Flere aktivister og mere civil ulydighed for fremtiden: "Vi skal ruske i folk"
De senere år er der kommet flere bevægelser, der laver aktivisme og udviser civil ulydighed. En ekspert tror, at der kommer flere aktioner de kommende år.
Der var protest og fysisk blokade, da der forleden var første spadestik til Københavns nye kunstige ø, Lynetteholm.
En demonstrant fra organisationen Extinction Rebellion lagde sig imellem, da overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) skulle til at sætte spaden i jorden.
Politiet måtte føre aktivisten væk. Hun hedder Agnete Vienberg Hansen, og da TV 2 Lorry møder hende, forklarer hun, hvorfor hun mener, at det er nødvendigt at bruge civil ulydighed for at få budskaberne ud.
- Befolkningen bliver jo ikke hørt, det er derfor, vi gør det. Jo, det er udenfor normal demokratisk praksis i Danmark, men lige nu lever vi i et demokrati, der ikke er velfungerende, siger Agnete Vienberg Hansen.
Foto: Rasmus Kornerup-Nielsen/TV 2 Lorry
Nye konflikter
De senere år er der kommet flere bevægelser, der benytter sig af aktivisme og civil ulydighed, og fremtiden byder måske på endnu mere.
Ifølge sociolog Jonas Lieberkind, der som lektor på Aarhus Universitet har forsket i unges forhold til politik, skal vi fremover forvente flere bevægelser, der bruger metoder som civil ulydighed.
- Vi står overfor nogle politiske og værdimæssige konflikter i verden, som er anderledes og som udspiller sig på nogle nye måder. De unge generationer har valgt at sige: "De udfordringer, vil vi også have en holdning til", siger Jonas Liberkind til TV 2 Lorry.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry
Klima og indvandrere
Ligesom Extinction Rebellion er flere af de øvrige organisationer, der benytter sig af civil ulydighed, klima, miljø - og dyrevelfærdsaktivister.
"Vi bliver nødt til at forstyrre"
Agnete Vienberg Hansen mener, at en årsag er, at regeringen ikke lytter nok til befolkningens ønsker om handling på den grønne dagsorden.
- Lynetteholm er et godt eksempel. Jeg har set et tal, der viser, at 57 procent af befolkningen ikke vil have Lynetteholm. Befolkningen er også gode til at sige fra overfor projektet. Der har været en masse protester, men regeringen gør det alligevel. Det er netop derfor, vi er nødt til at gå på gaden for lave forstyrrelser, siger hun til TV 2 Lorry.
Både venstre og højre
Indvandrerspørgsmålet kan også få folk til at begå civil ulydighed. I Kastrup blokerede organisationen Foreigners Welcome Øresundstoget, da Sverige - i forbindelse med flygtningestrømmen for nogle år siden - lukkede grænsen. Der er også eksempler på, at aktivister huser flygtninge, som opholder sig ulovligt i landet.
- Jeg tror, der er en generel oplevelse blandt nogle af de mennesker, der engagerer sig i de her bevægelser, at de ikke kan komme igennem på anden vis, siger Jonas Lieberkind.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry
Pessimistisk aktivisme
Flere bevægelser der er kritiske overfor indvandring, har de seneste år lavet kontroversielle aktioner. Rasmus Paludans demonstrationer skaber ofte stort postyr, og han er flere gange dømt for at overtræde racismeparagraffen. Og Generation Indentitær, som blandt andet kæmper for et stop for ikkevestlig indvandring, siger selv, at de af og til bruger civil ulydighed.
- Hvis man tager ungdomsoprøret som et modeksempel, så var det i høj grad drevet af et opgør med systemerne. Men der var også en positiv indstilling til det, der måtte komme. I dag er meget aktivisme drevet af en pessimisme. En angst for klimaet. En angst for hvad Lynetteholm kommer til at gøre, eller hvad masseindvandringen kan føre til, siger Jonas Lieberkind.
TV 2 Lorry spurgte Agnete Vienberg Hansen fra Extinction Rebellion, hvilken rolle vrede spiller i forhold til den aktivisme, hun deltager i.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry
Er du vred over den situation, verden står i?
- Jeg er pisse bange, for hvad der sker. Nu bliver jeg faktisk ked af det, siger hun, og hendes øjne fyldes med vand. Hun fortsætter:
- Hvis ikke vi når at løse den her klimakrise indenfor de næste to-tre år, siger Agnete Vienberg Hansen før hun stopper op, tænker sig nøje om, og så fortsætter:
- Vi ved, at tipping point er fire år plus-minus. Hvis ikke vi lykkes med det. Så er jeg - ligesom mange andre i min generation - bange for, hvad der kommer til at ske med vores samfund. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at det er vrede, der er min bevæggrund. Eller: Jeg er skide vred! Med rette synes jeg! siger hun.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen / Extinction Rebellion
Aktivister er ekstremt strategiske
Tidligere generationers aktivister var, ifølge Jonas Lieberkind, generelt i opposition til alt det etablerede. Men i dag er de, der laver civil ulydighed, typisk meget målrettede i at skabe opmærksomhed om den konkrete sag, der optager dem.
