og tænker, at han står til at blive stavnsbundet til en dårligere udsigt, hvis markerne omdannes til en solcellepark.

Derfor har han og en lang række naboer blæst til kamp for at få solcelleprojektet skrinlagt.

- Det er jo ikke kun for os, at det vil skabe problemer. Det er jo alle, der bor herude, der vil få ændret deres udsigt.

Med på turen rundt om huset er også naboerne Tim Culmsee og Jens Ole Jørgensen. De fortæller om utallige indsendte høringssvar, mens de løbende diskuterer deres næste skridt i kampen mod solcelleparken.

- Jeg risikerer at få solceller på to sider af mit hus, og de skal så ligge fem meter fra huset. Det er tragisk for alle os, der bor i området, siger Tim Culmsee.

- Vi har dagligt vilde dyr i haven, vi har harer, vi har ørne, vi får besøg af en rød glente, ja vi har alt. Vi har åbne vider, og forskellige naturscenarier, der skifter sæson for sæson, fortsætter han.

- Vi gør lige nu alt, hvad vi kan for at gøre opmærksom på den situation, vi føler os plantet i. Kommer solcellerne, vil det jo påvirke vores liv i en negativ retning, siger Jens Ole Jørgensen.

- Vi er et lokalsamfund, som har relativ meget med hinanden at gøre. Og alt vi snakker om i disse dage, er solcellerne. Altså hvad vil det betyde, hvis de kommer, og hvordan kan vi forhindre, at det sker.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Fem gange mere på tegnebrættet end der skal anlægges

For at bidrage til den grønne omstilling og for at imødekomme det brede politiske flertal på Christiansborg, der i sommeren 2022 vedtog en politisk aftale om at firedoble produktionen af vedvarende energi, opfordrede Køge Kommune i efteråret lodsejere til at melde ind, hvis de kunne tænke sig at lægge jord til solcelleparker.

Hen over efteråret og vinteren er 12 konkrete projekter kommet på tegnebrættet.

- Der er kommet rigtig mange forslag. Der er måske fem gange så meget, som der bliver behov for at anlægge. Og det er jo altid rart som politiker at have nogle valgmuligheder, så det er meget positivt, siger Niels Rolskov, der er medlem af byrådet for Enhedslisten og formand for kommunens Klima- og planudvalg.

- Oprindeligt sagde vi i vores klimaplan, at vi ville have omkring 100 hektar solcelleparker, men siden har vi fået et datacenter, der fordobler kommunens forbrug af strøm, og samtidig går den grønne omstilling jo hurtigere end forventet, så når vi skal tage en ny politisk beslutning, så vil mit bud være, at vi skal have 300-400 hektar med solcellepark.

Kommunen er lige nu ved at kigge på de indsendte forslag og vil i løbet af foråret komme med et forslag til byrådet om et såkaldt kommuneplantillæg, hvor politikerne skal tage stilling til, hvilke projekter, de mener kommunen bør give tilladelse til, at der arbejdes videre med.

I maj og juni skal kommuneplantillægget efter planen sendes i offentlig høring, før det kan blive vedtaget i oktober. I november vil der så være en fire ugers klagefrist inden kommuneplantillægget er endeligt.

Herefter skal der laves nye lokalplaner for de områder, der kan anlægges solcelleparker på, og denne proces forventes ligeledes at tage i hvert fald et halvt år. Der går altså fortsat lang tid før projekterne kan blive ført ud i livet.

Familien Wijesinghes hus vil blive omringet af solceller

Seks kilometer syd for Bjæverskov, lidt uden for landsbyen Ringsbjerg, bor Kevin og Fie Wijesinghe med deres tre børn.

De har de seneste otte år renoveret Flinterupgård både indvendigt og udvendigt. Nu er der bygget værksted til Kevins snedkervirksomhed i en af længerne og indrettet sygeplejeklinik i en anden til Fies kommende virksomhed.

- Det er jo vores drømmehus. Det er her vores børn er født og vokset op. Det er vores lille fristed. Og nu vil den landmand, der i sin tid solgte os huset, enten omringe det af solceller eller købe gården tilbage for at rive den ned og bygge solceller på grunden i stedet, fortæller Kevin Wijesinghe.

- Det er virkelig trist at tænke på, supplerer Fie Wijesinghe.

- Det værste lige nu er faktisk den her uvished, for det er en forholdsvis lang proces, der er gået i gang. For vi ved ikke, om vi er købt eller solgt før om et år, siger Fie Wijesinghe.

På de tegninger, der er indsendt til kommunen, er hele området, hvor huset ligger tiltænkt til at blive solcellepark. Vælger familien at blive boende, vil de i stedet blive omringet af solceller til alle sider.

- Det vil være virkelig træls. Det må man godt nok sige, siger Kevin Wijesinghe.

Ligesom i Bjæverskov er der i Ringsbjerg startet en lokal kamp for at forhindre, at deres lokalsamfund bliver omdannet til solcellepark.

- Vi bruger jo alle vores vågne timer på det og har gjort det siden vi først hørte om projektet, siger Fie Wijesinghe.

570 underskrifter mod solceller i Køge

- Det er alt, lige fra at kigge på bevaringsværdige landkort, til grundvandstegninger og på hvilke dyr, der er fredet, der måske kunne være her. Vi gør alt, hvad der er muligt, der kan hjælpe os til at få skudt det projekt her, tilføjer Kevin Wijesinghe.

