Jacob undrer sig: Hvor havner de penge, som Nationalbanken tjener på negative renter?

Der har de seneste år været meget fokus på de negative renter, som mange forbrugere er blevet nødt til at betale.

Men det er ikke kun forbrugerne, der betaler negative renter. Det er også bankerne. Og det faktum har fået Jacob Dag Poulsen fra Brønshøj til at undre sig.

Derfor har han skrevet til TV 2 Lorry og spurgt om følgende: Når bankerne betaler negative renter af vores indestående til nationalbanken, undrer det mig, hvem nationalbanken så betaler til?

Spørgsmålet har han stillet via vores Spørg Os-formular, hvor alle kan sende de spørgsmål ind, som man synes, har brug for en undersøgende behandling af redaktionens journalister.

- Jeg læste pludselig om et kæmpe overskud hos Nordea og tænkte: "hvor er det vildt, at der er så lidt transparens i det finansielle system", og så fik jeg tanken: Hvor havner pengene fra de negative renter henne?, uddyber han.

TV 2 Lorry har derfor taget kontakt til Nationalbanken for at få svar på Jacob Dag Poulsens spørgsmål.

Men lad os træde et skridt tilbage og begynde med lige at få styr på, hvad det nu lige er, negative renter er.

Negative renter betyder kort sagt, at man betaler for at have penge i banken i stedet for at tjene på det. Det forklarer Morten Spange, der er chefrådgiver for pengepolitik i Nationalbanken:

- Negative renter er ligesom positive renter, bortset fra, at det betyder, at betalingen går fra  fra indlåneren til modtageren af indlånet.

- For at gøre det helt simpelt: Hvis man har 100 kroner og sætter dem i banken og renten er to procent, så vil man efter et år have 102 kroner på sin konto, fordi banken har tilskrevet to kroner. Hvis man i stedet siger, at renten er minus 0,5 procent, så betyder det, at man skal betale den halve procent til banken. I stedet for 100 har man så 99,50 kroner, siger han.

Skal skabe stabil økonomi

Når National Banken sætter renten på den danske krone, så sker det ud fra en ønske om at stabilisere den danske krone.

Næsten uafbrudt siden 2012 har en stor del af bankernes indlån i Nationalbanken haft negative renter. Og det er der flere grunde til, forklarer Morten Spange.

- Når vi sætter de pengepolitiske renter, så gør vi det, fordi vi skal sikre, at kronens kurs over for euroen er sådan, at en euro koster cirka 7,5 kroner.

- Vi fører fastkurspolitik, så vores opgave er at sikre, at en euro hele tiden koster cirka 7,5. Kronens kurs svinger lidt deromkring, men det betyder også, at når den Europæiske Centralbank sætter renten ned, så vil vi ofte også gøre det. Eller omvendt, hvis de sætter den op.

I 2012 steg efterspørgslen på den danske krone. Når efterspørgslen stiger, så er der en tendens til, at prisen – i dette tilfælde kursen – også gør det. Fordi Nationalbanken netop fører en fastkurspolitik i forhold til euroen, måtte man derfor handle:

- Derfor måtte vi sætte renten ned, så det var mindre attraktivt at holde kroner. Det var der vi i første omgang indførte negative renter. Udgangspunktet er den Europæiske Centralbanks renter, den var på det tidspunkt ret lav.

- Vi havde behov for en lavere rente, så vi undgik, at der kom en stor indstrømning til Danmark og en masse, der ville holde kroner, så den ville stige. Derfor satte vi renten endnu mere ned, så den blev negativ, siger Morten Spange.

Investering i valutareserve

Og med de fakta på plads, så lad os vende tilbage til Jacob Dag Poulsens spørgsmål, for hvor ender de penge så, som Nationalbanken tjener, når bankerne betaler negative renter til den? 

Helt generelt så overføres Nationalbankens overskud med tiden til statskassen, hvor det kan bruges til forskellige offentlige udgifter.

Men når man kigger alene på indtægterne fra negative renter, så mener Morten Spange ikke, at man kan stille spørgsmålet så simpelt.

- Man kan ikke helt se så simpelt på det. Det er rigtigt, at de her indlån, som bankerne har hos os, de gav os sidste år en indtægt på 1,5 milliarder kroner. Omvendt så havde vi renteudgifter for 2,2 milliarder kroner, fordi vi skulle placere vores valuta et sikkert sted. Vores midler er i høj grad placeret i indlån i europæiske banker og i værdipapirer, som er i euro og meget sikre. Det er vores såkaldte valutareserve.

- Når man har nogle aktiver, så skal man også have nogle passiver. Så man kan ikke udelukkende se på det indlån, bankerne har hos os og spørger, hvor de penge går hen. Men helt overordnet set, så bliver Nationalbankens overskud overført løbende til staten. Ikke 1:1 hvert år, men på lang sigt vil det.

Så går det bare i nul?

- Nej, det går faktisk i negativ. For vi har overordnet set en egenkapital. På et tidspunkt hvor renterne er negative, der koster det at have en egenkapital, hvis man vil placere den i noget sikkert.

- Hvis man som borger vil placere sine penge i banken, så koster det penge. På samme måde koster det penge at placere for os. Så vores renteudgifter var i 2020 større end vores renteindtægter, siger Morten Spange.