Efter massiv travlhed: Praktiserende læger kan blive tvunget til at udsætte patienter til næste år
Aktiviteten i de almene lægepraksisser har i år været så høj, at man forventer at sprænge den økonomiske ramme med 164 millioner kroner i år.
Der kan være lange ventelister på vej hos landets praktiserende læger. I år har de nemlig haft så mange konsultationer, at pengekassen næsten er tom.
Derfor kan de praktiserende læger blive tvunget til at se færre patienter end planlagt i årets sidste måneder.
- Det kan gå udover patienterne, at der går længere tid, før de kan ses, siger Daniel Sindhøj, der er praktiserende læge i Rødovre, til TV 2 Kosmopol.
- Der kan være nogen, nok desværre de mest ressourcesvage, som henvender sig sent i forvejen, der kan få et sværere forløb. Hvis det er akutte sygdomme, og man venter for længe, kan de simpelthen blive mere syge, fortsætter han.
Praktiserende læger modtager et honorar på 156,39 kroner per konsultation, men i år har aktiviteten i lægepraksisserne været højere end normalt.
Hvis antallet af konsultationer fortsætter som hidtil, vil det betyde at den økonomiske ramme overskrides med 164 millioner kroner.
Skal en overskridelse undgås, vil alle praktiserende læger skulle holde mere end 4,5 dages fri for konsultationer resten af året.
- Vi er nødt til at prioritere, hvilke opgaver vi går i gang med, og der er nogen, vi må afvise at se resten af året, siger den praktiserende læge.
Det stigende antal konsultationer skyldes flere ting. Blandt andet har efterspørgsel på slankemidlet Wegovy betydet et boom i antallet af konsultationer hos lægerne, og så har en kighosteepidemi og skarlagensfeber sendt ekstra mange til lægen.
Men det er ikke det eneste, der presser de praktiserende læger.
- Vi har i lang tid fået lagt flere og flere opgaver ud til os, og det er klart, at det lægger et pres på os, fortæller Daniel Sindhøj.
Hold ferie og afspadser
Hvis de praktiserende læger overskrider den økonomiske ramme, vil det blive modregnet næste års honorarstigning, som aftalen ser ud lige nu.
Det har fået Praktiserende Lægers Organisation, PLO, til den 5. november at sende en mail ud til deres medlemmer om at sænke aktivitetsniveauet resten af året.
I mailen, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af, skriver PLO blandt andet:
- Det bedste for patienterne og almen praksis er fortsat, at vi får øget økonomirammen. Vi gør derfor i de kommende dage et sidste forsøg på at forhandle med Danske Regioner om dette. Vi kan imidlertid ikke sætte vores lid til, at en sådan forhandling giver et resultat. Derfor må vi have fokus på at prioritere vores arbejdsindsats resten af året.
Herefter opfordrer de blandt andet lægerne til at planlægge ferie, afvikle afspadsering eller at tage på efteruddannelse.
Alt sammen noget der vil betyde færre konsultationer og dermed længere ventetider for patienterne.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Praktiserende Lægers Organisation, men de har ikke ønsket at stille op til interview.
Pengene mangler
Flere og flere opgaver flytter fra hospitalerne og ud til de praktiserende læger. Det gør de dels fordi man politisk har et ønske om at skabe et mere borgernært sundhedsvæsen, men også fordi det ofte er den billigste løsning, at lade de praktiserende læger løse en opgave.
- De praktiserende læger udgør en nøgleposition. Det er dem, der sørger for alle de daglige problemer og sygdomme, som folk har, lyder det fra Karin Friis Bach fra Radikale Venstre, der er formand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden.
Men det er også de praktiserende læger, der skal holde dem, der ikke er meget syge, ude af sygehusene, så de udfylder en virkelig væsentlig rolle, fortsætter hun.
Hun anerkender, at flere opgaver - eksempelvis behandlingen nogle kronisk syge og visse blodprøver, der tidligere blev taget på hospitalerne - er flyttet til til de praktiserende læger.
