Jo rigere vi er, desto mere fastfood spiser vi - og det gør kendt kok frustreret
En dansk husstand bruger i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det er trist, mener en madekspert.
- Hold nu kæft!
Sådan lyder den næsten chokerede reaktion fra kokken Casper Sobczyk, da TV 2 Lorry forelægger ham en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Den handler om vores madvaner - og hvor lang tid, vi bruger på at lave mad. Og er man kok, glad for mad og det fællesskab, madlavning kan give, så er det nedslående læsning.
For en ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at jo rigere, vi bliver som land, desto mindre tid bruger vi i køkkenet og på at lave hjemmelavet mad. I stedet fylder vi os med færdigretter og take-away.
Gennemsnitshusstanden bruger nemlig 47 minutter på både madlavning og opvask efter madlavningen. Om dagen.
Det er mere end amerikaneren, der kun bruger 30 minutter på det samme, mens for eksempel indere og tyrkere bruger op imod en time og et kvarter.
- Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.
Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden. Dataen viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede.
Frustreret kok
Og udviklingen er måske forståelig - men alligevel dybt frustrerende. I hvert fald hvis man spørger kokken Casper Sobczyk, der driver restauranten Capa i København.
Han er også kok på morgen- og aften TV og opfinder af den verdensberømte "smørbøf". Og så banker hans hjerte for mad - og fællesskab.
Da han bliver præsenteret for, at en dansk familie til sammen bruger 47 minutter på mad, lyder det højt:
- Hold nu kæft! Men jeg forstår det godt. Vi får travlere og travlere, og vi skal tjene flere og flere penge. Arbejdsgiverne forventer mere af os, og vi skal køre børnene til sport. Man kommer hjem fra arbejde og opdager, at man har glemt at handle, men børnene skal fodres, og man skal måske også selv nå et eller andet. Vi fokuserer enormt meget på vores arbejde og på os selv - men ikke på at være sammen, siger han til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Sammen i køkkenet
Casper Sobczyk husker selv en barndom, hvor han sad på køkkenbordet og snakkede med både sin mor og mormor, mens der blev skrællet kartofler.
- Så det handlede ikke så meget om at skrælle kartofler, men om at snakke sammen. Det er også noget, vi prioriterer hjemme hos os i dag. Børnene må se fjernsyn om morgenen - men om aftenen snakker vi alle fire om, hvordan dagen har været, og om hvad der skal ske i morgen, forklarer han.
Imens undrer han sig over udviklingen.
- Vi har allesammen fået fucking samtalekøkkener. Dem har vi vel fået for, at vi kan snakke sammen, siger han.
Og trods kokkebaggrunden så går han gerne på kompromis. Maden behøver ikke at være hjemmelavet fra bunden - det er samværet, det handler om. Og det er det manglende samvær han begræder.
Udearbejdende kvinder og små husholdninger
På Københavns Universitet siger Henning Otte Hansen, at tiden, der bruges på madlavning, falder markant i lande, hvor en stor del af kvinderne arbejder ude.
- Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet, siger han og tilføjer:
- Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder. For eksempel er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser.
Han siger videre, at teknologi også har bidraget til trenden, blandt andet fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Udviklingen bekræftes af den seneste rapport fra organisationen Madkulturen om danskernes madvaner. Den viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad, der er spist ude, er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.
Det bliver værre!
Hvis man synes den udvikling er trist, så er der desværre ikke noget godt i vente i fremtiden. I hvert fald ikke hvis man spørger Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.
- Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjunkturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen.