Derfor lægger vejsaltet sig som hvidt betonstøv i denne tid

Vi kender det allesammen. Frostglatte fortove, der giver dig følelsen af at være Bambi på glatis, veje og cykelstier, som får bilen og cyklen til at skride ud, når bremserne ikke vil tage fat. De glatte veje kan være rigtigt farlige, og derfor er kommunernes saltning da også en nødvendighed i de kolde vintermåneder.

Som et tæppe af betonstøv

Mange af jer har bemærket, at vejsaltet ser anderledes ud, end den plejer for tiden og har  spurgt os, hvordan det kan være, at den lægger sig som et stort grå-hvidt lag af noget, der ligner betonstøv.

Det har Torbjørn Nicolajsen, som er Driftchef hos Glostrup Vej og Park, en god forklaring på:

- De hvide plamager af salt på vejene og bilerne, dannes af et saltlage, som kommer fra det salt, vi lægger ud på vejene. Det smelter isen og sneen, og når det tørre vejr, som vi haft, det kommer, så tørrer saltlagen op. På den måde får vi de her plamager på vejene og bilerne, fortæller han.

Godt råd: Forebyg, som var det solcreme

Den store mængde salt, som kommunerne spreder på vejene, har dog også en række negative konsekvenser, som vi skal være opmærksomme på. For selvom vejsaltet holder veje og cykelstier sikre for vinterfrosten, kan saltet også bane vejen for, at bilen ruster hurtigere, end ellers.

- Saltet er ikke så rart for bilerne, de kunne nok godt trænge til en ekstra vask i de her tider, siger Thorbjørn Nicolajsen.

Men spørger man FDM, så er det mest for kosmetisk effekt at vaske sin bil hyppigt gennem en vinterperiode, da bilen hurtigt vil blive sølet til i vejsalt igen, hvis man kører ofte. En grundig bilvask giver derfor bedst mening, når vintersæsonen er forbi. For FDM er nøgleordet forebyggelse, hvis man gerne vil beskytte sin bil bedst muligt mod rustangreb.

- Det er som med solcreme. Man tager jo ikke solcreme på, når man er blevet solskoldet. Så det er en god ide at forebygge, så man får lavet rustbeskyttelsen fra start af, fortæller Peter Sahl fra FDM.

- Hen over tid vil den her undervognbeskyttelse jo blive slidt, afhængig af hvor meget man kører, og hvilket vejr man kører i. Derfor anbefaler vi, at man kontrollerer den hvert andet år af en professionel, uddyber han.

Pas på hundenes poter

Vejsaltet er dog ikke kun hårdt for de firhjulede. Det hårde materiale kan også gå ud over vores firbenede. Det fortæller Jens Jokumsen, som er familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse. 

- Problemet er, at saltet trænger ind i poten, og det udtørrer poterne hos hundene. Det kan være rigtig smertefuldt for en hund at gå på saltet, for så trænger saltet pludselig ind i poterne - og det gør ondt, fortæller han.

For at beskytte hunden og dens sarte poter, anbefaler Jens Jokumsen, at man benytter potecreme eller potevoks, før man går ud med hunden. Dertil er det vigtig, at man skyller hundens poter, når man kommer tilbage igen, da saltet sætter sig i poterne.

Forsøger at skærme det grønne

En tredje udfordring, der følger med vejsaltet, er effekten på vores grønne områder langs vejene og miljøet i det hele taget. Netop fordi vejsaltet er fugtet med et saltlage, spreder det sig ekstra meget, når bilerne kører på det. 

Når vejsaltet kommer i kontakt med bildækkene, så danner det fugtede saltlage en tåge af saltvand, som hvirvler op i luften og spreder sig ud over veje og cykelstier, ligesom det skal.

Men saltet spreder sig nogle gang længere væk end de steder, det var tiltænkt, og det kan skade jordforholdende og de træer, der er tæt på vejene.

De store mængder vejsalt sætter sig i jorden og ændrer jordforholdene til stor skade for træer og mikroliv. Det skader biodiversiteten, og er ifølge Simon Skov, der er seniorrådgiver for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, en underbelyst problematik - især i disse tider, hvor miljø-snakken ellers står højt på dagsordenen.

-Hvis man kigger langs motorvejen og mange andre store veje, så er jorden så saltforurenet, at den minder om strandeng. Og det er iøjnefaldende, at man nu ser engelskgræs stå langs vejene. Det er en meget salttolerant plante, som normalt befinder sig der, hvor jorden er påvirket af salt fra havet. Det er et synligt tegn på, hvor store ændringer vi har lavet i jordbunden, fortæller Simon Skov.

-Det vi så ikke kan se, det er jo effekten på mikrodyrene i jordbunden, og vi kan ikke se hvor meget de træer, der står langs vejen tørster, fordi de står i saltvand. Men de får ødelagt deres levested, når vi saltforurener, uddyber han.

Selvom der er foretaget en række tiltag og smarte løsninger for at undgå at forurene jorden langs vejene, når man salter, så er det ifølge seniorrådgiveren ikke nok.

- Mange steder langs de store veje er der sat dyre saltværn op til at beskytte naturen, men de er ofte sat så dårligt op, at de ikke beskytter ordentligt, fortæller Simon Skov.

At salten skader miljøet omkring de veje man salter, er man opmærksom på, og man gør da også, hvad man kan for at udgå det, forklarer Torbjørn Nicolajsen fra Glostrup Vej og Park.

- Vi gør, hvad vi kan for at dosere vores salt rigtigt, og vi gør hvad vi kan for lægge det de steder, hvor det skal ligge. Det vil sige på kørebaner, på cykelstier og nogle gange på fortov, siger han.

En bedre løsning?

Der findes alternative løsninger til vejsalten, som er bedre og mere skånsom mod miljøet. Men de metoder er også langt dyrere.

- Man køber billigt vejsalt, og så bruger man nogle penge på at sætte saltværn op og skifte døde træer ud. Vender man den økonomi om, så kunne man også bruge pengene på at købe dyrere og mere miljøvenlige tømidler. Men de er altså meget dyrere og skal også bruges på en anden måde, fortæller Simon Skov. 

Han anbefaler, at kommunerne i langt højere grad tilpasser saltningen efter temperaturerne. 

"I mine øjne vil det være oplagt, at bruge et mindre effektivt, men mere miljøvenligt tømiddel, som sagtens kan klare de små frostgrader, når det f.eks. fryser fra 0 til -2 grader. Ved højere frostgrader er man nød til at hælde den almindelige vejsalt på, men det vil kunne reducere brugen betragteligt. Ligeledes vil der være et potentiale i at bruge forskellige tømidler på forskellige steder, fortæller han.  

Simon Skov pointerer til slut, at selv de tømidler, som er mere miljøvenlige, kan være skadelige for den omkringliggende natur i de forkerte mængder.

- Det er jo sådan, at alle tømidlerne er et problem, hvis de bliver brugt i for store mængder, fortæller han. 

Hvad undrer du dig over?

Har du et andet spørgsmål, som du gerne vil have os til at undersøge, så det til os her. Vi sætter løbende spørgsmål til afstemning og kaster os over dem, som flest ønsker svar på.