Rasmus har ansvar for 350.000 patienter: "Jeg har en meget stor forpligtigelse"

I 1975 blev Rasmus Møgelvang født på Rigshospitalet.

Og nu er han direktør på selvsamme hospital, har 12.000 ansatte under sig, og så er han så meget firmaets mand, at han tænker på sit arbejde, selv når har fri.

TV 2 Kosmopol har talt med hjertelægen fra Havdrup, der fra årsskiftet har sat sig for bordenden på Danmarks største hospital.

Om at dele af hospitalet trænger til en overhaling, om opvæksten lidt udenfor Roskilde og hvad han stiller op med de udfordringer, sundhedsvæsenet som helhed – og Rigshospitalet i særdeleshed - står over for.

Det er en stilling og et ansvar, der i den grad gør den nykårede direktør stolt, men også ekstremt ydmyg. For det er jo nok en af de mest magtfulde positioner i sundhedsvæsenet. 

- Når ydmygheden kommer ind, er det i virkeligheden i forhold til, hvor stor en rolle Rigshospitalet har for det samlede sundhedsvæsen og for de hundredetusindvis af patienter, der hvert år bliver behandlet her. Jeg føler, at jeg har en meget stor forpligtigelse, siger direktør Rasmus Møgelvang. 

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Hjertelægen fra Havdrup

Rasmus Møgelvang er født og opvokset i Havdrup syd for Roskilde. Han har fire søskende og kalder sin opvækst ”god og ganske normal”.

Efter sin gymnasietid på Roskilde Gymnasium havde han en klar plan.

Han ville læse til læge som sin far, og det skulle være på Københavns Universitet.

Og som den eneste af sine fire søskende, valgte han derfor at afgive lægeløftet, og han ville være hjertelæge nøjagtig som sin far.

Som medicinstuderende slog Rasmus Møgelvang sine folder på Rigshospitalets Glostrup-afdeling.

Og siden har han været ansat som både hjertelæge og center- og vicedirektør, før han altså blev direktør på den allerførste dag i 2023.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Da det var tid til at få børn, ville han gerne tilbage til rødderne. Så i dag bor han igen i Roskilde, har tre drenge med sin hustru Charlotte – der også er læge, og som han nyder at spille padel med i den begrænsede fritid, han har. 

Derudover holder han også meget af at tage på skiferie.

Faktisk så meget, at han sammen med sine brødre byggede en hytte i Norge.

Der er dog ikke tid til så meget hyttebyggeri længere, og skiturene er også begyndt at gå syd- i stedet for nordover.

Sådan må det være, når ens arbejde er langt mere end bare et arbejde, mener han.

- Det at være læge var en meget stor del af min fars identitet. Det, tror jeg, har smittet af på mig. For mig er det et stort privilegie at prøve at hjælpe andre mennesker og tilbyde behandling, når de har allermest behov for det, siger han.

Rammerne skal være i orden

I Lars von Triers gyserserie ”Riget” fra 1994 står Centralkomplekset med sine 16 etager og troner mastodontisk over Blegdamsvej.

Sådan har det været siden 1970.

”Byggeriet blev ovenikøbet færdigt til tiden og budgettet overholdt!”, skriver Rigshospitalet på sin hjemmeside.

Men som serien skrider frem begynder den rektangulære kolos at slå revner.

Vand fosser op gennem kælderen og underminerer fuldstændig området lige ved siden af overlæge Helmers røde Volvo. Porten til Riget åbner sig langsomt. 

I dag står det trods alt ikke så galt til med Rigshospitalets højeste bygning og helikopterplatformen, der siden Riget blev filmet er bygget på toppen.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Og der er da også forandring undervejs på Østerbro-matriklen.

For her begynder etage efter etage at tage form i den kommende børneafdeling, Mary Elizabeths Hospital, der forventes at være indrykningsklar i 2026.

Det bliver dog ikke til et prestigeprojekt, der ligesom Centralkomplekset holder både tids- og budgetrammen.

TV 2 Kosmopol kunne i april 2022 berette, at den nye toptunede afdeling bliver halvandet år forsinket og 291 millioner kroner dyrere end først antaget.

Og der skal stadig gøres mere ved de fysiske rammer på hospitalet, mener direktøren.

