Udflytninger af arbejdspladser: Michael har fire timers kørsel hver dag
De senere år har Folketinget flyttet knap 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til byer overalt i Danmark. Nu vil Moderaterne have det sat i bero for at skaffe penge til et skrantende sundhedsvæsen og det har skabt tvivl om, hvad man kan forvente efter valget.
Henrik Karmark sidder bag rattet i den fire år gamle Volvo, som endnu engang æder sig gennem kilometer efter kilometer af motorvej.
Først E20, siden E47.
På sædet ved siden af slår hans chef en smittende latter op, da jeg mellem Køge og Næstved nok engang drister mig til at spørge, hvor langt vi har tilbage, før vi er der.
- Det er lige som at være ude at køre med børn, som bliver ved med at spørge: Er vi der snart? Er vi der snart? siger Michael Karvø.
Øjeblikket efter kommer han grinende selv med svaret på Lorry-journalistens lettere enerverende spørgsmål:
- NEJ!
Det handler om at overgive sig
Vi er på vej fra Emdrup i den nordvestlige del af København til vestkysten af Lolland og øens største by, Nakskov.
En tur, som Henrik og Michael har taget tur-retur utallige gange de seneste tre år.
En tur på i alt fire timer om dagen. To timer hver vej.
- Den føles uendelig lang de første gange... Jeg var virkelig depressiv i de første mange måneder, hvor jeg tog turen. Siden vænner man sig til det. Du kan sammenligne det med en ti timer lang flyvetur. Efter et par timer overgiver man sig og begynder at slappe af. Det samme sker her, siger Michael.
85% af medarbejderne valgte at sige op
Siden 2015 har den daværende regering af flere omgange besluttet at flytte knap 8.000 statslige arbejdspladser ud af København.
Styrelser, råd, tilsyn, nævn og uddannelsespladser skulle flytte fra hovedstadsområdet til byer i overalt i landet.
Baggrunden var et politisk ønske om at skabe bedre balance mellem land og by.
Og i 2018 fik Michael og Henriks arbejdsplads – Nota - Nationalbiblioteket og videnscenter for alle med syns- og læsehandicap - det tidligere Danmarks Blindebibliotek - besked på at flytte fra Østerbro i København til Nakskov på Lolland.
Ud af de 80 oprindelige medarbejdere på NOTA valgte kun 11 at fortsætte i Nakskov.
- Oprindelig ville jeg ikke med, da jeg synes, det er for langt. Men så endte jeg med at tage med alligevel, siger Henrik, som i dag arbejder som projektleder i Nota.
Efter to timers kørsel ankommer vi (endelig) til Nakskov og byens tidligere rådhus, som i dag er arbejdsplads for 60 medarbejdere i NOTA.
Og der er flere, som gennem tre år har valgt at pendle fremfor at bosætte sig lokalt.
- Nogle dage tænker jeg nok, at det er noget værre møg, fordi jeg bliver ret brugt og jeg bliver meget træt. Og det kan godt være svært - måske i længden - om jeg kan blive ved med at køre frem og tilbage på den, siger Michael Ostenfeld Krog, som er ansat som bibliotekar.
En anden kollega - Anna Laurentzius - kommer oprindeligt fra Lolland og flyttede til Sakskøbing efter 25 år i København for at arbejde hos NOTA i Nakskov.
Har det været det hele værd, synes du?
- Det ved jeg ikke endnu. Det er et stort regnestykke, som ikke kun er mit, men også mine børns regnestykke. Der er gode ting, og der er ting, jeg savner stadigvæk den dag i dag ved at bo i København. Der er mange venner, som jeg ikke ser så tit, tror jeg, siger Anna Laurentzius.
Kan være godt at starte forfra
Sammen med Michael Karvø begiver vi os videre ned ad gangen, og kort inden vi når til den gamle byrådssal, åbner han et par store dobbeltdøre.
Så går vi ind på det gamle borgmesterkontor, som nu er indrettet til et stort, flot direktørkontor.
Og det er dit?
Ja, siger Michael.
Der er andet end det store, flotte kontor, som direktøren finder positivt ved udflytningen:
- Det positive er, at man får mulighed for at vende stenen, om jeg så må sige. Det vil sige, man får mulighed for at starte forfra, tage nogle af de bedste vaner med, bygge nogle nye vaner op, prøve at få sat spørgsmålstegn ved mange af de ting, man aldrig har sat spørgsmålstegn ved, fordi der gjorde man bare, som man altid plejede at gøre.
Flere negative oplevelser
I dag har medarbejderne hos NOTA i Nakskov mere end 2000 m2 at boltre sig på.
Men huslejen skal de finde inden for den faste årlige bevilling fra staten.
