Den ene var pusher, den anden var narkobetjent - Nu er de enige om, hvad der skal ske med gadens stoffer

Det er alt for uambitiøst, når flere politiske partier siger, de vil afkriminalisere hårde stoffer. Det mener både en tidligere pusher og en tidligere narkobetjent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

De har kun lige startet bilen, da de konstaterer, at de begge mener, at indsatsen mod narkotika bør ændres radikalt i forhold til i dag.

- Der er ikke meget der har ændret sig i de sidste 40 år i den her kamp, og der er enorme omkostninger ved det, forklarer Henrik Oryé, som heller ikke mener, at man ville vinde kampen mod narkotika, hvis man blev ved på samme måde i 40 år mere.

- Vi bliver nødt til at gøre en indsats, men vi må gøre det klogere, pointerer den tidligere narkobetjent til TV 2 Kosmopol.

Forslaget om afkriminalisering kan dog ifølge Casper, der er tidligere narkohandler, resultere i, at man kun gør et halvt stykke arbejde.

- Med en afkriminalisering kommer man stadig til at have ulovligt salg, som organiserede kriminelle står for.

Som TV 2 Kosmopol kunne fortælle onsdag, foreslår Moderaterne at afkriminalisere hårde stoffer. 

Internt er regeringen splittet i spørgsmålet om hvorvidt narkotika skal afkriminaliseres. Moderaterne ser gerne at man laver en afkriminalisering efter portugisisk model, hvor besiddelse af stoffer til eget brug gøres lovlig.

Derimod er både Socialdemokratiet og Venstre imod en afkriminalisering.

Men Moderaternes forslag kan ende med blot at være en halv løsning, hvor man fortsat overlader salget af ukontrollerede stoffer til organiserede kriminelle.

Sådan lyder meldingen nu både fra den tidligere storpusher og den tidligere narkobetjent.

For at belyse hvad det vil kunne betyde for det illegale narkotikamarked har vi sat en tidligere indsatsleder for Københavns Politis narkoafdeling, Henrik Oryé, og en tidligere narkohandler, Casper, i stævne. Sammen skal de køre gennem Københavns mest narkobelastede områder.

Med en afkriminalisering kommer man stadig til at have ulovligt salg, som organiserede kriminelle står for

— Casper, tidligere narkohandler

Casper afsoner lige nu det sidste af en dom på fire års ubetinget fængsel for omfattende handel med kokain.

Af hensyn til hans håb om en lovlydig fremtid optræder han her uden efternavn, men TV 2 Kosmopol kender hans fulde identitet.

Casper og Henrik Oryé har på en måde arbejdet på samme ”arbejdsplads”. Det konstaterer de grinende med reference til de år, hvor de på hver deres side af loven opererede på hovedstadsområdets illegale narkomarked. 

- Du var den første, der nappede mig, da jeg først startede som pusher, konstaterer Casper tørt, da han introduceres for den tidligere narkobetjent.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.) 

Forskellen på afkriminalisering og legalisering

  • Afkriminalisering: Besiddelse af stoffer til eget brug fører ikke til straf. Stoffer må dog fortsat ikke sælges. Modellen kender man fra bl.a. Portugal, hvor brugere, der tages med mindre mængder stof på sig, i stedet for strafferetslige sanktioner, henvises til landets sundhedssystem.

  • Legalisering: Stoffer gøres fuldt lovlige. Modellen er kendt fra visse amerikanske stater, hvor myndighederne f.eks. regulerer salget, som man herhjemme kender fra handel med cigaretter, alkohol og receptpligtig medicin.

Et halvt stykke arbejde

Casper fortæller, at hvis man skulle have haft forhindret ham i at bedrive illegal handel med stoffer, så skulle man have fjernet hans mulighed for at handle med den stor skare af købere, som hver dag opsøger pushere.

Derfor mener han, at man bør legalisere narkotika og lade staten stå for et reguleret salg.

