Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

Selvom Roskildevej har forandret sig meget over de seneste 100 år, står krobygningen fortsat ved den kunstige Damhussøen og markerer overgangen mellem København og Rødovre.

Faktisk er kroen ældre end den nuværende vej, den står ved. Damhuskroen er en af de oprindelige såkaldt ”kongeligt privilegerede kroer”, som lå med 15-20 kilometers afstand langs kongeveje og ved færgestederne, og som kun måtte beværte rejsende og ikke lokale. Siden 1600-tallet har der således været drevet kro på placeringen ved Damhussøen.

Roskildevej, som på det gamle billede fra 1907 endnu ikke er brolagt, stammer fra 1770’erne, da man ønskede en bedre og mere direkte vej mellem købstæderne Roskilde og København end den gamle kongevej. Resultatet blev en nærmest snorlige vej, som siden er blevet udvidet og moderniseret flere gange. I 1920’erne blev vejen gjort bredere, og fortov og cykelsti blev tilføjet. I 1930’erne blev vejen asfalteret for at kunne håndtere stigende biltrafik.

Krohuset, man kan se på billederne, stammer sandsynligvis fra 1700-tallet og er sammen en lade bag bygningen det eneste bevarede fra den gamle kro og senere forlystelsessted. Hestestalden og bomhuset, som man kan se på det gamle billede, blev revet ned i 1937 i forbindelse med asfalteringen af vejen.

Bomhuset var i brug frem til 1915, for helt frem til da skulle rejsende betale ved adskillige bomme langs Roskildevej for at passere. Den slags brugerbetaling var nok ikke gået i dag uden borgerprotester.

Helt op i 1900-tallet var der stadig åbne marker omkring Damhuskroen. I dag, er billedet et andet. Omkring Damhuskroen og langs Roskildevej er således tæt bebygget med etageejendomme, huse, erhverv og en smule industri.

Det er svært at forestille sig, men den i dag så travle Gammel Køge Landevej var for mindre end 100 år siden et mudret hjulspor, hvorpå den møjsommelige rejse mellem købstæderne Køge og København snildt kunne tage over et døgn.

Helt tilbage fra middelalderen fandtes en sti mellem Køge og København langs Køge Bugt, men den nuværende Gammel Køge Landevej kan spores tilbage til 1720’erne. Allerede i 1770’erne begyndte rejsende dog at foretrække to nye og mere moderne veje til og fra København – den nuværende Roskildevej samt Køgevej. Derfor forfaldt det gamle og mudrede hjulspor langs Køge Bugt yderligere.

Først i 1920’erne blev kommunerne og amterne langs Køge Bugt enige om at etablere en helt ny vej fra København til Køge. Den blev anlagt efter moderne principper, belagt med betonplader, så den kunne klare den stadig voksende biltrafik. Vejen åbnede i 1935 og fik navnet Gammel Køge Landevej – selv om den altså var helt ny.

Billedet her viser den gamle købmandsforretning på Gammel Køge Landevej 615 ved Brøndby Strand i henholdsvis 1916 og 2021.

Fra at være et lille fiskerleje på halvøen Halsnæs’ tip gennemgik landsbyen Hundested for omkring 100 år en stor forvandling, som kunne mærkes på trafikken gennem byen. I 1916 var en togbane, Frederiksværkbanen, bygget færdig med endestation i Hundested, og året efter begyndte færgeforbindelsen til Rørvig på den anden side af Isefjord.

Nogle år senere blev en færgeforbindelse mellem Hundested og Grenaa i Jylland etableret, og det betød yderligere trafik på Amtsvejen, som er afbilledet her.

Erhvervsudviklingen i 1900-tallet førte til en stærk befolkningsvækst til Hundested, som siden voksede sammen med de mindre landsbyer Lynæs og Ullerup. Men den tilvækst gik langsomt i stå i 1980’erne, hvor byen mistede mange arbejdspladser. Først i fiskeriet, siden færgefarten til Grenaa, der blev nedlagt i 1996, og senere efter Strukturreformen i 2007, hvor rådhuset blev nedlagt og centraladministrationen flyttet til Frederiksværk.

Engang var byen en magnet for industri og erhverv, i dag ernæres Hundested-egnen især af turisme. Amtsvejen gennem Hundested – med den gamle, stråtækkede gård ved Lille Karlsmindevej – er dog stadig byens vigtigste stykke infrastruktur sammen med lokalbanen, der betjener byen i regionens nordvestlige hjørne. 

Siden 1500-tallet har pladsen, der i dag kaldes Stændertorvet i Roskilde været et samlingspunkt for den gamle købstad. Der var dog først op mod 1800-tallet, at torvet, der dengang bare hed Torvet, begyndte at ligne det, vi kender fra i dag.

