TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Tidligere præst om ny undersøgelse af kirken: "Spild af tid og spild af penge"

Kirkeministeriet gennemfører sammen med folkekirkens parter en stor arbejdsmiljøundersøgelse for ansatte i folkekirken. En tidligere præst mener dog ikke, at undersøgelsen vil batte noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Tidligere sogne- og feltpræst, Katrine Blinkenberg, har tidligere stået bag en hensigtserklæring om mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken.
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Kosmopol

- Det er spild af ressourcer, spild af tid og spild af penge.

Sådan lyder det fra tidligere sogne- og feltpræst Katrine Blinkenberg om den arbejdsmiljøundersøgelse, som Kirkeministeriet vil gennemføre sammen med folkekirkens parter for ansatte i folkekirken.

Undersøgelsen skal give opdateret viden om arbejdsmiljøet, og resultaterne skal ifølge kirkeminister Louise Schack Elholm (V) bruges til at sætte ind med målrettede tiltag, der kan forbedre arbejdsmiljøet, hvor det er nødvendigt.

Det sker på baggrund af de senere års historier om mobning, frygt og dårligt arbejdsmiljø blandt kirkens ansatte. 

Den nye undersøgelse giver tidligere sognepræst, Katrine Blinkenberg, dog ikke meget for.

Hun har tidligere stået i spidsen for kampen mod et arbejdsmiljø i folkekirken, der ifølge flere beretninger har været præget af mobning, chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø - et arbejdsmiljø, som TV 2 Kosmopol tidligere har sat fokus på under temaet ”Mobning bag kirkens mure”.

"Det ser virkelig skidt ud med arbejdsmiljøet"

Katrine Blinkenberg mener ikke, at der er brug for en ny undersøgelse af folkekirken, for ifølge hende er konklusionen klar: Det går ad helvede til i folkekirken.

- Umiddelbart kunne man tænkte, at det var fantastisk (med en ny undersøgelse, red.), sagen er bare, at den her undersøgelse allerede er lavet. Den er lavet i det vide, det brede og meget tilbundsgående. Vi har konklusionen, og det ser virkelig skidt ud med arbejdsmiljøet i folkekirken, siger Katrine Blinkenberg til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Undersøgelsen vil ikke frembringe noget nyt, forestiller jeg mig. Til gengæld vil jeg mene, at man vil udskyde at gribe til handling. I stedet for at gøre noget, så undersøger man, og det er sådan en måde, man vil sylte ting på, siger Katrine Blinkenberg.

Diagnosen er stillet - nu skal der handles

Den nye undersøgelse omfatter omkring 15.000 ansatte i folkekirken og finder sted i efteråret, og resultaterne forventes at blive offentliggjort i starten af 2024.

Ifølge Kirkeministeriet har tidligere arbejdsmiljøundersøgelser peget på udfordringer med blandt andet trivsel og samarbejde på de kirkelige arbejdspladser.

Folkekirken og Kirkeministeriet har derfor over en længere årrække samarbejdet om forskellige indsatser til at forbedre arbejdsmiljøet.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Katrine Blinkenberg mener ikke, at den nye undersøgelse kommer til at ændre på noget.
Foto: Sabina Louise Nesheim/TV 2 Kosmopol

Tidligere sognepræst Katrine Blinkenberg forstår da også godt, at det kan være svært at gå til opgaven, og dermed nemmere for Kirkeministeriet at sætte en ny undersøgelse i gang i stedet:

Hun ønsker dog ikke at se endnu en undersøgelse. Hun vil have konkret handling.

- Man skal finde ud af at agere på, hvad der går ad helvede til. Alle i Folkekirken mærker det her. Det påvirker alle, siger Katrine Blinkenberg og uddyber:

- Vi har stillet diagnosen, hvordan kan vi gå i gang med at helbrede det her. Hvis det var mig, der var minister, så ville jeg bede om hjælp, siger Katrine Blinkenberg og kommer med en række forslag til, hvad hun ser som mulige løsninger.

- Kan man indføre en paragraf, hvor man kan miste valgbarheden. Er der nogle små tiltag, man kunne teste i forhold til arbejdsmiljø? Man kan kalde nogle eksperter sammen, som forstår, hvad det er, vi kan gøre, siger Katrine Blinkenberg til TV 2 Kosmopol, siger Katrine Blinkenberg og fortsætter: 

- Hvis jeg var biskop, så ville jeg tage nogle sogne ud og lave nogle eksperimenter og give dem en saltvandsindsprøjtning – prøve at lave forsøgszoner, siger hun.

Et lokalt ansvar

TV 2 Kosmopol ville gerne have forholdt kirkeminister Louise Schack Elholm (V) til kritikken af den nye undersøgelse fra den tidligere sognepræst, men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I stedet skriver kirkeministeriet i et skriftligt svar:

- Folkekirkens parter og Kirkeministeriet har vurderet, at der er behov for opdateret viden om arbejdsmiljøet i hele folkekirken, og har igangsat en bredere undersøgelse for at få et fuldt overblik over hvordan det står til med arbejdsmiljøet for alle faggrupper i folkekirken, skriver Kirkeministeriet til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Den nye arbejdsmiljøundersøgelse er den første store undersøgelse, der laves for hele folkekirken i 10 år, og omfatter samtlige ansatte. Med undersøgelsen starter vi ikke forfra, men bygger videre på resultaterne fra tidligere undersøgelser, skriver kirkeministeriet og påpeger at arbejdsmiljøet i høj grad er et lokalt ansvar i stifter, sogne, provstier og hos menighedsråd, fordi det er lokalt, at arbejdsgiveransvaret i høj grad bliver forvaltet og er placeret.

Håb om bedre arbejdsmiljø i fremtiden

Katrine Blinkenberg har fundet en anden karrierevej, hvor hun arbejder med kunsthåndværk. Hun håber, at man på sigt kan få skabt et sundt arbejdsmiljø i folkekirken.

- Jeg håber, at folk ikke bliver syge af at gå på arbejde eller være frivillige i en organisation. Vi har verdens vigtigste budskab, men det kan vi ikke komme ud med, hvis man er syg, siger Katrine Blinkenberg og fortsætter:

- Der findes rigtig gode steder, men det kunne være dejligt, hvis der ikke var tilfældigt om et sted var godt, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google