Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden
Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.
Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.
Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.
På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.
- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.
Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.
Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.