Mens tårnet fra Sankt Laurentii Kirke (bagerst til venstre) kan spores helt tilbage til 1100-tallet, kom det gamle rådhus ved siden af til gradvist og affødte navnet Rådhustorvet. Siden blev Det Gule Palæ opført til højre for fotoets grænse, og så fik en del af torvet navnet Nytorv. Først i 1950’erne vedtog kommunen, at torvet i stedet for at have to forskellige navne fremover blot skulle hedde Stændertorvet.

I 1910, hvor billedet her menes at være fra, var Roskilde omkring torvet allerede en livlig handelsby. Og selvom butiksdøden fra stigende internethandel og coronakrisen truer de fleste butiksgader landet over, har lidt over 100 år ikke betydet alverden for Stændertorvet i Roskilde, der fortsat ligner sig selv. De fleste bygninger er bevaret, og omkring torvet finder man fortsat butikker og caféer. Brolægningen er dog ny, for mellem 2014 og 2016 renoverede kommunen nemlig store dele af Stændertorvet.

Ordet ‘stænder’ er i øvrigt flertalsbøjningen af ‘stand’, der tilbage i tiden henviste til de fire samfundslag: de gejstlige, de adelige, borgere og bønder. Når disse forsamledes til politiske møder - for eksempel på et torv - kaldtes det for stændermøder.

Amagertorv er en af de ældste færdselsårer i København. I middelalderen var torvet bindeled mellem den københavnske landsby omkring Gammeltorv med markedspladsen omkring Højbro, hvor fiskere gik i land. I 1500- og 1600-tallet var Amagertorv sågar ramme om en række ridderturneringer og festdage.

I mange år fungerede torvet som en af de vigtigste handelspladser for mad i København, hvor der blev solgt alt fra frugt til mejeriprodukter, kød og fisk. Navnet på torvet er opstået, fordi det primært var fiskere og bønder fra især Amager, der solgte deres produkter på handelspladsen.

I dag er der ikke boder og stande på Amagertorv. I stedet vil mange nok forbinde pladsen med Storkespringvandet, som blev bygget i slutningen af 1800-tallet, hvor torvet gennemgik en større forvandling. Den høje bygning bag Storkespringvandet, Højbrohus, blev opført i 1896 – få år inden det gamle foto blev taget. Bagerst i billedet ser man tydeligt forskellen på Skt. Nikolaj Kirke før og efter restaureringen af kirketårnets spir i 1909, som bryggeren Carl Jacobsen finansierede.

I 1993 blev torvet renoveret med ny belægning på pladsen med granit i forskellige farvet, som kunstneren Bjørn Nørgaard designede.

I dag – som dengang – udgør Amagertorv med Storkespringvandet et slags midtpunkt for Strøget gennem Københavns indre by. Men hvor torvet engang var et slags åbent madmarked, er Amagertorv i dag hjemsted for caféer og highstreet-butikker.

Køge Torv skulle efter sigende være det største torv uden for København og det største middelaldertorv i Danmark. Sådan var det for 100 år siden, og sådan er det fortsat.

Nederst i venstre hjørne ser du Danmarks ældste, fungerende rådhus. I den gule bygning har bystyret i købstaden Køge siden 1500-tallet truffet beslutninger i Køge Rådhus ud mod Torvet. Jovist, bygningen er godt nok blevet renoveret et par gange siden da, men placeringen ud mod byens torv er der ikke blevet ændret på. Det kan man også se på det gamle foto fra Køge Arkiverne, som menes at kunne dateres til engang før 1900-tallet. Statuen midt på pladsen af Frederik 7. fra 1869 står også fortsat på den centrale placering.

Mens Torvet repræsenterer en tidslomme i Køge, har meget omkring byen dog ændret sig, siden det over 100 år gamle billede blev taget. Som by er Køge vokset markant i arealet med nye bydele, syd, nord og vest for centrum og industriområdet omkring havnen anlagt ud i Køge Bugt. Det er dog også et område, der kommer til at forandre sig en del de kommende år, for som så mange andre steder er de gamle industrihavne så småt ved at forvandle sig til boligområder.

Nord for Køge har der også været gang i byudviklingen. De mange landsbyer langs Køge Bugt er efterhånden vokset sammen, så den engang så landlige strækning mellem Køge og København nu minder om én langstrakt by forbundet af motorvej, hurtigtog og S-tog.

Da billedet til venstre blev taget, hed Hillerød faktisk ikke Hillerød. Mellem 1772 og 1908 hed byen officielt Frederiksborg, navngivet efter det store slot i byen. Omkring tiden, hvor byen skiftede til dens nuværende navn, var en rivende udvikling i gang i den nordsjællandske by. I 1916 havde Hillerød lidt over 5.000 indbyggere – blot 14 år senere var indbyggertallet fordoblet.

