Ny brancheforening vil udrydde ulovlige kosmetiske behandlinger
Danskernes brug af Botox, fillers, laser og peeling boomer nemlig fortsat.
Det ses på blandt andet antallet af kosmetiske behandlingssteder, der på bare syv år er mere end fordoblet.
Der er i alt 730 behandlingssteder i landet i øjeblikket, viser nyeste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Men den eksplosive branchevækst giver også spillerum for flere ulovlige klinikker, skriver den nye brancheforening, Sikkerhedsforeningen, i en pressemeddelelse.
En stor vækst gør vilkårene svære for de lovlydige og kræver mange flere ressourcer hos politiet. Det vil den nye brancheforening nu sætte en stopper for:
Det er Politiet, og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for at stoppe de ulovlige behandlinger. Styrelsen fører udelukkende tilsyn med betalende klinikker og det vil kræve endnu flere ressourcer at favne jagten på de ulovlige behandlingssteder:
- Mørketal kombineret med de høje udgifter til at drive en lovlig kosmetisk klinik kan motivere til høj, hurtig og ulovlig indtjening på bekostning af danskernes – og især de unges – helbred. Fordi de unge i særlige grad ryger i fælden om et hurtigt og billigt tilbud via sociale medier. Det er rystende, at der ikke er mere offentlig tilgængelig viden om de ulovlige behandlingssteder, der udgør en stor sundhedsrisiko. Sikkerhedsforeningen mener, at det først skridt til forbedring er at afdække antallet af ulovlige klinikker og hvor i landet de folder sig ud. Vi skal være bedre oplyste og derfor indsamle mere valide data på området, siger Anita Wiese, Forkvinde for Sikkerhedsforeningen.