Samtidig med at hvert lokalsamfund kæmper for at forhindre deres lokale solcelleprojekt, så er der startet en underskriftindsamling på tværs, der helt vil stoppe anlæggelsen af solcelleparker i det åbne land i Køge Kommune. I skrivende stund er der 570 borgere, der har skrevet under på den.

Naturforkæmpere: Solcelleparker kan gavne biodiversiteten

Politisk er der dog opbakning til, at der skal anlægges solcelleparker på marker. Og naturforkæmperne fra Danmarks Naturfredningsforening bakker da også op om projektet.

- Det er i udgangspunktet en god løsning at placere solcelleparker på landbrugsjord, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening i Køge Birgit Mindegaard.

- Mange danskere er vokset op med at tro, at landbrugsjord er natur, men det er det reelt ikke. Rent biodiversitetsmæssigt så er landbrugsjord monokultur, fordi der kun er én afgrøde på en mark. Der er i virkeligheden kun liv i hegnene rundt omkring markerne, hvor der er plads til forskellig vækst. Markerne bliver sprøjtet, gødet og drænet. Der er ikke ret mange muligheder for et diverst liv.

Formanden understreger, at solcelleparkerne faktisk kan føre til mere natur, om end den vil se anderledes ud.

- Helt af sig selv vil det føre til en højere biodiversitet. Det vil blive meget mere mangfoldigt med arter, og når der kommer flere forskellige slags græsser, så kommer der også flere forskellige insekter, og det kan faktisk blive rigtig godt rent naturmæssigt.

Lokalsamfund mod lokalsamfund

Mens lokalsamfundene i første omgang kæmper imod deres egne lokale projekter, så ved de godt, at de reelt samtidig kæmper imod hinanden. For realiteten er, at politikerne højst sandsynligt vil pege på, at der skal udlægges områder til solcelleparker.

- Det er jo sådan set en unfair kamp, for vi er jo egentlig i samme båd, men i sidste ende er vi også lidt imod hinanden. Vi vil jo gerne have, at solcelleparkerne ikke bliver placeret her, men det samme vil eksempelvis Bjæverskov jo også gerne undgå, siger Kevin Wijesinghe.

En fælles frustration i de mange lokalsamfund er, at der nu er så mange, som bliver bange og urolige for fremtiden, når det reelt kun er et fåtal af dem, der nogensinde vil få en solcellepark som nabo.

- Det er jo kommunens måde at håndtere solcelleparkerne på, der er grund til al uroen. Havde de bare peget på nogle få områder, hvor de faktisk vil have solcelleparkerne, så havde alle vi andre sluppet for de mange bekymringer, siger Rasmus Petersen.

Kunne I ikke bare som kommune have valgt at sige, at det er de her områder, der skal anlægges solceller på?

- Kommunen ejer jo kun meget begrænsede arealer, så vi kan jo ikke gå ud og diktere, hvor det skal være. Det er de private lodsejer, der skal ønske at etablere solceller, siger Niels Rolskov, formand fra Klima- og Planudvalget i Køge Kommune.

Men er det ikke det, der resulterer i, at der nu er mange naboer, der er unødigt bekymrede?

- Man kan jo ikke både have store borgerinddragelse og så holde tingene hemmeligt. Begge ting kan jo ikke lade sig gøre. Men vi er jo nok selv blevet overrasket over, at mange af de forslag har været så konkrete, som det har vist sig, forklarer formanden. 

Niels Rolskov understreger, at han vil arbejde for, at hele landsbysamfund ikke skal blive helt omringet af solceller.

- Jeg tror, at mange har set skrækeksemplerne nede fra Åbenrå i Sønderjylland, hvor man fra luften kan se en hel landsby med nogle stakkels beboere, der er fuldstændig omringet af solceller. Og noget lignende kan man jo faktisk se ved noget af det, der er indsendt til os som forslag. Men jeg er næsten 100 procent sikker på, at vi ikke kommer til at ende i en situation, som vi ser nede i Sønderjylland.

Så du tror ikke, der er nogen der bliver omringet af solceller?

- Nej, det kan jeg ikke forestille mig, svarer Niels Rolskov.

Vi vil ikke bo blandt solcellerne

Lidt udenfor Bjæverskov står Rasmus Petersen fortsat tilbage med en reel frygt for fremtiden.

- Hvis solcellerne kommer, så vil vi ikke have lyst til at bo her, for det er jo nærmest det modsatte af, som fik os til at flytte her ud. Men spørgsmålet er, om vi vil få noget valg, for jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen der vil købe huset. Så vi vil jo blive stavnsbundet, siger Rasmus Petersen.

Heller ikke på Flinterupgård syd for Ringsbjerg kan beboerne finde noget lys i en fremtid med solceller til alle sider. Men hidtil har de ikke fundet det ene argument, der med sikkerhed kan forhindre solcellerne i at lande lige netop der.

Men et eller andet sted skal solcellerne jo ligge, hvorfor kan det ikke være lige her?

- Men det kunne også sagtens være lige her. Men jeg tænker bare, at man godt kunne prøve at finde måske 100 hektar i stedet for 200 hektar. Så vil nogen af naboerne kunne blive fri for det, og vi ville måske nok ikke kunne blive helt fri for det, men så kunne der måske bare være en retning og ikke på alle siderne af vores hus, siger Kevin Wijesinghe.