Grøn omstillingssucces: Pruttende væsener skaber klimavenlig gas i nyudviklet reaktor
Et hold forskere på Danmarks Tekniske Universitet har udviklet en reaktor, der kan få milliarder af mikroorganismer til at vokse på ingen tid. Ifølge forskeren bag, er det en teknologi med uanet potentiale.
Foto: Bax Lindhardt
Milliarder af mikroskopiske levende væsener tygger sig gennem CO2 og ud kommer klimavenlig numsegas - metan.
Det er en teknologi, der kan bruges som en grøn og bæredygtig løsning i både brændstoffer, kemikalier, plastik og fødevarer.
Utroligt?
Muligvis, men ikke desto mindre er det en proces, som lektor Hariklia Gavala og hendes hold på DTU Kemiteknik nu har gjort endnu smartere.
Og potentialet er kæmpestort for den grønne omstilling.
I godt og vel syv år har de nemlig arbejdet på at udvikle en såkaldt bioreaktor - et cylinderformet stål'rør' på to meters højde - hvor de her mikroorganismer kan formere sig, spise og prutte den klimavenlige metangas ud.
En succes så stor, at det nu har fået hul igennem til det private marked, hvor en græsk klimaomstillingsvirksomhed har investeret i bioreaktoren.
- Det er spændende at se, hvordan vores teknologi har slået hul på det private marked. Det er ikke alt, vi udvikler, der når så langt, så det er vi glade for. Og potentialet er kæmpestort for den grønne omstilling, siger lektor på DTU Kemiteknik, Hariklia Gavala til TV 2 Kosmopol.
Og flere danske virksomheder har også set sig lun på teknologien. De er i dialog med Danmarks Tekniske Universitet om potentiel brug af reaktoren.
- Vores endelige mål er at skabe en fuldendt teknologi, der kan bruges i, og være til gavn for, samfundet.
Sådan fungerer det
Mikroorganismerne sidder på stykker af plastik inde i stålrøret, og når så man hælder CO2 og hydrogen - også kendt som brint - ned i reaktoren, begynder de at spise det.
Ud af det kommer metangas, og den kan bruges direkte i gasnettet eller i transportsektoren som brændstof i for eksempel busser.
I processen bliver knap 100 procent af det CO2, der puttes ned i reaktoren omdannet til metan, hvis den rigtige mængde brint er tilsat i løbet af processen.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Dertil kommer, at bioreaktoren fungerer under det samme atmosfæriske tryk, som man befinder sig i, når man går ned ad Strøget i København, og det adskiller den nyudviklede DTU-reaktor fra hidtidige bioreaktorer for CO2-biotransformationer.
I dem skal trykket øges markant for at sikre, at man får den proces, man ønsker - simpelthen bliver fremstillingen af metangas både billigere og sikrere i DTU-reaktoren.
- Industrier, der genererer overskudsgas såsom kraftvarmeværk, cementfabrikker og stålindustrien, implementere denne teknologi
Det gør teknologien konkurrencedygtig og dermed interessant for virksomheder, mener lektor Hariklia Gavala.
- Vi arbejder stadig med, hvor meget vi kan skalere det op (altså hvor stor en reaktor, og dermed også hvor meget metan, man kan producere, red.), og stadig få de ønskede resultater ud af det. Men vi er meget, meget tæt på at løse dette også, siger Hariklia Gavala.
Naboer store på gasbusser
I Sverige - som er et af de førende EU-lande, når det kommer til brugen af biobrændstof i kollektiv transport - der kører en betragtelig del af busserne rundt på brændstof lavet af madaffald, slam fra spildevandet og restprodukter fra papir- og skovindustrien.
Men konventionelle bioreaktorer udvinder kun en begrænset del af energien i disse typer biomasse, og her er DTU Kemitekniks bioreaktor langt mere effektiv.
- Vi kan udnytte mange former for biomasse bedre, også biomasser der ikke nemt kan omdannes til metan i biogasanlæg. Derudover kan industrier, der genererer overskudsgas såsom kraftvarmeværk, cementfabrikker og stålindustrien, implementere denne teknologi og omdanne gassen til noget nyttigt, udtaler Hariklia Gavala til DTUs presseafdeling.
Målet er at udbrede teknologien
Hariklia Gavala og hendes kolleger har allerede bevist, at processen kan fungere på industriel skala. Det har flere virksomheder fået øjnene op for.
Det græske firma Solmeyea har set et stort potentiale i bioreaktoren og har indgået en aftale med DTU om at bruge reaktoren kommercielt.
Solmeyea fremstiller mikroalger, som gennem fotosyntese kan tygge sig igennem CO2 og i den anden ende spytte en række nyttige bioprodukter ud, som kan bruges til blandt andet at producere både fødevarer og bioplastik.
- Det er et stort og vigtigt første skridt, at vi allerede har indgået en aftale med Solmeya.
Hidtil har Solmeyea dyrket mikroalgerne lidt på samme måde som man dyrker afgrøder ved at komme algerne i vand i store glasbeholdere, hvor sollyset får dem til at formere sig, men ved at bruge DTU Kemitekniks bioreaktor kan de nu dyrke mikroalgerne langt mere effektivt.
Faktisk producerer de 40 gange så mange mikroalger som på konventionel vis og fordelen er, at bioreaktoren fylder langt mindre end de mange store glasbeholdere.
- Bioreaktoren er en superrobust måde at få mikroalgerne til at spise CO2 på. Produktiviteten er meget bedre, de optager mindre plads og processen er ikke afhængig af, om solen skinner, forklarer Diego Grumbach, der er bioteknologisk ingeniør i Solmeyea til DTUs presseafdeling.
- Vores endelige mål er at skabe en fuldendt teknologi, der kan bruges i, og være til gavn for, samfundet. Det bliver afgørende, at flere private virksomheder køber vores teknologi, så den udbredes. Det er et stort og vigtigt første skridt, at vi allerede har indgået en aftale med Solmeya (den græske virksomed, red.), da det viser overfor andre virksomheder, at teknologien er værd at satse på og investere i, siger lektor Hariklia Gavala.