RUC undersøger - mommy-shaming (1:7)
I dette indslag undersøger vi det amerikanske fænomen “mommy-shaming” i dansk kontekst. Et begreb, som beskriver den negativitet, som både mødre og fædre kan blive udsat for, når de deler familielivet på de sociale medier. Ifølge vores spørgeskema har 16% af de adspurgte oplevet denne form for shaming på egen krop. Men hvor går grænsen? Hvad stiller man op? Og skal man forvente knubs, når man deler ud af sit liv på nettet?
RUC undersøger - mit liv som Cosplayer (2:7)
Der hersker mange fordomme om Cosplay, men hvad er det i virkeligheden? I Mit liv som Cosplayer belyser Jessie, hvordan det er at være cosplayer i Danmark, og hvad Cosplay i virkeligheden går ud på.
RUC undersøger - et liv i limbo (3:7)
Med en afvist kendelse om asyl i bagagen er familien nu flyttet fra asylcenter i Jelling, hvor de havde det godt. Familien har været på flugt i 40 år, siden forældrene flygtede fra Iran under den Islamiske Revolution. De har boet i en række flygtningelejre i Irak, hvor alle børnene er født. I 2015 kom de til Danmark, og nu sidder de på Sjælsmark - afviste og uden vished om, hvad fremtiden vil bringe.
RUC undersøger - dem, der ser de døde (4:7)
Lukas, Lars og Annette mener ikke selv, at de er skøre. Men hvad er det, der overbeviser dem om dette? Hvordan kan de være så sikre på, at det, de oplever, er rigtigt og ikke bare vrangforestillinger eller hallucinationer?
RUC undersøger - supershopping.dk (5:7)
Virksomheden bag er Supershopping.dk. Det ser ud som om, at en estisk mand ejer firmaet, men navnet på danske Torben Dhalvad bliver ved med at dukke op. Hvem står bag Supershopping.dk, og hvor længe skal de snyde danske forbrugere?
RUC undersøger - når lægen melder pas (6:7)
Der gik seks år, fra Maria gik til lægen første gang, til hun fik diagnosen. Problemet er nemlig, at de praktiserende læger ikke kender til POTS, og derfor bliver patienternes symptomer ofte forstået som værende psykiske problemer.
RUC undersøger - et samfund, to verdener (7:7)
Hvem er mormonerne i virkeligheden, hvorfor lader de sig døbe for afdøde slægtninge, og hvad går mission ud på? I denne udgave af RUC Undersøger kommer vi inden for i et samfund, som de fleste kun har set udefra. Vi møder unge mormoner i Danmark, missionærer og en stavspræsident, som vil gøre os lidt klogere på, hvad det vil sige at være mormon i Danmark.