- De er ekstremt strategiske. Det er helt klart en ny generation af aktivister, som ikke handler særlig impulsivt, men som i højere grad handler på, hvad der er klogt at gøre, hvis man vil have sit politiske budskab igennem. De er ekstremt mediebevidste, siger Jonas Lieberkind.
Nøgenaktioner
Extinction Rebellion laver aktioner om alt fra faren ved fossile brændstoffer til kampen imod byggeri på Amager Fælled.
De har blandt andet smidt tøjet i Folketinget, besat Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfoeds kontor og har adskillige gange blokeret trafikken.
De laver også workshops i civil ulydighed, hvor man blandt andet lærer, hvordan man skal lade sig bære væk, hvis man bliver anholdt i forbindelse med en aktion.
- Vi bliver helt klart hørt mere, når vi laver civil ulydighed. Det her interview er et godt eksempel. I 2019 var der et ryk. Endelig blev klimaspørgsmålet taget mere alvorligt. Hvis man ser på, hvad der var med til at gøre det, så var det jo Greta Thunberg. Hvad var det hun gjorde? Hun strejkede. Det er jo et klassisk civil ulydighedsgreb, siger Agnete Vienberg Hansen.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen / Extinction Rebellion
Digital civil ulydighed
Coronaspørgsmålet har skabt nogle helt nye modsætninger i samfundet, som også har fået nogen til at begå civil ulydighed.
For et par uger siden blev gruppen Digital Civil Ulydighed kendt i hele Danmark, da Sundhedsminister Magnus Heunicke skældte dem ud og kaldte dem sabotører. Det skyldes, at Digital Civil Ulydighed bookede massevis af tider til coronatests og vaccine for så at blive væk fra aftalerne.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry
Ministerens udtalelser førte til, at Digital Civil Ulydighed blev lukket ned på Facebook. Men aktivisterne i Digital Civil Ulydighed mødes fortsat på nettet, blandt andet på det sociale medie Telegram, og de laver stadig digitale aktioner.
Ud over at bestille coronatests og vaccinetider, bestiller de blandt andet pladsbilletter i toget og tider i kommuneres borgerservice - og bliver væk. Det er en protest imod kravet om coronapas i toget og kravet om forudgående tidsbestilling for at komme til møde i kommunen.
- Vi gør det de steder, hvor det er muligt for os at stille os i vejen. Ligesom man ville gøre med normal civil ulydighed. Normalt ville man måske lægge sig ned på fortovet og sige: Her kan bilerne ikke komme forbi, I må vente, til politiet kommer og fjerner os. Vi tager det bare ind i det 21. århundrede, siger Kenneth Højmark Bæk, som er initiativtager til Digital Civil Ulydighed.
Digital Civil Ulydighed er også begyndt at bede om aktindsigt i store mængder dokumenter hos offentlige myndigheder.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det virker som ren obstruktion?
- Ja, det kan jeg godt. Men jeg er ikke interesseret i at leve i et samfund, hvor jeg skal presses til en vaccine. Det er jo målet med et coronapas, det er jo at presse os, siger Kenneth Højmark Bek.
Flere organisationer går altså op i, hvordan de bliver opfattet. Derfor, siger Jonas Lieberkind, gør de typisk også meget ud af, kun at gå til grænsen for det ulovlige, måske en lille smule over, men at tage afstand fra vold og hærværk.
- Jeg tror, der kommer mere civil ulydighed i fremtiden. Jeg tror, vi kan forvente, at der kommer forstyrrelser her og der, og at der kommer flere bevægelser til, siger forskeren til TV 2 Lorry.
Foto: Rasmus Kornerup-Nielsen/TV 2 Lorry
Ikke-vold
Agnete Vienberg Hansen understreger, at Extinction Rebellion tager afstand fra enhver brug af vold.
Kan du forstå de danskere, der tænker: Det her er en trussel imod samfundet. Det her, håber jeg, at efterretningstjenesterne holder øje med?
- Ja. Jeg tror da også efterretningstjenesterne holder øje. Men vi er ikke farlige. Det tror jeg, man skal huske. Der er ikke nogen af os, der har lyst til at gå på kompromis med det ikke-voldelige. Vi skaber disruption. Vi skal ruske i folk! Det er jo hele humlen i det hele! For lige nu ser vi bare til, imens vi kører direkte imod klimakollaps!
_