Troldejagt og alpakaer: Her er en guide til fem gratis oplevelser i hovedstaden

De seneste syv år er indgangspriserne til kulturtilbud steget mere end forbrugerpriserne. Her kan du finde en liste over gratis oplevelser i hovedstadsområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
I alt har han bygget og opsat 101 trolde - 13 af dem er placeret i hovedstadsområdet.
Foto: Thomas Dambo

Det kan hurtigt blive dyrt at holde påskeferie og tage på museumsbesøg med hele familien. 

Som TV 2 Kosmopol kunne fortælle lørdag, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at indgangspriserne til kulturtilbud som museer, biografer og teatre de seneste syv år er steget mere end forbrugerpriserne generelt.

Det gælder blandt andet for Tivoli i København. I 2016 tog parken 110 kroner for en entrebillet, i dag koster det 155 kroner. Det svarer til en stigning på 41 procent.

I 2016 kostede en entrébillet til Zoo i København 170 kroner for voksne og 95 kroner for børn. I dag er prisen henholdsvis 209 og 119 kroner. En stigning på 23 og 25 procent.

På Vikingeskibsmuseet i Roskilde tager man 33 procent mere for en voksenbillet. Og på kunstmuseet Arken i Ishøj er billetprisen steget med 21 procent.

Men mens entrebilletterne stiger, så er der fortsat en lang række af gratis oplevelser, du kan kaste dig over i hovedstadsområdet. 

Nedenfor har vi samlet fem af dem. 

1

Troldejagt

Thomas Dambo

Tag på troldejagt og find Thomas Dambos genbrugstrolde.

I alt har han bygget og opsat 110 trolde, hvoraf 99 af dem kan findes på et såkaldt troldekort. Troldene er placeret over hele verden, hvor børn og barnlige sjæle med en række ledetråde kan gå på opdagelse i naturen for at finde dem.

13 af troldene bor i hovedstadsområdet. De kan blandt andet findes på Vestegnen og i Allerød i Nordsjælland.

Se det store troldekort her. 

2

Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det populære udflugtsmål på Bispebjerg Kirkegård er på ny klar til at tage imod de mange besøgende, der vil opleve den flotte allé med kirsebærtræer.

I disse dage springer kirsebærtræerne nemlig for alvor ud, og inden længe forvandler alléens 43 kirsebærtræer kirkegården til et lyserødt mekka og et sandt turistmål.

Du kan læse mere om kirsebærtræerne på Bispebjerg her.

3

Disc golf i Valbypakken

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Var det noget med et spil disc golf? I Valbyparken kan du - ganske gratis - bruge banen til at tjekke sporten ud.

Banen har 18 huller og bruges hvert år både mindre turneringer og også en af de største turneringer i Europa. Men du har også mulighed for at bruge banen.

Det eneste det kræver er, at du har en frisbee og overholder adfærdsreglerne. Du kan læse mere her.

4

Vandretur gennem hovedstadens landskaber

Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Har du brug for at få rørt benene og få frisk luft til hovedet, kan du kaste dig ud på en af hovedstadens - efterhånden mange - vandreruter.

Du kan eksempelvis bevæge dig ud på Amarminoen fra Dragør til DR-Byen på Amager, tage en runde omkring Furesø eller drage på tur på Halsninoen, der med sine knap 53 kilometer bevæger sig gennem det varierede nordsjællandske landskab.

5

Besøg alpakerne på Sydhavnstippen

Marie Kjempff / TV 2 Kosmopol

Sydhavnstippen, også kendt som Tippen, ligger, som navnet antyder, i Sydhavnen i København. Herfra kan du kan du opleve natur og dyr på nærmeste hold.

Du kan blandt andet slå dig ned blandt stedet får, og hvis du er heldig, kan du måske også spotte en af de alpakaer, der går rundt blandt fårene.

Link kopieret!

Seneste nyt

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google