Flere danskere vil have vaccine mod alvorlig flåtvirus
Det oplyser både Copenhagen Medicals, apotekernes vaccinationsselskab Apovac og Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) til TV 2.
Det sker efter, at TV 2 i sidste uge kunne fortælle, at flåter med virussen har spredt sig fra Tisvilde Hegn til flere steder i Nordsjælland
- Vi har fået 4000 henvendelser om vaccinen bare den sidste uge. Det er rigtig, rigtig mange, siger Carsten Schade Larsen, der er faglig ekspert i DLVS og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, til TV 2.
Copenhagen Medicals vil ikke oplyse det præcise antal, men fortæller til TV 2, at antallet i denne uge og reservationer i næste uge overstiger det samlede antal, der blev vaccineret mod TBE hele sidste sommer.
- Flere oplyser til os, at de bor i områder, hvor der nu er flåter med TBE eller har børn, der går i skovbørnehaver i de pågældende områder, oplyser Lars Orlamundt, der er daglig leder af Copenhagen Medical.