Borgmestre kritiserer kommuners lønbonus til pædagoger: ”Et desperat forsøg”

I både København og Lyngby-Taarbæk vil man give 15.000 kroner til nyuddannede pædagoger, hvis de vil arbejde i kommunens daginstitutioner. Men ifølge nogle af de kommuner, der ikke giver ekstra økonomisk bonus, er ordningen ikke den rigtige løsning på problemet med manglende pædagoger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Flere borgmestre kritiserer ordning med tilskud til pædagoger.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets kommuner skriger efter pædagoger. 

I december valgte Københavns Kommune derfor at indføre en engangsbonus på 15.000 kroner til pædagoger. Nu har Lyngby-Taarbæk fulgt trop og indført en lignende tilskudsordning, der skal tiltrække flere nyuddannede pædagoger. 

Men strategien møder kritik fra andre kommuner, der frygter en lønkonkurrence ude af kontrol.

I Gentofte og Furesø Kommuner ser borgmestrene skeptisk på ordningen, som de mener kan få konsekvenser for kommunernes samarbejde, ansættelsesmuligheder og økonomi.

- Den her type ordning kan hurtigt blive til en situation, hvor vi kommuner overbyder hinanden. Det er vi jo ikke interesserede i, for det kan blive dyrt for os, siger Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K).

På TV 2 Lorry har vi tidligere fortalt om problemerne med ansættelse af pædagoger, som i november 2021 var et vigtigt kommunalvalgstema for flere kommuner.

Og manglen på pædagoger er et problem, som kommunerne skal finde en hurtig løsning på. 

En undersøgelse fra Danske Professionshøjskoler viser nemlig, at der med den nuværende udvikling vil mangle op imod 13.700 pædagoger på landsplan i 2030.  

Ikke en holdbar løsning

Men ifølge Michael Fenger er pengebonusser ikke en langtidsholdbar løsning på det, han kalder et strukturelt problem.

- Jeg er ikke begejstret for ordningen. Der kommer jo ikke flere pædagoger af, at vi giver et tilskud. Lige nu er der jo kun de pædagoger, der nu engang er. Det er et desperat forsøg på at tiltrække arbejdskraft, siger Michael Fenger.

Heller ikke Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), mener, at en økonomisk bonus er vejen frem, når der skal findes løsninger på pædagogmanglen.

- Det er ikke en ordning, vi overvejer i Furesø Kommune. Det kan simpelthen føre til en lønudvikling, som er svær at håndtere, lyder det.

Jeg kalder sådan en løsning kannibalisering. Det nytter ikke noget.

— Roger Buch, kommunalekspert

Hver kommune for sig selv

Roger Buch, der er kommunalekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener heller ikke, at et tilskud løser problemerne.

- Det er grundlæggende en dårlig ide. Der er kæmpe årgange af ældre, der forlader arbejdsmarked, og der kommer ikke tilsvarende unge ind. Derfor kan enhver regne ud, at det ikke nytter noget med bonusser og højere løn. Det hjælper kun indtil nabokommuner skruer endnu højere op for bonusserne, siger Roger Buch.

Selvom Roger Buch ikke er begejstret for den nye lønbonus, så kan han godt forstå, at nogle kommuner har valgt ordningen. Kommunerne må nemlig tænke på sig selv først.

- Jeg kalder sådan en løsning kannibalisering. Det nytter ikke noget, og er ikke en langsigtet løsning. Men jeg kan godt forstå, at man har sin egen butik og sin egen kommune, som man skal have til at fungere. Og så er man sådan set ligeglad med, at det går ud over nogle andre, siger Roger Buch.

Møder forståelse

I Furesø kan borgmesteren også godt forstå tankerne bag et økonomisk tilskud, men han holder fast i, at det ikke er den rigtige løsning.

-  Som kommune skal vi skabe attraktive arbejdspladser for pædagogerne, og der spiller løn jo ind. Men jeg mener stadig ikke, at det er den rigtige vej at gå, siger Ole Bondo Christensen (S).

I Rudersdal er borgmesteren, Ann Sofie Orth (K), mere positivt stemt over for en bonusordning.

- Jeg kan godt se, hvorfor man som kommune gør det her. Man griber jo til alle løsninger, da der er børn, som skal passes i alle kommuner. Og så er det en konkurrencesituation, vi står i, hvor man som arbejdsplads må gøre sig attraktiv. Der er løn ét af midlerne, siger Ann Sofie Orth til TV 2 Lorry.

Overvejer samme løsning

Selvom Gentoftes borgmester ikke er begejstret for, at nabokommunen Lyngby-Taarbæk har indført en tilskudsordning, er han ikke afvisende overfor at tilbyde en lignende lønbonus i sin egen kommune.

- Vi kigger jo på at matche vores nabokommuner – også når det kommer til ansættelse af pædagoger. Så vi skal jo se på, om denne her løsning også kunne være det rigtige for os, siger Michael Fenger.

Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:

Valgresultat: Kommunalvalg den 16. november 2021

En lønskrue uden ende

Ifølge Roger Buch er det ikke første gang, at man ser en kamp om de varme hænder i kommunerne.

- Vi så det også før krisen i 2008. Her lokkede kommuner med “sign on fee”, hvor man fik en ekstra månedsløn. Man begyndte også at arbejde med bonusordninger til medarbejdere: ”Få 10.000 kroner, hvis du kan finde en ny kollega”. Desperationen var stor, siger Roger Buch.

Han pointerer, at ordningen ikke er den fulde løsning på pædagogmanglen, og at kommunerne i stedet bør kigge nærmere på de arbejdsløse og dem, der er på kontanthjælp. Derudover skal der også mere fokus på, hvordan man holder på de ældre pædagoger.

Rudersdals borgmester mener også, at der er mange løsninger på pædagogmanglen. Hun frygter dog ikke, modsat Gentoftes og Furesøs borgmestre, at løntilskuddene til pædagogerne vil tage overhånd.

- Risikoen er da absolut til stede for, at bonusserne bliver en konkurrence. Men det her handler om så mange ting. Løn er ikke det eneste, der skal rykkes ved, så derfor tror jeg ikke, at det bliver lønskruen uden ende, siger Ann Sofie Orth.

Forstår kritikken 

I Lyngby-Taarbæk kan man godt forstå, at flere kommuner er skeptiske overfor det nye initiativ. 

- Jeg forstår til fulde kritikken. Men inden man siger, det er unfair og urimeligt, er man nødt til at kigge på andre parametre. Vi har i forvejen forskellige måder at rekruttere og aflønne på i kommunerne. Lønniveauerne er forskellige, behovene er forskellige, og institutionerne er forskellige, siger borgmester Sofia Osmani (K). 

At en lønbonus ikke nødvendigvis ændrer på det grundlæggende problem med manglen på pædagoger, er Sofia Osmani udmærket klar over. Hun håber dog, at lønbonussen kan have andre fordele for kommunen.  

- Det løser jo ikke problemet med, at vi mangler pædagoger. Men måske kan det her initiativ være med til at vise, at vi sætter pris på vores pædagoger. Og så kan vi jo håbe på, at det kan være med til, at nogen vælger at tage uddannelsen.

Hos TV 2 Lorry dækkede vi i starten af ugen vikarbureauernes udfordringer med at skaffe nok pædagoger. Den historie kan du læse her:

Hvad undrer du dig over?

_

Link kopieret!

Seneste nyt

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google