Det skyldtes blandt andet Hillerøds placering midt i Nordsjælland med et stort opland og som trafikknudepunkt for flere lokalbaner. Senere kom motorvej og S-togsforbindelse også til byen, hvilket har gjort byen populær blandt pendlere med arbejde i København og sikret en stødt stigende befolkningstilvækst, så byen nu er vokset fra omkring 5.000 indbyggere for 100 år siden til lidt over 33.000 i dag.

På hjørnet af Torvet i Hillerød er Hotel Københavns gamle lokaler i dag blevet delt op til flere forskellige restaurationer og butikker, men bygningen fremstår trods flere renoveringer fortsat nogenlunde tilsvarende bygningen fra før 1900-tallet.

Torvet i Hillerød udgør fortsat centralnerven i byens handelsliv med butiksstrøg på hver side af pladsen. Et overdækket shoppingcenter – Slotsarkaderne – er dog siden kommet til få hundrede meter fra pladsen, så mange indkøb nu kan foretages væk fra handelsstrøget.

For 100 år siden var Frederikssund en forholdsvis lille by i det vestlige Nordsjælland med blot lidt flere end 2.000 indbyggere. Og selvom det meste af byens aktivitet foregik omkring havnen ud mod Roskilde Fjord, så er det ved byens nyere og lidt mindre summende torv, man kan se udviklingen.

Få personer har haft mere indflydelse på Frederikssund end arkitektmakkerparret Poul Mangor og Børge Nagel, som begge kommer fra byen. 

Foruden at have tegnet en stribe af byens mest kendte byggerier, står Mangor & Nagel også bag Frederikssunds nye rådhus fra 1980’erne (til venstre på det nye foto), som lægger ved siden af det gamle rådhus fra 1830’erne, der i dag fungerer som arrest.

Få pladser i Danmark kan konkurrere med Rådhuspladsen i København, når det kommer til størrelse og genkendelighed.

Siden 1200-tallet har pladsen været hjemsted for seks forskellige rådhusbygninger. Det nuværende rådhus var faktisk ret nyt, da billedet til venstre blev taget. Mellem 1892 og 1905 blev det bygget med inspiration fra Piazza del Campo i den toscanske by Siena.

På billedet ses Vester Voldgade med Københavns Rådhus og Rådhuspladsen til højre, sidegaderne Vestergade og Strøget til venstre og Paladshotellets spir, som rager i højden over for Rådhustårnet.

Selvom de fleste bygninger og vartegn omkring Rådhuspladsen er fredede, så har livet på den centrale plads ændret sig markant over 100 år. Engang var pladsen knudepunkt for rutebiler, sporvogne og busser, som kørte tværs over pladsen. I dag er der lukket for trafik, og i stedet er en metrostation skudt op.

Vester Voldgade, som fotoet her viser, har siden 2010 været lukket for gennemkørende biltrafik.

At Helsingørs historie går adskillige hundrede år tilbage, står klart, når man bevæger sig en tur rundt i bymidtens gamle gader.

Et eksempel er Sudergade, der løber gennem byens gamle midte og forbi Axeltorv med retning mod havnen og skibsværftet, der i mange år var byens vigtigste arbejdsplads.

Billedet til venstre stammer fra 1920’erne og viser en række huse, som blev bygget i 1820’erne og 1830’erne, og husede en række små erhverv – for eksempel en skomager, som man kan se på billedet.

I dag er der ikke mange butikker tilbage i bygningerne, men husene står dog bevaret med samme udtryk som i 1800-tallet.

Hvor blev badehotellet af? Jo, det blev såmænd revet ned i slutningen af 1930’erne og omdannet til luksuslejligheder.

På den måde var havneområdet i Taarbæk mange år forud for sin tid, når det kommer til at omdanne havneerhverv til luksusboliger.

Det sidste billede på rundturen er fra Allégade på Frederiksberg, hvor gamle lokaler i dag rummer et moderne mediehus. TV 2 Lorry (som i dag hedder TV 2 Kosmopol), såmænd, samt Teatret Riddersalen.

Bygningen, der er erklæret bevaringsværdig og er fredet, var ved fotoet her i 1890 kendt som Carl Kehlets Cafe Chantant. I 1896 blev det inddraget under forlystelsesetablissementet Lorry af den driftige Lorry Feilberg, der senere skulle lægge navn til tv-stationen TV 2 Lorry, der senere skiftede navn til TV 2 Kosmopol. Hvis man ser på den gule gavl øverst på det nye foto, kan man se, at året 1896 går igen.

Allégade 9 er blot en af en række gamle bygninger langs vejen på Frederiksberg, der ernærede sig gennem oplevelsesindustrien tilbage i tiden, og som fortsat er fredet. Over for tv-stationen ligger forlystelseshaven Alléenberg, der siden 1700-tallet har været traktørsted.