- Hvis folk kunne gå på apoteket og købe stoffer, så ville myndighederne også vide, hvad og hvor meget den enkelte har købt. Derved ville man have mulighed for at målrette hjælpen til dem, der ville vise sig at behøve den.

- Jeg går ind for en legalisering. For det ville have forhindret mig i at have en guldgruppe af mennesker, der skulle bruge nogle stoffer. På den måde ville man flytte pengene fra min lomme og hen i statens lomme i stedet for, siger Casper.

Man ville kunne bygge et nyt sygehus, bare på skatterne af, hvad du ville kunne tjene fra salget på Christiania. Det er jeg slet ikke i tvivl om

— Casper, tidligere narkohandler

En syg kamp

Henrik Oryé har stor erfaring med bekæmpelse af narkokriminalitet – blandt andet fra gaden i og omkring Christiania. Han påpeger, at kampen mod narkotika har krævet meget store ressourcer gennem flere årtier. Både menneskelige og økonomiske.

- Hvis bare folk vidste, hvor sygt det var for alle. Både for politi og for pushere. Når du arbejdede for narkopolitiet, skulle du kigge dig over skulderen, også når du havde fri. Du skulle være bevæbnet, når du skulle ned og handle i Irma.

Og oplevelserne fra gaden har da også sat sig i den tidligere narkobetjent. Noget som særligt kommer til udtryk, da vi under interviewet kører forbi Christiania.

- Når jeg kører her, så sker det rent instinktivt, at jeg holder afstand til bilen foran. Jeg skal kunne komme hurtigt væk.

Henrik har oplevet kollegaer i politiet komme voldsomt til skade under kampe mod folk fra narkomarkedet.

- Man skal helst have armen siddende heroppe, for stenene kommer lige pludselig, forklarer Henrik Oryé imens han holder fast i bøjlen over sit sidevindue, hvorved hans arm danner et beskyttende skjold for hovedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tidligere narkobetjent Henrik Orye holder armen op foran sideruden, for at kunne parere, hvis en sten bliver kastet mod bilen
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

Casper kender også til de menneskelige omkostninger ved den illegale handel med narko. Festen stoppede for ham, da han blev idømt 4 års ubetinget fængsel for omfattende narkohandel. I dag afsoner han det sidste af sin dom med fodlænke, mens han arbejder på at få et normalt liv med sin familie.

Han mener narkotika bør gøres fuldt lovligt og styres via et reguleret salg gennem apotekerne.

- Med en afkriminalisering vil de organiserede kriminelle stadig være dem, der sælger narkoen. Hvis man derimod gjorde stofferne lovlige, så ville man vide, hvem der har købt og i hvilke mængder. Så ville man bedre kunne hjælpe en køber, der har købt fem gram på en måned.

Legalisering som en lang proces

Henrik Oryé er enig i, at man ikke må overlade narkomarkedet til kriminelle. Han ønsker dog en langsigtet proces, hvor man benytter sig af andre landes erfaringer, inden man laver en egentlig legalisering.

- Jeg ser, at man med tiden arbejder sig frem imod, at folk ikke skal købe stoffer på for eksempel Christiania. I stedet skal salget legaliseres og reguleres. Og dertil skal man have en kæmpe forebyggende kampagne, så de unge ikke starter på et stofforbrug. Og så dem, der ikke kan lade være med at bruge stoffer, får massiv hjælp.

Både Casper og Henrik Oryé mener, at et statsligt reguleret stofsalg kunne indbringe statskassen en enorm økonomisk gevinst.

- Det er jo milliarder af kroner det drejer sig om, bare på det lille område her, forklarer Henrik Oryé, med reference til Christianias bandekontrollerede narkomarked.

- Man ville kunne bygge et nyt sygehus, bare på skatterne af, hvad du ville kunne tjene fra salget på Christiania. Det er jeg slet ikke i tvivl om, slutter Casper.

Link kopieret!

Seneste nyt

Togkaos ved lufthavnen: Flere afgange aflyst

Foto: TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved København Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop København Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og København Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google