De er nemlig afgørende for, at landets førende hospital kan følge med tiden og patienternes krav.

- Der er ingen tvivl om, at som forfatningen er nu, så møder to tredjedele af alle vores patienter ind i rammer, der ikke er tidssvarende. Så fremtiden er, at der en stor del af det, der skal renoveres eller bygges nyt, siger Rasmus Møgelvang.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Den internationale liga 

Hvert år bliver 350.000 danskere behandlet på Rigshospitalet, der agter at være i stand til at tilbyde en behandling til alle patienter i Danmark, uanset hvor kompleks deres sygdom måtte være. Rigshospitalet har en helt afgørende rolle for det samlede sundhedsvæsen.

For eksempel når det holder Grand Rounds – et foredrag, hospitalet selv faciliterer – hvor det drejer sig om at dele hospitalets allernyeste viden med fagfæller i hele landet.

Det kan være om en ny teknologi, der giver forholdsvis unge mennesker, der har udviklet kræft i svælget efter at blive smittet med HPV eller muligheden for at blive rask uden kemo- og strålebehandling.

Robotkirurgi, hedder det. To robotarme med en diameter på otte millimeter fjernstyres af en kirurg, der ved hjælp af de tekniske remedier kan skære en kræftsvulst ud af svælget på patienten.

Hvis den samme operation skulle foretages på klassisk vis med hænder og fingre, skulle man med et omfattende indgreb kløve patientens underkæbe ned gennem midten.

Men det er ikke kun indenfor landets grænser, at Rigshospitalet er førende. Også internationalt set, ligger Danmarks mest specialiserede hospital allerøverst på en række punkter, forklarer han.

- Rigshospitalet befinder sig i den internationale hospitalsliga. Og for at blive ved med at ligge der, skal det være noget, vi prioriterer. Vi skal have et blik for, hvad det er for en udvikling, der er i andre lande. 

Der sker for eksempel meget i Sydkorea og Sydamerika, hvor vi kan lade os inspirere i forhold til innovation og implementering af teknologi, siger han.

Et presset sundhedsvæsen

I 2022 måtte Rigshospitalet nedlægge hver tiende seng, fordi der var mangel på sygeplejersker. 

Det skyldes blandt andet, at en del af sygeplejerskerne søger mod højere lønninger på det private arbejdsmarked. 

En udfordring, der skal gribes an på flere forskellige måder. 

Som for eksempel når Rasmus Møgelvang har samarbejdspartnermøde med Københavns Professionshøjskole, der uddanner de sygeplejersker, der senere får arbejde på Rigshospitalet eller i resten af sundhedsvæsenet. 

Eller når han lægger vægt på, hvor meningsfuldt det er at være til gavn for andre mennesker.

- Jeg har stort fokus på, hvor glædeligt det er, at kunne være sammen om at hjælpe mange, og det er der i virkeligheden stor mulighed for i sundhedsvæsenet. Det handler jo i høj grad om anerkendelse, hvor lønnen er en del af det. Men det handler jo også om at have fokus på, hvor vigtig den enkelte er, og man er jo ekstrem vigtig, når man indgår i et hold omkring patienten, siger han. 

Fremtiden

Det plejede at være sådan, forklarer direktøren, at hvis man fik en blodprop i hjertet, var man indlagt i seks uger.

I dag opholder langt de fleste af dem, der får en blodprop sig på Rigshospitalet i bare ét døgn, og så har de nogle sengeliggende dage i hjemmet. 

Bredt set er det da også den vej, det går. 

I takt med at flere og flere patienter ikke bare vil behandles, men behandles på en særlig måde - for eksempel i hjemmet - er det Rigshospitalets opgave at møde de ønsker, mener direktøren. 

I 2021 viste en kortlægning af behandlingsformerne på Rigshospitalet, at det nu tilbyder 35 behandlinger i hjemmet mod 15 i 2015. 

Direktørens mission er derfor også, at den udvikling fortsætter.

- Jeg håber, fremtiden bringer, at alle kan se, hvor meget vi lykkes med. Hvor meget godt der sker, hvor stor udviklingen er, og hvor stor betydningen det har for den enkelte patient. Og så bliver den samlede dagsorden det her med, at vi får integreret de nye teknologiske og digitale muligheder der er, for der er et kæmpestort potentiale i det, siger han.