- Til gengæld er basishonoraret, som de praktiserende læger får steget, lyder det fra udvalgsformanden.
Men den opfattelse deler den praktiserende læge fra Rødovre ikke.
- Vi er den klart billigste instans i sundhedssystemet, men de ekstra penge er ikke fulgt med, og der ikke fulgt hjælpemidler med til, at vi kan hyre nok personale til det, siger Daniel Sindhøj.
- Når vi samtidig bliver ramt økonomisk, fordi loftet er ramt, har vi jo heller ikke engang penge nok til, at vi kan hyre det personale, fortsætter han.
Men pengene skal altså følge opgaverne. Sådan lyder opfordringen fra Christiansborg.
- Hvis der er opgaver, der flytter direkte fra sygehusene til de alment praktiserende læger, som vi ser med eksempelvis nogle blodprøver, så er det jo klart, at pengene skal følge med, for så sparer regionerne jo hospitalerne for en opgave, siger Monika Rubin, der er sundhedsordfører for Moderaterne.
"Det skal ikke gå udover patienterne"
Netop Moderaterne gik til valg på at skabe et mere nært sundhedsvæsen, og blandt andet derfor er der blevet nedsat en sundhedsstrukturkommissionen, der skal komme med løsningsforslag til et mindre opdelt sundhedsvæsen.
Derfor peger Monika Rubin på, at der også er udfordringer i sundhedsvæsenet, som ikke bare kan løses ved flere penge.
Men i det konkrete eksempel her er det jo netop penge, der mangler, fordi lægerne opfordres til at tage mere fri, tage efteruddannelse eller holde ferie i stedet for at se patienterne, så ville lige netop penge ikke kunne gøre en forskel i den her situation?'
- Regeringen har jo afsat penge i en akutplan til vores sundhedsvæsen her og nu, og der er det jo også særligt regionerne, der har fået pengene. Og der er det klart, at hvis der flyttes opgaver ud til de almene praksisser, så skal pengene også følge med, lyder det fra Moderaternes sundhedsordfører.
Lige nu forhandler Praktiserende Lægers Organisation med Danske Regioner om, hvordan man skal løse den svære økonomiske situation.
Af mailen, som PLO har sendt til sine medlemmer, fremgår det, at de 'kan imidlertid ikke sætte vores lid til, at en sådan forhandling giver et resultat'. Danske Regioner har ikke ønsket at stille op til interview.
Dog vil formanden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden gerne forsikre, at situationen ikke skal gå udover de kritisk syge patienter.
Kan I som region gøre noget for at imødekomme de praktiserende læger, så man ikke risikerer, at den her situation går udover patienterne?
- Jeg er sikker på, at det ikke skal gå udover patienterne, for vi har en aftale med de praktiserende læger om, at de tager sig af de patienter, der er i deres område. Og den aftale er der ikke rykket ved, siger Karin Friis Bach fra Radikale Venstre.
- Så kan der være nogle konsultationer, man godt kan udskyde til næste år, uden det betyder noget, og det er i den forbindelse, jeg tænker, man kan rykke på nogle ting, og så bruge tiden på noget andet i stedet, fortsætter hun.
Hos den praktiserende læge i Rødovre drager de indtil der ligger en eventuel løsning klar konsekvensen af situationen.
- Vi er nødt til at skære ned. Så vi tager en ekstra fridag i øjeblikket for at sænke aktiviteten. Men det betyder også, at for at ventetiderne ikke bliver for lange, er der nogle ting, vi ikke kan tage, før vi kommer ind i det nye år og dermed en ny pengekasse, siger Daniel Sindhøj.
Og så er håbet, at fremtidige forhandlinger kan føre til en bredere økonomisk ramme for lægerne.
- Vi håber først og fremmest på, at hvis det her fortsætter i samme spor som i år, at så kan vi bare ikke opretholde den aktivitet, som vi tidligere har kunne. Det ser ud til, at pengekassen er spændt fuldstændigt ud, og der er ikke plads til mere, vi kan gøre, slutter den praktiserende læge.