- Da vi skulle flytte til Nakskov blev vi mødt med: Det bliver også en billigere løsning, og der må jeg bare hilse og sige, at det er det ikke. Hvis vi ser på det her meget, meget fine sted - det gamle historiske rådhus, som er meget flot, må jeg sige, at det er en meget høj kvadratmeterpris, vi betaler. Vi kunne nærmest bo på Kongens Nytorv for den samme pris, som vi bor for her i Nakskov.
Og der er flere negative ting ved udflytningen, set med Michael Karvøs briller:
- Personligt synes jeg, der er meget langt til Nakskov, når man bor i København. Jeg bruger jo to timer hver vej, det er fire timer om dagen. Det synes jeg er langt. Det er heller ikke så godt for klimaet i de her klimatider, så det synes jeg virkelig - i hvert fald for mig personligt, har været lidt negativt.
Svært at rekruttere kompetente medarbejdere
En anden kendsgerning er, at det kan være svært at finde dygtige IT-specialister, bibliotekarer og specialister til opmærkning, E-bøger, lydbøger og punktformning på eller i nærheden af Lolland - eller få dem til at flytte eller pendle dertil.
- Det er svært for os at rekruttere. Hvis det er specialistkompetencer, så kan vi godt mærke, at vi er på et lidt snævert arbejdsmarked, hvor vi var på et større arbejdsmarked i København, slutter Michael.
Meget lidt viden om effekterne af udflytningerne
Det er kun forsket meget lidt i konsekvenserne og effekterne af udflytningen af offentlige arbejdspladser.
- Vi ved ikke, om det er billigere eller dyrere at flytte ud og vi ved ikke, om kvaliteten stiger eller falder. Det er en meget mere kompliceret øvelse. Og hvis du kigger tilbage, så var der alle de her diskussioner om, om det fortrænger privat beskæftigelse eller det skaber en masse privat beskæftigelse. Og vores resultater tyder på, at det skaber den beskæftigelse, du flytter ud. Så hvis du flytter 20 arbejdspladser ud, så får du 20 ekstra beskæftigede, siger seniorforsker ved Helmut Schmidt Universitetet i Hamburg, Torben Dall, som er en af ganske få forskere herhjemme med viden om emnet.
Usikkert om vi får mere eller mindre udflytning
Flere af de store partier vil ikke afvise, at der kan komme flere helt nye udflytninger af både statslige uddannelses- og arbejdspladser på tale.
Men Moderaterne - som mange spår en nøglerolle efter valget – vil have sat allerede planlagte udflytninger af uddannelsespladser øjeblikkeligt i bero for at skaffe penge til sundhedsvæsenet.
- Pt. er man ved at bygge en tandlægeskole i Hjørring, hvor det er svært at tiltrække både studerende og folk til at undervise de nye studerende. I stedet vil vi hellere bruge pengene på sundhedsvæsenet for at give sygeplejersker, SOSU´er, portører og andet plejepersonale en højere løn, siger Moderaternes politiske chef, Folketingskandidat Jakob Engel Schmidt.
Det er umiddelbart noget Venstre godt kan være med på.
- Det må vi jo tage efter valget. Der er indgået et forlig og aftaler skal man jo holde. Men omvendt - hvis alle parter i en aftale er enige om, at der skal laves noget andet, så kan man selvfølgelig godt, siger Folketingsmedlem, Jan E. Jørgensen (V)
De Konservative har umiddelbart ingen ambitioner om flere udflytninger af hverken af hverken arbejds- eller uddannelsespladser:
- Vi kan selvfølgelig aldrig vide, hvad andre partier måtte komme med. Og der er jo intet i dansk politik, man kan få for sig selv, hvis ikke man har 90 mandater. Så selvfølgelig må man altid forhandle om det. Men vi Konservative kommer ikke til bordet med noget ønske om, at der skal ske yderligere udflytninger, siger Folketingsmedlem Mette Abildgaard (K)
Socialdemokraterne afviser til gengæld at ville aflyse allerede igangsatte udflytninger, og både de og danmarksdemokraterne vil ikke afvise yderligere udflytninger.
- For Socialdemokratiet er det vigtigt, at man kan få en uddannelse i hele Danmark og derfor vil vi heller ikke være med til at fjerne penge fra uddannelsesområdet, sådan som Lars Løkke Rasmussen foreslår, siger Folketingsmedlem Ida Auken (S).
Danmarksdemokraterne vil hverken afvise det ene eller det andet.
- Jeg kommer ikke til at garantere noget som helst. Fordi igen, hvis det viser sig at være den bedste løsning, så kan det sagtens tænkes, at vi fortsat er for at flytte statslige arbejdspladser, siger Folketingskandidat Charlotte Munck (DD)