Camilla har brug for flere frivillige hænder: Sidste år måtte tjeneste sige nej til 200 døende
Vågetjenesten har fået en hjælpende hånd på 13,4 millioner kroner fra den såkaldte SSA-reserve. Med de ekstra midler vil Røde Kors udbrede vågetjenesten – også i hovedstadsområdet.
Foto: Camilla Buur / privatfoto
Tilbage i 2012 fik Camilla Buur vendt op og ned på sit liv.
Efter et længere sygdomsforløb blev hendes far fundet livløs i sit hjem, og de næste fire uger lå han i respirator på Hvidovre Hospital.
Det betød pendlen til og fra hospitalet, samtaler med læger, og et utal af timer sammen med sin far - alt imens Camilla Buur selv skulle forsøge at bearbejde sin sorg.
- Jeg var så udkørt, og jeg kunne virkelig mærke det på min egen krop. Det var en følelse af afmagt, for jeg havde brug for, at der var en ved ham hele tiden.
- Jeg havde ikke oplevet døden så tæt på tidligere, så jeg vidste ikke, hvad man gør i sådan en proces, fortæller Camilla Buur om den svære tid.
Vi er med til, at de pårørende kan slappe af, og så hjælper vi den døende med at komme smukt herfra uden at være bange.
Til sidst gav Camillas far slip, men farens død var ikke det eneste, der satte sine spor i hende.
- I hele processen så jeg, hvor mange mennesker der lå alene, og jeg så frygten i deres øjne. Det ramte mig, og jeg vidste, at min far i hvert fald ikke skulle føle, han var alene, fortæller hun.
Et par år senere blev hun præsenteret for vågetjenesten - frivillige, der kommer i både private hjem, på plejehjem og hospitaler og er tilstede ved den døende.
Vågere kan være der for døende, der ingen pårørende har, eller når pårørende har brug for at blive afløst.
Og med Camilla Buurs egen erfaring fra sin fars sygdomsforløb var hun ikke i tvivl om, at det var noget, hun rigtig gerne ville.
Nu har hun været en del af vågetjenesten i otte år i Ballerup og Herlev, og det har hun ikke fortrudt.
- Vi lægger en hånd på skulderen og siger: ’Nu kan du tage det roligt, du er ikke alene.’ Med det samme kan man mærke, skuldrene sænker sig. Vi er med til, at de pårørende kan slappe af, og så hjælper vi den døende med at komme smukt herfra uden at være bange, siger Camilla Buur.
Men selvom det er den døende og de pårørende, der er i centrum, så giver opgaven også Camilla Buur en hel masse:
- Det giver mig en ro, det giver noget overskud til at håndtere de ting, jeg har i mit liv. Vi sidder bare der og er til stede. Det er ligesom at dyrke yoga og meditation, man har en helt anden ro, når man går derfra.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Flere penge på vej
Det er Røde Kors og Ældresagen, der står for vågetjenesten.
Her har man netop fået bevilliget 13,4 millioner kroner over de næste fire år fra den såkaldte SSA-reserve til indsatsen.
Lige nu er vågetjenesten til stede i 22 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden. Men med de ekstra midler ønsker de at komme endnu bredere ud.
- Vi vil bruge midlerne til at etablere nye vågetjenester, for vi vil gerne være til stede i alle kommuner i landet. Vi vil også udvide dækningsgraden i de enkelte kommuner - både i private hjem og på plejehjem, forklarer Pernille Skafte, der er leder af fælleskabssektionen hos Røde Kors, til TV 2 Kosmopol.
Lige nu har de ikke nok frivillige til, at alle døende kan få en fra vågetjenesten ud, og det vil de gerne lave om på.
- Sidste år måtte vi sige nej til 200 døende, og der bliver kun flere ældre i fremtiden. Ingen skal dø uønsket alene, uddyber Pernille Skafte.
Camilla Buur er nu leder af vågetjenesten i Ballerup og Herlev, og hendes mål som leder er, at alle skal vide, at vågetjenesten eksisterer, og at alle døende, hvis de ønsker det, kan få hjælp af vågetjenesten.
Derfor er hun glad for, at vågetjenesten nu får flere midler.
- Det er fantastisk, for en ting er, at vi kan få mere fokus på døden, så vi bliver mere åbne omkring det, og så skal vi sørge for, at flere plejehjem får at vide, at vi er her. Vi skal gøre opmærksom på det, så de pårørende kan få aflastning, og endnu flere kan få gavn af det, slutter hun.
